Stadig ingen afklaring om mødested

Oline Inuusuttoq Olsen
usas interesse i grønland liveblog

USA’s udenrigsministerium (U.S. State Department) vil ikke kommentere eller svare på, hvor udenrigsminister Marco Rubio skal holde møde med Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeriet svarer heller ikke på, om USA vil rejse til Grønland og indgå i direkte dialog med Naalakkersuisut. I en tid, hvor der tales om at “eje” eller “overtage” Grønland, udestår den amerikanske administrations klare og direkte kommunikation med Naalakkersuisut.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen udtalte onsdag, at der ikke har været dialog gennem de rette kanaler med den amerikanske regering i et år, og at man nu arbejder intensivt på at få et møde, som skal finde sted i form af et udenrigsministermøde i næste uge.

- Jeg skal igen opfordre USA til at søge en respektfuld dialog gennem de korrekte diplomatiske og politiske kanaler og anvendelse af allerede eksisterende fora, der bygger på aftaler, som allerede eksisterer med USA,siger formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Powered by Labrador CMS