De lokale i Tasiilaq ønsker kun retfærdighed

Opdateret

Borgerne i Tasiilaq har fået nok af manglen på investeringer og udvikling.

Forringelser i serviceydelser fra selvstyreejede virksomheder blev dråben, der fik bægeret til at flyde over, da 600 borgere gik i demonstration mod Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq søndag den 18. maj.

Deres problemstillinger er veldokumenterede i Grønlands Statistiks data: De har landets højeste arbejdsløshed og laveste uddannelsesniveau. Kommuneqarfik Sermersooq er desuden bekendt med den akutte boligmangel.

Ulunnguaq Markussen har i sit Ph.d.-projekt fra Ilisimatusarfik, Piniartoq – i den globaliserede verden, undersøgt østgrønlænderes forhold til magthaverne i Vestgrønland, hvor hun indsamlede data og oplysninger i 2020-2023.

– Den strukturelle marginalisering af Østgrønland har ført til ulighed i adgangen til ressourcer, demokrati og uddannelse. De sproglige, kulturelle og administrative afstande mellem Øst- og Vestgrønland skaber en oplevelse af magtesløshed blandt mange østgrønlændere, lyder det i resuméet i Ulunnguaq Markussens artikel i Social kritik.

Magtesløshed

I sin undersøgelse har Ulunnguaq Markussen blandt andet interviewet borgere i Tasiilaq-området om lokaludviklingens retning – om det er ønskeligt, og hvad der skal til for at nå det sted, de gerne vil hen. Alt sammen for at lytte til de lokales stemmer og ønsker for samfundets udvikling.

– Til min overraskelse lægger mine respondenter særlig vægt på, at de føler sig underlagt Vestgrønland. Deres oplevelse af disempowerment (magtesløshed, red.), diskrimination og mangel på anerkendelse af deres kulturelle og sproglige forskelle fylder meget i mine interviews, skriver Ulunnguaq Markussen.

– Resultaterne peger på, at borgerne i Tasiilaq oplever at blive betragtet og behandlet som andenrangsborgere. Den sproglige og kulturelle homogenisering af landet har skabt strukturel diskrimination og ulighed i adgangen til ressourcer, demokrati og uddannelse, skriver hun videre.

Storkommune skabte ikke bedre velfærd

Ph.d.-projektets resultater viser også, at overgangen til Kommuneqarfik Sermersooq i 2009 ikke har skabt bedre levevilkår eller velfærd for borgerne i Tasiilaq.

– Integration i en storkommune har ikke medført bedre velfærd – men snarere større afstand til beslutningstagning, som nu er centraliseret i Nuuk, langt fra hverdagen i Tasiilaq, skriver Ulunnguaq Markussen.

Evalueringen af kommunalreformen fra 2015 bekræfter også, at nærdemokratiet i de nye kommuner er stærkt udfordret, selvom administrationen er blevet billigere, og borgernes retssikkerhed er styrket.

Borgerne i Tasiilaq har tidligere samlet underskrifter for at melde sig ud af Kommuneqarfik Sermersooq og få deres egen selvstændige østgrønlandske kommune, fordi de var utilfredse med kommunens manglende indsats over for børn og unge.

Kræver retfærdighed

- For at gøre op med de diskriminerende tendenser i Grønland er det vigtigt at anerkende de kulturelle, sproglige, historiske og udviklingsmæssige forskelle mellem øst og vest – og sætte fokus på de lovgivningsmæssige og strukturelle rammer, der opretholder uligheden, skriver Ulunnguaq Markussen i sin konklusion.

Hun uddyber, at det ikke handler om at splitte Grønland, men om at samle landet på mere retfærdige præmisser.

– Når østgrønlændere får lige adgang til beslutninger og ressourcer, bliver de ikke blot modtagere af hjælp, men aktive medskabere af løsninger. De lokale i Tasiilaq ønsker ikke særbehandling – de ønsker retfærdighed, siger hun og peger på overordnede tiltag og konkrete løsninger, som kan afhjælpe situationen i Tasiilaq.

– Skab decentralisering og giv borgerne i Tasiilaq mere lokal selvbestemmelse, for eksempel gennem en styrket lokalforvaltning. Invester i uddannelse, og skab målrettede initiativer, der nedbryder de sproglige, kulturelle og geografiske barrierer for adgang til uddannelse. Det handler om at sikre lige muligheder, siger Ulunnguaq Markussen og opfordrer til at skabe arbejdspladser og aktivitet i Tasiilaq.

– Mange af mine informanter fremhæver, hvor vigtigt det er at have noget at stå op til. Lokale arbejdspladser giver ikke blot økonomisk sikkerhed – de skaber håb, sammenhængskraft og livskvalitet. En bæredygtig, lokal erhvervsudvikling bør derfor være en central del af enhver strategi for Tasiilaq, slutter hun.