Kina beder USA stoppe med at udnytte andre lande i debat om Arktis

Det republikanske kongresmedlem Randy Fine har mandag fremsat et lovforslag i Repræsentanternes Hus om annektering af Grønland. Det skriver TV2 News.

Loven, der bliver kaldt 'Greenland Annexation and Statehood Act' har til formål at "sikre Amerikas strategiske nationale sikkerhedsinteresser i Arktis og imødegå de voksende trusler fra Kina og Rusland".

- Den, der kontrollerer Grønland, kontrollerer vigtige arktiske sejlruter og den sikkerhedsarkitektur, der beskytter USA. Amerika kan ikke overlade den fremtid i hænderne på regimer, der foragter vores værdier og søger at underminere vores sikkerhed, lyder det fra Randy Fine.

Repræsentanternes Hus skal først stemme om lovforslaget. Hvis et flertal stemmer for, skal lovforslaget videre til senatet, før det bliver en realitet.

Donald Trump har gentaget sit ønske om kontrol af Grønland flere gange den seneste tid.

Der er risiko for, at Rusland og Kina bliver mere aktive i Arktis, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, under er pressemøde i Kroatien. Det skriver DR.

Han siger desuden, at diskussioner om sikkerheden i Arktis allerede begyndte sidste år.

- I øjeblikket diskuterer vi det næste skridt for at sikre, at vi følger op på den diskussion, så Arktis forbliver sikkert. Det en prioritet for alle, siger Mark Rutte ifølge DR.

Han vil dog ikke kommentere direkte på Donald Trumps udtalelser om at vil have kontrollen over Grønland.

Det er ikke en god ide, hvis Danmark opruster i Grønland og sender flere tropper til landet. Det siger en tidligere national sikkerhedsrådgiver for Donald Trump, John Bolton, til RADIO IIII.

- Jeg tror ikke, det virker på Trump. Jeg tror kun, at det vil øge spændingerne, hvis Danmark og andre europæiske lande sender tropper til Grønland. Det handler om at skrue ned for temperaturen lige nu, siger han i et interview til RADIO IIII.

Flere partier i Folketinget har dog udtalt, at man gerne vil invitere europæiske tropper til Grønland.

I et nyligt interview om bord på præsidentflyet Air Force One påstod Donald Trump, at Grønlands forsvar i bund og grund består af to hundeslæder.

- Vidste I det? To hundeslæder. I mellemtiden har man russiske destroyere og ubåde og kinesiske destroyere og ubåde over det hele. Det kommer vi ikke til at lade ske, sagde præsidenten.

TV 2 skriver mandag på sin hjemmeside, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag skal mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

TV 2 har set en kalender fra det amerikanske udenrigsministerium, skriver mediet. Her fremgår det også, at der kan forekomme ændringer i programmet.

Det fremgår endnu ikke af det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside, at mødet finder sted.

Ritzau har været i kontakt med Udenrigsministeriet, som ikke kan bekræfte TV 2's oplysninger.

Det amerikanske medie CBS News citerede natten til mandag dansk tid unavngivne diplomatiske kilder for at sige, at et møde mellem repræsentanter for Trump-administrationen og Danmark skal finde sted onsdag.

Her stod der ikke noget om, hvor mødet skulle afholdes. Det var heller ikke specificeret, hvilke repræsentanter der er tale om.

Den amerikanske dagsorden i Grønland handler ikke så meget om imperialisme eller dansk oprustning. Det handler mere om udsigten til et selvstændigt Grønland.

Sådan siger Alexander B. Gray, tidligere stabschef i USA’s nationale sikkerhedsråd under præsident Trump, i et interview med B.T.

Ifølge Gray har den amerikanske regering ikke tillid til, at et selvstændigt Grønland vil respektere indholdet af forsvarsaftalen fra 1951.

– Jeg støtter, at præsidenten bør gå helt til kanten af 51'-aftalen, bruge den mere aggressivt og anmode om så meget som muligt, lige nu hvor den er gældende.

– Men på den lange bane er jeg alvorligt i tvivl, om grønlænderne vil overholde den. Det kan vi ikke sætte amerikansk national sikkerhed på spil over, siger Alexander B. Gray.

Seniorforsker Ulrik Pram Gad siger til B.T., at grønlandsk åbenhed over for kinesiske investeringer har skabt utryghed i visse politiske kredse i USA.

