Sundhedskartellet: Langsommeligheden har drænet os for tillid og tryghed

I den næste stykke tid får sundhedskartellet nok travlt med dialog med deres medlemmer, i hvert fald sygeplejerskerne, der som bekendt opnåede en stemmelighed under urafstemningen om forhandlingsresultatet, mens de øvrige faggrupper stemte for resultatet.

Det forhold, at der har været stemmelighed hos sygeplejerskerne, har vakt spørgsmål hos medlemmer af organisationen, Peqqissaasut Kattuffiat om hvorvidt afstemningen var retvisende, da der ifølge medlemmer var tilfælde af, at nogle medlemmer "aldrig fik tilsendt stemmelinket". Ligesom der blev stillet spørgsmålstegn ved om organisationens jurist nu også er habil i forhold til vurderingen om at en stemmelighed betyder at afstemningen er vedtaget.

Men en anden gruppe af sygeplejerskerne, nemlig de der er ansat i ledende stillinger, er heller ikke tilfredse med resultatet, de er utilfredse med, at der ikke er årsbonus og ingen honorering for at varetage ekstra ledelsesopgaver og ikke mindst, fordi det reelle lønløft først bliver effektueret i 2028, hvor flere ledende sygeplejersker er gået på pension.

Ken Jensen: Vi forstår godt frustrationen hos sygeplejerskerne

Formanden for sundhedskartellet, Ken Jensen, som også er formand for sygeplejerskernes organisation, Peqqissaasut Kattuffiat, mener, at den frustration, der er blevet skabt under den meget lange ventetid på en ny overenskomst, også har skabt mistillid til systemet:

- Den grundlæggende utilfredshed har sit udgangspunkt i at forhandlingsforløbet har kørt i meget lang tid, og det har skabt utryghed samt utilfredshed med, at man stadig arbejder under den gamle overenskomst, og der er blevet skabt mistillid til systemet, som ikke har honoreret, at forholdene skulle være i orden, og det har virkeligt været frustrerende for os.

Det skyldes ifølge Ken Jensen et meget langsommelig forhandlingsforløb, hvor også Sundhedskartellet måtte væbne sig med tålmodighed, fordi modparten (Grønlands Selvstyre) blandt andet først skulle ordne andre overenskomstforhandlinger, som også var forsinkede eller som skulle afsluttes.

Arbejdsgivers langsommelighed koster dyrt for samfundet

- Fra vores side har vi gjort, hvad der skulle til. Vi har forberedt, vi har sendt krav ind rettidigt, vi har prøvet at lave en aftale om et forløb i starten af 2024, og vi synes bare at vi har oplevet langsommelighed.

- Jeg synes det er en samfundsopgave der skal løses uden ophold, det kan ikke være rigtigt at alle fagforbund oplever denne langsommelighed. Men fordi vi syntes, at forhandlingerne ville føre til forbedringer, som vores medlemmer kræver, så har vi langt hen ad vejen væbnet os med tålmodighed, og jeg mener, vi har fået den næstbedste overenskomst nogensinde.

- Hvis ikke vi havde oplevet den enorme langsommelighed, og hvis vi havde fået den hjem i april 2024, ville vi opleve tilfredshed, men jo længere tid der gik, jo mere frustration og mistillid blev opbygget.

Ken Jensen siger dertil, at der skal tales alvorsord med politikere og beslutningstagere om forhandlingsforløb. For ifølge sundhedskartellet er selvstyret alt for langsomme til at gennemføre forhandlingsforløb, hvilket også medfører til at folk, der ellers har lyst til at lade sig ansætte, vælger at blive væk, og at det ofte ender med at man må bruge de meget dyre vikarbureauer for at kunne betjene befolkningen.

Mange gode resultater - men kampe skal stadig tages

Ken Jensen er overbevist om at overenskomsten, der altså langt om længe er blevet realiseret, har mange gode resultater, som alle faggrupper i sundhedsvæsenet vil begynde at nyde godt af, når altså overenskomsten bliver udmøntet:

- Der kommer seniordage, al arbejde bliver pensionsgivende, som vi aldrig har haft før, aften og nattevagter vil få højere løn og tilkaldevagter får en god betaling, for at de hele tiden er standby, sundhedspersonale på kysten har fået ekstra opmærksomhed, for hvis det er svært at rekruttere til Nuuk, er det enormt svært at rekruttere til resten af kysten, sygeplejerskerne har fået forhøjet stedtillægget, er nogle af de ting, som Ken Jensen fremhæver.

Men han forstår godt, at sygeplejersker i de ledende stillinger ikke føler sig anerkendt. For de får ikke de samme vilkår som andre ledende stillinger i øvrige stillinger hos det offentlige:

- Vi ville have en lederoverenskomst fra starten af, og vi ville have en chefaftale, der ligner den, de har i selvstyret og hos kommunerne, hvor cheferne er placeret på højere  lønniveauer, og hvis de bliver opsagt uretmæssigt, får de en godtgørelse, og den godtgørelse vil vores medlemmer også have. Vi havde en aftale, troede vi, men langt hen ad vejen fik vi besked på, at det kunne vi ikke få. 

Det forhold, at selvstyret trak aftalen om en lederoverenskomst fra ved forhandlingerne, ville betyde at hele overenskomsten ville smuldre, og at man skulle starte forfra. Derfor valgte forhandlingsgruppen, at lederne skulle lønudvikles på lige fod med de menige sygeplejersker, samt tillæg på overarbejde.

Alt i alt vurderer formanden for sygeplejerskernes organisation, Peqqissaasut Kattuffiat samt formanden for Sundhedskartellet, Ken Jensen, at selvom selvstyret ikke kunne være det bekendt med den alt for langsommelige forhandlingsforløb, så kom der trods alt gode resultater.