Lufthavnsvej med ræve og isbjørne

Mette Pike Barselajsen blev tirsdag den 1. april valgt som Ittoqqortoormiits geografiske repræsentant i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, men hun har langt til arbejde.

Kommunalbestyrelsen holder sit næste møde onsdag den 29. oktober på rådhuset i Nuuk, hvor budgettet for 2026 bliver vedtaget. Mette Pike Barselajsen rejser fra Ittoqqortoormiit over Nerlerit til Island 23. oktober og videre til Nuuk 24. oktober. På tilbageturen rejser hun fra Nuuk 2. november med overnatninger i Island og ankomst til Ittoqqortoormiit 4. november.

Hun har således været på rejse i 13 dage for at deltage i kommunalbestyrelsens møde.

Tavshed og uvished

Tirsdag den 17. september underskrev statsminister Mette Frederiksen og Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen en rammeaftale om 1,6 milliarder kroner over fire år, som indeholder en dybvandshavn i Qaqortoq og en regional lufthavn i Ittoqqortoormiit.

En måned senere er der stadig radiotavshed fra staten og selvstyret om aftalens reelle indhold. Og det ærgrer Mette Pike Barselajsen, fordi hun ser en regional lufthavn til afløsning for den isolerede lufthavn i Nerlerit Inaat som det afgørende løft for Grønlands mindste og mest isolerede by.

– Jeg har hverken som kommunalpolitiker eller borger i byen fået andet at vide, end hvad jeg kan læse mig til i pressen. Jeg er sammen med resten af byen stærkt interesseret i den aktuelle plan, fordi de vanskelige trafikforhold med en bekostelig og tidskrævende omvej hæmmer byens udvikling. Og så krydser jeg fingre for, at vore lokale entreprenører og håndværkere bliver beskæftiget i anlægsarbejdet, siger Mette Pike Barselajsen til Sermitsiaq.

Ittoqqortoormiit er repræsenteret i Inatsisartut af Mette Arqe-Hammeken, som 21. oktober sætter lufthavnen til debat på efterårssamlingen. Hun foreslår, at Naalakkersuisut afleverer en redegørelse om bedre og billigere rejsemuligheder på forårssamlingen 2026. Altså om et halvt år.

Rammeaftalen mellem staten og selvstyret er fortsat så uklar og ukonkret, især om den civile og militære brug af lufthavnen på Østkysten, at naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og yderdistrikter Aqqaluaq B. Egede først tør love en redegørelse om forbedret beflyvning af Ittoqqortoormiit på forårssamlingen 2027. Altså om halvandet år.

– Denne tidsplan vil give os et mere solidt grundlag for de nødvendige analyser og vurderinger, siger Aqqaluaq B. Egede om forlængelsen af tidsfristen.

Farefuld tur

Selvstyret og Air Greenland har indtil 2030 en servicekontrakt om en helikopterrute mellem Nerlerit Inaat og Ittoqqortoormiit, og en enkeltbillet til den 13 minutter lange flyvetur koster i denne uge 1.136 kroner. Antallet af sæder kan være begrænset på grund af teknik og mørketid, og så må passagerne finde andre måder at nå Norlandairs fly til Island.

– Om sommeren sejler vi, og om vinteren kører vi på snescooter med familiemedlemmer eller de lokale fangere, men det er en besværlig, kold og endnu dyrere transport. Det er vi ikke særlig tilfredse med, fordi vi risikerer at møde både ræve og isbjørne på turen til Nerlerit Inaat. Min datter kom forleden hjem fra Danmark, og på den tre-fire kilometer vej fra lufthavnen til anløbskajen i Jameson Land løb en ræv lige ved siden af hende. Hun ringede til sin bror, som måtte hente hende, fordi hun var bange for ræven, fortæller Mette Pike Barselajsen.

Nye muligheder

Mange års erfaring med turismen i Ittoqqortoormiit får Mette Pike Barselajsen til at se store perspektiver i en bynær lufthavn til afløsning for Nerlerit Inaat. Hun har i 10 år arbejdet hos den lokale turistoperatør Nanu Travel med trofæjagt og slædeture, hvor lokale fangere er guider. Hun har i dag overtaget byens guest house fra sin far: Et stort hus med syv værelser og et mindre hus med tre værelser.

– Vi får besøg af turister, mineralefterforskere og ekspeditioner fra hele verden, og hvert år kommer biologer for at studere søkongerne ved Kap Høgh. 2025 er en godkendt sæson, selv om pladserne på Norlandair sætter sin begrænsning for antallet af turister.

Ittoqqortoormiit har i år haft anløb af 20 sejlbåde og 50 krydstogtskibe, men byen har ingen havn. Skibene ankrer op i fjorden, og krydstogtpassagererne bliver sat i land i tre timer.

– Vi har aftalt med nogle af skibene, at passagererne, især de kinesiske, går i hånd på bestemte ruter, så de ikke forstyrrer hele byen, siger Mette Pike Barselajsen, som er cooperatør for rederierne.

De bedste husflidskunstnere er som så mange andre flyttet fra byen, men krydstogtturisterne besøger systuen og værkstedet hos erhvervs- og uddannelsescentret Majoriaq, som sælger brugernes arbejder.

Ittoqqortoormiit får således besøg af flere tusinde krydstogtpassagerer, men turistoperatørerne ser store muligheder for at tiltrække flerdagsturister med en bynær lufthavn. Krydstogtturisterne køber husflid af lokale kunstnere, mens flerdagsturisterne tager med de lokale fangere på ture med hundeslæder, snescooter, kajak og ATV’er. Byen havde tidligere en grillbar, men dag køber de overnattende turister deres mad i butikken. Visionen er, at en bynær lufthavn om nogle år kan skabe det økonomiske grundlag for et spisested og gerne et hotel.

– Vi håber også, at en lufthavn i Ittoqqortoormiit om et par år kan ændre Selvstyrets servicekontrakter med Air Greenland og Norlandair, så vi i stedet for turen over Island bliver knyttet til resten af rutenettet i Grønland, siger Mette Pike Barselajsen.