Det er skæbnes ironi, at netop Demokraatits Jens-Frederik
Nielsen som formand for Naalakkersuisut varsler en gennemgribende revision af
Selvstyreloven.
For 17 år siden spillede Demokraatit også en nøglerolle, da
partiet ved den vejledende folkeafstemning i november 2008 anbefalede vælgerne at
stemme nej til Selvstyreloven.
Det er skæbnes ironi, at netop Demokraatits Jens-Frederik
Nielsen som formand for Naalakkersuisut varsler en gennemgribende revision af
Selvstyreloven.
For 17 år siden spillede Demokraatit også en nøglerolle, da
partiet ved den vejledende folkeafstemning i november 2008 anbefalede vælgerne at
stemme nej til Selvstyreloven.
– Demokraatit er tilhængere af selvstyre, men modstandere af den aftale, som Selvstyrekommissionen
har forhandlet på plads, sagde partiets frontfigurer Jens B. Frederiksen og
Palle Christiansen i en husstandsomdelt pjece med den korte titel »NEJ/NAAMIK«.
Demokraatit pegede især på tre af lovens bestemmelser: Bloktilskuddet er
fastfrosset, Grønland skal selv betale for overtagelsen af ansvarsområder, og
råstofindtægterne skal deles med Danmark.
DE FØRSTE 100 DAGE
Det seneste
halve år har været præget af store politiske begivenheder.
Tidslinje:
Tirsdag den 4. februar: Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede udskriver
valg fra Inatsisartuts talerstol. Resten af samlingen bliver aflyst.
Tirsdag den 11. marts: Valg til Inatsisartut, som skabte den største
omvæltning i Grønlands nyere historie.
Fredag den 28. marts: Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut underskriver
koalitionsaftalen »Vi står sammen om et trygt og frit Grønland, der er under
udvikling«.
Mandag den 7. april: Inatsisartut vælger det nye Naalakkersuisut med
Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen i front.
Fredag den 19. september: Efterårssamlingen åbner
kurt@sermitsaq.gl
– Vi mener ganske enkelt, at aftalen er for dårlig for Grønland og for den
almindelige grønlænder. På sigt er der alvorlige risiko for, at
selvstyreaftalen vil forringe levestandarden, lige som den formentlig vil vise
sig at være en hæmsko på vejen mod en egentlig selvstændighed, lød advarslen.
Partiet fik frygtelige tæsk for sit »Nej«, især af Siumut og Inuit Ataqatigiit,
men i dag giver disse to parter Demokraatit ret: Selvstyreloven løser ikke Grønlands
problemer.
Fornyet kritik
Ifølge koalitionsaftalen, underskrevet fredag den 28. marts, lægger Naalakkersuisut en køreplan for
en revision af Selvstyreloven, som tager udgangspunkt i øget samarbejde om økonomisk
udvikling og reel ligestilling mellem Grønland og Danmark.
Men det møder også hård kritik; denne gang fra Naleraq og dele af Siumut.
– Naalakkersuisut har efter min klare opfattelse ikke mandat til at
genforhandle Selvstyreloven uden inddragelse af Inatsisartut og befolkningen,
men Naalakkersuisut har derimod ret til at aktivere lovens § 21 om
selvstændighed. I stedet for at indlede forhandlinger om en revision burde
Naalakkersuisut indlede forhandlinger med den danske regering om dannelsen af
en suveræn stat, siger Naleraqs medlem af Inatsisartut Kuno Fencker til
Sermitsiaq.
– Men alle er enige om, at Selvstyreloven er blevet for stram?
– Et forsøg på at genforhandle Selvstyreloven, uden at have en suveræn stat som
udgangspunkt, kan i værste fald underminere Grønlands ret til selvstændighed, fordi
vi endnu en gang accepterer, at Grønland er en integreret del af Kongeriget
Danmark. Det er et farligt politisk spor, som ikke bør ske uden debat og
folkelig opbakning. Vi må ikke ende i en situation, hvor selvstændighed blot
bliver en fjern vision, mens den reelle politiske kurs går i en anden retning,
siger Kuno Fencker.
Uden mandat
Siumut er medunderskriver af koalitionsaftalen, men ikke alle partiets medlemmer
støtter forhandlinger mellem Naalakkersuisut og den danske regering om en
revision af Selvstyreloven.
– Selvstyreloven udgør det grønlandske folks vilje, og derfor er det
grønlandske folk også de eneste, der kan ændre den, siger Siumuts tidligere naalakkersuisoq
Jess Svane.
Ved den vejledende folkeafstemning i november 2008 stemte 75,5 procent for og
23,5 procent imod indførelse af selvstyre.
– Derfor er det bekymrende, at formanden for Naalakkersuisut uden et
demokratisk grundlag, uden opbakning fra Inatsisartut og uden befolkningens
viden har indledt drøftelser med Danmark om en ændring af Selvstyreloven, siger
Jess Svane.
Revision ikke nok
Naleraqs formand Pele Broberg husker den vejledende folkeafstemning i 2008.
– Et flertal af det grønlandske folk stemte for en ny status med en tydelig
forståelse af, at næste skridt skulle være selvstændighed. Det var ikke en
beslutning om evig tilknytning til Danmark; det var en aftale om en overgang.
Når Naalakkersuisut i dag nøjes med at tale om en revison af Selvstyreloven, så
bliver både intentionen og det klare folkelige mandat undermineret, siger Pele
Broberg til Sermitsiaq.
Selvstyreloven blev formet af den dansk/grønlandske selvstyrekommission, som afgav
sin betænkning i juni 2008.
– Selvstyreloven var et kompromis; den var ikke en endestation. I dag begrænser
Selvstyreloven vores handlefrihed, fordi Danmark stadig har det sidste ord at
skulle have sagt. Derfor er det ikke nok med revisioner og justeringer. Vi har
allerede udkastet til en grønlandsk forfatning, og det er tid til at erstatter
Selvstyreloven med vores egen forfatning, siger Pele Broberg.