Tidligere statsminister og formand for socialdemokratiet i Sverige, Magdalene Andersson mener, at Sverige skal være klar til at sende tropper til Grønland, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det siger hun i et interview med mediet Dagens ETC ifølge TV2.

- Her er det naturligvis vigtigt, at Sverige og alle europæiske lande står sammen bag Grønland og Danmark. Og at vi i Sverige også nu overvejer, hvad vi kan gøre for at støtte Danmark, lyder det.

Det engelske medie Daily Mail har søndag skrevet, at Donald Trump har beordret amerikanske militær til at forberede en konkret invasionsplan af Danmark, skriver TV2.

Den konkrete støtteerklæring kommer efter, at det demokratiske kongresmedlem Ted Lieu i et opslag på X havde skrevet, at amerikanske militær må modsætte sig en ordrer på et angreb på Grønland.

-Grønland er en del af Danmark, en NATO-allieret. Hvis Trump beordrer til at angribe Grønland uden kongressens godkendelse, vil det være en ulovlig ordre. I vil nægte at adlyde den ulovlige ordre, lyder det fra Ted Lieu.

Giorgia Meloni, Italiens premierminister, mener, at det er nødvendigt, at forsvarsalliancen Nato har en "seriøs og betydelig" tilstedeværelse i Arktis - herunder i Grønland.

Det siger hun fredag på et pressemøde, der afholdes i anledningen af det nye år.

Meloni var en af de stats- og regeringschefer, der tirsdag stillede sig bag en udtalelse om, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Hun tror ikke, at USA kan finde på at bruge militær magt for at overtage Grønland, men advarer om, at et amerikansk angreb på Grønland ville få alvorlige konsekvenser for Nato.

Hun mener ikke, at det er i nogens interesse for USA at skride til militær handling, ikke engang USA’s egen interesse.

Meloni mener altså, at retorikken fra USA blot har til formål at understrege, hvor vigtig Arktis er.

-Jeg tror fortsat på, at budskabet, som USA ønsker at få ud, er, at landet ikke vil acceptere overdreven indflydelse fra andre udenlandske aktører i et område, som er så strategisk vigtigt for USA's sikkerhed og interesser, siger hun ifølge AFP.

USA’s udenrigsministerium (U.S. State Department) vil ikke kommentere eller svare på, hvor udenrigsminister Marco Rubio skal holde møde med Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeriet svarer heller ikke på, om USA vil rejse til Grønland og indgå i direkte dialog med Naalakkersuisut. I en tid, hvor der tales om at “eje” eller “overtage” Grønland, udestår den amerikanske administrations klare og direkte kommunikation med Naalakkersuisut.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen udtalte onsdag, at der ikke har været dialog gennem de rette kanaler med den amerikanske regering i et år, og at man nu arbejder intensivt på at få et møde, som skal finde sted i form af et udenrigsministermøde i næste uge.

- Jeg skal igen opfordre USA til at søge en respektfuld dialog gennem de korrekte diplomatiske og politiske kanaler og anvendelse af allerede eksisterende fora, der bygger på aftaler, som allerede eksisterer med USA,siger formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

- Vi, organisationer, vil fremføre vores klare fælles mening i denne svære tid. Vi må stå sammen for vort land.

Sådan skriver forpersonerne for IMAK, SIK, AK, NPK og PK i en fælles udtalelse.

De siger, at det er vigtigt at være besindig i denne tid af utryghed og bekymring, og de opfordrer til at debattere med respekt for hinanden.

Desuden opfordrer de til, at man taler med sine børn om situationen og vejleder dem til at sætte grænser og spørgsmålstegn.

- Vi støtter politikernes ihærdige arbejde for at USA ikke skal tage vort Land fuldt ud og støtter deres opfordring til samfundet at stå sammen.

- Vores Land er ikke til salg, og Grønland tilhører Grønlænderne.

Den tidligere formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) skriver sin støtte til den nuværende formand, Jens-Frederik Nielsen (D), på sin Facebook profil.

- Da jeg har siddet i den stol du sidder i, er jeg bekendt med hvor ensomt det kan føles når “alt brænder omkring en” hvorfor jeg her vil sende dig styrke til at modstå de udfordringer, skriver Kim Kielsen, som nu er formand for Inatsisartut.

