Naleraqs
ordfører Jens Napãtôk’ lovede på Inatsisartuts konstituerende møde mandag den
7. april, at det store - og foreløbigt eneste oppositionsparti giver
koalitionen arbejdsro i de første 100 dage.
Nu er de hundrede dage gået, og freden er forbi.
Naleraqs
ordfører Jens Napãtôk’ lovede på Inatsisartuts konstituerende møde mandag den
7. april, at det store - og foreløbigt eneste oppositionsparti giver
koalitionen arbejdsro i de første 100 dage.
Nu er de hundrede dage gået, og freden er forbi.
– De første 100 dage med den nye koalition har bekræftet, hvad mange frygtede.
Selvstændighed fylder meget i den politiske retorik, men kun dér. I praksis
driver vi rundt som en gummibåd i Atlanterhavet. Uden årer. Uden kompas. Uden
nogen ved roret, siger Naleraqs formand Pele Broberg til Sermitsiaq.
– Vi taler højlydt om nation building og drømmen om frihed, men vi
mangler retning, plan og frem for alt politisk vilje. For hvor er idéerne? Hvor
er handlekraften? Hvor er visionen?
Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen skal samle fire partier,
som i udgangspunkt har meget forskellige holdninger til selvstændighed. For at
få Demokraatit, Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit til at gå i takt har den
rapfodede badmintonspiller gjort udtrykket »at skynde sig langsomt« til
sit slogan.
– Naalakkersuisut siger, at de arbejder mod selvstændighed, men når de samtidig
nægter at fastsætte kurs, lægge en tidsplan eller involvere befolkningen, så
står de reelt stille på stedet, siger Pele Broberg.
– Selvstyrekommssionen arbejdede i fire år i 00’erne, så koalitionen skal
vel også gives tid?
– Sloganet »Vi skynder os langsomt« lyder tillidsvækkende, men i
realiteten dækker det ofte over ren passivitet. Det svarer til at stå i et
mørkt rum og vente på dagslys - uden at tænde lyset. Selvstændighed er ikke en
gave, vi en dag vågner op til. Det er et bjerg, der skal bestiges. Ét skridt ad
gangen. Med kort, kompas og fælles vilje, siger Pele Broberg.
Et
skældsord
Forud for koalitionsdannelsen for 100 dage siden var forskellene mellem de fire
partier til at føle på. Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen sagde til
Sermitsiaq, at forfatningsudkastet gør bedst gavn ved at at blive brugt til at
tænke op i pejsen. Siumuts naalakkersuisut for selvstændighed Vivian Motzfeldt
holdt borgermøder for at skabe interesse og inddragelse.
– Efter 100 dage er det tydeligt, at denne koalition ikke har lagt kursen.
Ingen af de fire regeringspartier har præsenteret en plan for, hvordan en
grønlandsk stat faktisk skal fungere. Der er ingen bred folkelig inddragelse.
Ingen fordeling af ansvar. Intet nyt initiativ i forhold til
forfatningsprocessen. Tværtimod forsøger de at gøre selvstændighed til et
skældsord; noget man helst ikke skal tale højt om. Ikke et mål, men noget, man
gemmer væk i skuffen, siger Pele Broberg.
– Naleraq mener, at det er uærligt at tale om selvstændighed uden at turde vise
vejen. Det grønlandske folk har krav på klarhed, ikke blot slogans og
forsikringer. Nation building sker ikke af sig selv. Det kræver mod. Det kræver
beslutninger. Det kræver lederskab.
Fart på
selvstyreslæden
Koalitionen vil øge selvbestemmelsen ved at hjemtage de opgaver på
Selvstyrelovens liste, som giver bedst mening.
Men det er ifølge Naleraq den omvendte vej at gå.
– Det er misvisende, når Naalakkersuisut siger, at vi først skal hjemtage
områder og løse problemer under dansk suverænitet, før vi kan træffe en
beslutning om selvstændighed. Det svarer til at ville lappe et skib, man ikke
ejer, i håb om at få lov til at sejle det en dag. I virkeligheden må man først
beslutte, at man vil bygge sit eget skib, og så tage ansvar for hele
konstruktionen, siger Pele Broberg.
