I valgperioden 2021-25 søgte Siumuts medlem af
Inatsisartut Kuno Fencker til stadighed at aktivere Selvstyrelovens § 21, som
handler om Grønlands vej til selvstændighed.
Få dage efter valgets udskrivelse tirsdag den 4. februar rykkede Kuno Fencker
tll Naleraq, hvor han fortsætter sin kamp for den altafgørende paragraf.
I valgperioden 2021-25 søgte Siumuts medlem af
Inatsisartut Kuno Fencker til stadighed at aktivere Selvstyrelovens § 21, som
handler om Grønlands vej til selvstændighed.
Få dage efter valgets udskrivelse tirsdag den 4. februar rykkede Kuno Fencker
tll Naleraq, hvor han fortsætter sin kamp for den altafgørende paragraf.
– Efter 100 dage ved magten er det desværre tydeligt, at Naalakkersuisut ikke
har taget substantielle skridt i arbejdet med aktivering af § 21 i
Selvstyreloven eller i processen hen imod en selvstændig grønlandsk stat, siger
Kuno Fencker til Sermitsiaq.
Med en stribe § 37-spørgsmål afkræver han klarhed over Naalakkersuisuts
målsætning for at opnå status som en selvstændig stat. Formanden for
Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen opfordrer til gengæld Inatsisartuts
utålmodige medlemmer til at nærlæse koalitionsaftalen.
– Den overordnede politiske målsætning for Naalakkersuisut er en revision af
Selvstyreloven, som står beskrevet på side 1 og 2 i koalitionsaftalen.
Forhandlingerne med den danske stat har til formål at skabe fornyede og moderne
rammer for det fremtidige samarbejde. Status quo er ikke en mulighed, siger Jens-Frederik
Nielsen.
Det svar kan Kuno Fencker ikke bruge.
– Jeg bad om et klart ja eller nej til, om det er en politisk målsætning for
Naalakkersuisut, at Grønland skal blive en selvstændig stat. I stedet henviser Jens-Frederik
Nielsen til vage formuleringer i koalitionsaftalen uden ét eneste konkret svar,
uden datoer, og uden navne på medlemmer til den såkaldte § 21-kommission. Når
befolkningen og Inatsisartut ikke får klare svar, rejser det spørgsmålet, om
Naalakkersuisut overhovedet følger en reel retning, eller om de bevidst
forsøger at undgå ansvar, siger Kuno Fencker.
Politisk nøl
Inatsisartut vedtog sidste år at nedsætte en § 21-kommission til at kulegrave Grønlands
muligheder for at trykke på § 21-knappen i Selvstyreloven.
Naalakkersuisut under ledelse af Múte B. Egede bad Finans- og Skatteudvalget ved
årets begyndelse om at godkende kommissoriet og etableringen af §
21-kommissionen samt to millioner kroner til arbejdet. Så blev valget udskrevet,
og ifølge spillereglerne er det i denne situation op til et enigt udvalg at
vurdere, om ansøgningen er uopsætteligt. Tre dage efter valgets udskrivelse
godkendte Inuit Ataqatigiit og Siumut ansøgningen, mens Demokraatit og Naleraq
undlod at tage stilling. Og så var der ikke fuld enighed i udvalget om at
slippe § 21-kommissonen fri.
– Det nye Naalakkersuisut vil tage stilling til kommissorium, kommission,
økonomi og en forventet tidsplan, som vi sender til godkendelse i Finans- og
Skatteudvalget, oplyser Jens-Frederik Nielsen.
Han kan dog røbe så meget, at Naaakkersuisut indstiller personer med faglig
viden (og ikke politikere) til udredning af § 21-spørgsmålet i Selvstyreloven.
Nu er der gået 100 dage.
– Naalakkersuisut kunne med det samme have anmodet Finans- og Skatteudvalget om
at frigive midlerne, så arbejdet kunne gå i gang. Den endnu ikke eksisterende §
21-kommission er derfor ikke et udtryk for manglende ressourcer, men for
politisk nølen, siger Kuno Fencker.
Jens-Frederik Nielsen forsikrer dog, at § 21-kommissionen bliver etableret. Når
en betænkning foreligger om et år eller to, vil alle partier i Inatsisartut
blive inviteret til forhandlinger om den videre køreplan for
selvstændighedsprocessen.