Han sender desuden en opfordring til sine landsmænd om at sende et ”hjerte” til Jens-Frederik Nielsen, da det kan have stor betydning, når man skal modstå udfordringer, skriver Kim Kielsen.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd.

Parterne mødtes for at diskutere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.

Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.

AP beskriver ikke nærmere, hvilke repræsentanter fra sikkerhedsrådet, som Danmark og Grønland har mødtes med.

Militær tilstedeværelse er ikke nok for USA's præsident, som til avis forklarer, hvorfor han vil eje Grønland.

Ejerskab over Grønland er "meget vigtigt" for Donald Trump.

Det gør den amerikanske præsident endnu en gang klart i et interview med den amerikanske avis The New York Times.

Her forklarer han, hvorfor han har behov for at besidde Grønland, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at udnytte den aftale, som USA allerede har med Danmark om militær adgang til øen i Arktis.

- Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.

Læs mere om interviewet her: Trump: Ejerskab over Grønland giver noget en traktat ikke kan

På et pressemøde torsdag aften kom USA's vicepræsident med nogle korte bemærkninger om Grønland.

Det skriver DR.

Ifølge DR sagde J.D. Vanc blandt andet:

- Tag den amerikanske præsident alvorligt, lød det.

Vance gentog vigtigheden af Grønland for USA's sikkerhed:

- Hvad har han (Donad Trump, red.) sagt om Grønland? For det første: Grønland er meget vigtigt. Ikke bare for USA's missilforsvar, men for hele verden. For det andet: Vi ved, at der er fjendtlige folk, der har en stor interesse i de områder.

Og til sidst lød det således fra vicepræsidenten:

- Så det, vi beder vores europæiske venner om at gøre, det er at tage sikkerheden dér alvorligt. Ellers bliver USA nødt til at gøre noget.

Der er i den amerikanske regering blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.

Det fortæller fire amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. De optræder alle anonymt.

To af kilderne siger, at beløb mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.

Det er uklart, hvordan en sådan engangsbetaling nærmere skal foregå, men formålet skal altså være at få Grønland til at løsrive sig og derefter potentielt vælge at blive en del af USA, lyder det.

Idéen om at give penge til samtlige af øens omkring 56.000 indbyggere er et bud på, hvordan USA kan forsøge at "købe" Grønland.

Ad flere omgange har den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalt, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Han har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.

Trump er også blevet spurgt om muligheden for at overtage Grønland med militær magt, hvilket han ikke har villet afvise.

Ifølge seniorforsker ved DIIS, Ulrik Pram Gad, har samarbejdet mellem Naalakkersuisut og den danske regering det seneste år været mere sammenhængende, end den offentlige debat ofte giver indtryk af.

På ministerniveau har der været en klar vilje til at stå samlet – både i håndteringen af internationale spændinger og i diskussionerne om øgede forsvarsinvesteringer i Arktis.

Uenigheder har der været, blandt andet i forbindelse med udpegningen af den arktiske ambassadør, hvor der blev brugt betydelig tid på forhandlinger om den formelle arbejdsdeling på det udenrigspolitiske område.

Men ifølge Pram Gad ændrer det ikke ved, at ministrene i både Naalakkersuisut og den danske regering i praksis har formået at holde en fælles linje, men at der har været sprækker i Naalakkersuisuts bagland;

- Jeg synes det mest bemærkelsesværdige har været, hvordan alle ministrene i både Naalakkersuisut og den danske regering har formået at stå meget tæt sammen, det sidste år, både når det gælder håndteringen af Trump men også forsvarsinvesteringerne, siger han.

- Der, hvor der har været sprækker - også overraskende sprækker - er snarere i Naalakkersuisuts bagland. Det virker ikke som om partilederne altid får koordineret med alle i forskellige parlamentariske positioner.

Thomas Tillis, som er senator fra delstaten North Carolina og medlem af det republikanske parti i USA, siger i en tale, at han synes adfærden overfor USA’s NATO-allierede er amatøragtig.

Han henviser til et interview, som præsident Donald Trumps øverste politiske rådgiver, Stephen Miller, gav til CNN tidligere på ugen. Her sagde Stephen Miller, at den amerikanske regering – åbenlyst – mener, at Grønland burde være en del af USA.

