Icelandair klar til flere sommerflyvninger til Qaqortoq

Når Icelandair vender tilbage til Sydgrønland til juni, bliver det med fire ugentlige flyvninger til Qaqortoq.

Qaqortoq gør sig klar til flytrafik, fra juni også med Icelandair.
Offentliggjort

Icelandair gør sig klar til sin kommende sommerrute til Qaqortoq. Selskabet oplyser, at man fra fra juni 2026 vil flyve fire gange om ugen frem og tilbage fra Keflavik.

Flyvningerne i sommermånederne bliver mandag, tirsdag, torsdag og lørdag. 

I september har Icelandair planlagt to ugentlige flyvninger, som er tirsdag og lørdag.

Sydgrønlands storslåede landskaber og historie forbliver de samme, selvom lufthavnen skifter, lover Icelandair på Facebook.

Icelandair har hidtil fløjet til Narsarsuaq, som lukker for flytrafik, efter lufthavnen i Qaqortoq åbner. 

Air Greenland er allerede begyndt at sælge billetter til sine flyvninger mellem Nuuk og Qaqortoq fra midt i april.

Den officielle åbningsdato for Qaqortoq Lufthavn er endnu ikke offentliggjort, men også Icelandair bekræfter, at det er i april.

Powered by Labrador CMS