– Når østgrønlændere får lige adgang til beslutninger og ressourcer, bliver de ikke blot modtagere af hjælp, men aktive medskabere af løsninger, siger Ulunnguaq Markussen og peger på tre konkrete forslag til at skabe udvikling i Tasiilaq.
– Skab decentralisering og giv borgerne i Tasiilaq mere lokal selvbestemmelse, for eksempel gennem en styrket lokalforvaltning. Invester i uddannelse, og skab målrettede initiativer, der nedbryder de sproglige, kulturelle og geografiske barrierer for adgang til uddannelse, er nogle af Ulunnguaq Markussen bud på løsninger til situationen i Tasiilaq.Foto: Emiilinnguaq Olsen
Borgerne i Tasiilaq har fået
nok af manglen på investeringer og udvikling.
Opdateret
Annonce
Borgerne i Tasiilaq har fået
nok af manglen på investeringer og udvikling.
Forringelser i serviceydelser fra
selvstyreejede virksomheder blev dråben, der fik bægeret til at flyde over, da
600 borgere gik i demonstration mod Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq
søndag den 18. maj.
Deres problemstillinger er
veldokumenterede i Grønlands Statistiks data: De har landets højeste
arbejdsløshed og laveste uddannelsesniveau. Kommuneqarfik Sermersooq er desuden
bekendt med den akutte boligmangel.
Ulunnguaq Markussen har i sit
Ph.d.-projekt fra Ilisimatusarfik, Piniartoq
– i den globaliserede verden,
undersøgt østgrønlænderes forhold til magthaverne i Vestgrønland, hvor
hun indsamlede data og oplysninger i 2020-2023.
– Den strukturelle
marginalisering af Østgrønland har ført til ulighed i adgangen til ressourcer,
demokrati og uddannelse. De sproglige, kulturelle og administrative afstande
mellem Øst- og Vestgrønland skaber en oplevelse af magtesløshed blandt mange østgrønlændere, lyder det i resuméet i Ulunnguaq Markussens artikel i Social kritik.
Borgerne i Tasiilaq fik nok af manglen på investeringer og udvikling. Forringelser i serviceydelser fra selvstyreejede virksomheder blev dråben, der fik bægeret til at flyde over, da 600 borgere gik i demonstration mod Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq søndag den 18. maj.Foto: Thomas Ørum Kristensen
Magtesløshed
I sin undersøgelse har
Ulunnguaq Markussen blandt andet interviewet borgere i Tasiilaq-området om
lokaludviklingens retning – om det er ønskeligt, og hvad der skal til for at nå
det sted, de gerne vil hen. Alt sammen for at lytte til de lokales stemmer og
ønsker for samfundets udvikling.
– Til min overraskelse lægger
mine respondenter særlig vægt på, at de føler sig underlagt Vestgrønland. Deres
oplevelse af disempowerment (magtesløshed, red.), diskrimination og mangel på
anerkendelse af deres kulturelle og sproglige forskelle fylder meget i mine
interviews, skriver Ulunnguaq Markussen.
– Resultaterne peger på, at
borgerne i Tasiilaq oplever at blive betragtet og behandlet som
andenrangsborgere. Den sproglige og kulturelle homogenisering af landet har
skabt strukturel diskrimination og ulighed i adgangen til ressourcer, demokrati
og uddannelse, skriver hun videre.
Storkommune skabte ikke
bedre velfærd
Ph.d.-projektets resultater
viser også, at overgangen til Kommuneqarfik Sermersooq i 2009 ikke har skabt
bedre levevilkår eller velfærd for borgerne i Tasiilaq.
– Integration i en
storkommune har ikke medført bedre velfærd – men snarere større afstand til
beslutningstagning, som nu er centraliseret i Nuuk, langt fra hverdagen i
Tasiilaq, skriver Ulunnguaq Markussen.
Evalueringen af
kommunalreformen fra 2015 bekræfter også, at nærdemokratiet i de nye kommuner
er stærkt udfordret, selvom administrationen er blevet billigere, og borgernes
retssikkerhed er styrket.
Borgerne i Tasiilaq har
tidligere samlet underskrifter for at melde sig ud af Kommuneqarfik Sermersooq
og få deres egen selvstændige østgrønlandske kommune, fordi de var utilfredse
med kommunens manglende indsats over for børn og unge.
Kræver retfærdighed
- For
at gøre op med de diskriminerende tendenser i Grønland er det vigtigt at
anerkende de kulturelle, sproglige, historiske og udviklingsmæssige forskelle
mellem øst og vest – og sætte fokus på de lovgivningsmæssige og strukturelle
rammer, der opretholder uligheden, skriver Ulunnguaq Markussen i sin
konklusion.
Hun uddyber, at det ikke
handler om at splitte Grønland, men om at samle landet på mere retfærdige
præmisser.
– Når østgrønlændere får lige
adgang til beslutninger og ressourcer, bliver de ikke blot modtagere af hjælp,
men aktive medskabere af løsninger. De lokale i Tasiilaq ønsker ikke
særbehandling – de ønsker retfærdighed, siger hun og peger på overordnede tiltag
og konkrete løsninger, som kan afhjælpe situationen i Tasiilaq.
– Skab decentralisering og
giv borgerne i Tasiilaq mere lokal selvbestemmelse, for eksempel gennem en
styrket lokalforvaltning. Invester i uddannelse, og skab målrettede
initiativer, der nedbryder de sproglige, kulturelle og geografiske barrierer
for adgang til uddannelse. Det handler om at sikre lige muligheder, siger
Ulunnguaq Markussen og opfordrer til at skabe arbejdspladser og aktivitet i
Tasiilaq.
– Mange af mine informanter
fremhæver, hvor vigtigt det er at have noget at stå op til. Lokale
arbejdspladser giver ikke blot økonomisk sikkerhed – de skaber håb,
sammenhængskraft og livskvalitet. En bæredygtig, lokal erhvervsudvikling bør
derfor være en central del af enhver strategi for Tasiilaq, slutter hun.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.