- I taler ikke på vegne af denne amerikanske senator eller Kongressen. Man kan sige, at det måske er den amerikanske præsidents holdning, at Grønland burde være en del af USA, men det er ikke denne regerings holdning, fordi vi er en ligestillet statsmagt, siger Thomas Tillis.

To andre senatorer har også været ude med en fælles udtalelse. Det er med-formænd for Senatets Arctic Caucus Lisa Murkowski og Angus King. Lisa Murkowski er republikaner og repræsenterer Alaska.

I udtalelsen siger hun, at hun håber, at Trumps retorik om Grønland ikke er andet end positionering med henblik på en ny æra af samarbejde, for ethvert forsøg på at gøre krav på eller overtage territoriet med magt ville forringe både USA's nationale sikkerhed og deres internationale relationer.

- Når Grønland kortlægger sin fremtid, må vi se det som en allieret – ikke som et aktiv – og fokusere på fortsat partnerskab frem for besiddelse, siger Lisa Murkowski.

Angus King, som er løsgænger i senatet og repræsenterer delstaten Maine, støtter også op om Lisa Murkowskis budskab og siger:

- Kort sagt: der er absolut ingen national sikkerhedsmæssig grund til, at vi skal eje, besætte eller kontrollere Grønland.

Orla Joelsen, der sidste år stod for arrangering af den største demonstration i Grønlands historie, reagerer nu på X omkring det fornyede pres fra USA.

- Fremtiden er vores – og det er os, der skal forme den. Vi forpligter os til at udøve vores rettigheder som folk og udføre vores pligter med visdom og omtanke, skriver Orla Joelsen på det sociale medie X, hvor han har 63.000 følgere.

Orla Joelsen forsøger på de sociale medier at forsvare Grønland mod præsident Trump med en lang række opslag, og hans opslag har samlet set fået millioner visninger.

Regeringen under USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret Danmarks indsats for sikkerhed i og omkring Arktis. Trump har også mange gange givet udtryk for et ønske om amerikansk ejerskab over Grønland.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, gentager kritikken i et interview med Fox News offentliggjort natten til torsdag.

Vance afviser i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslår Vance. Samtidig affejer han danske argumenter om historisk at have været en god allieret.

- De argumenterer altid med fortiden. De siger, at vi kæmpede sammen i Anden Verdenskrig eller i krigen mod terror, og det er vi taknemmelige for. Vi elsker at have den slags allierede. Men blot fordi man gjorde noget klogt for 25 år siden, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget dumt i dag, siger vicepræsidenten.

Kritiserede også Danmark under besøg i 2025

USA's regering har også hævdet, at der er en meget stor tilstedeværelse af russiske og kinesiske skibe i området - et billede, den danske regering ikke kan genkende.

Da J.D. Vance i marts 2025 besøgte den amerikanske Pituffik Space Base i Grønland, kom han også med kritik af den danske indsats i Grønland.

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde. I har underinvesteret i Grønlands folk og sikkerhed. Det skal ændre sig, sagde han.

Grønland afgørende for vestligt missilforsvar

J.D. Vance siger samtidig, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar:

- Grønland er afgørende ikke blot for vores nationale sikkerhed, men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.

- Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.

Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.

- Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis - Gud forbyde det - nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.

- Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.

USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA.

Under et pressemøde onsdag gentog USA's udenrigsminister, Marco Rubio, desuden, ligesom det lød i en melding fra Det Hvide Hus torsdag, at præsidenten altid har det amerikanske militær til rådighed.

- Hvis præsidenten identificerer en trussel mod USA's nationale sikkerhed, har enhver præsident muligheden for at adressere den gennem militære midler, siger Rubio adspurgt om, hvorvidt USA er villig til potentielt at risikere Nato-alliancen ved at gå videre militært.

- Vi foretrækker altid at løse det på en anden måde - det inkluderer også i Venezuela, siger han onsdag.

Rubio tilføjer, at det altid har været USA's præsident Donald Trumps ønske at købe Grønland.

Under et pressemøde bekræfter talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, også ifølge Reuters, at et potentielt amerikansk køb af Grønland aktivt bliver diskuteret af Trump og hans nationale sikkerhedsteam.

- Alle muligheder har altid været på bordet for præsident Trump. Præsidentens første mulighed har altid været diplomati, siger hun.