Så er det nye Inatsisartut for alvor gået i arbejdstøjet. Efter åbningsdebatten mandag gjaldt det førstebehandlingen af Naalakkersuisuts finanslovsforslag.
De fire koalitionspartier fik rig mulighed for at afstemme med hinanden om den førte finanspolitik, da Inatsisartuts eneste oppositionsparti Naleraq stort set valgte at forholde sig passiv til debatten.
Men før partiets tavshed leverede partiformand Pele Broberg partiets ordførerindlæg og tog imod spørgsmål fra de øvrige partier.
Lars Poulsen (S) utilfreds
Koalitionspartierne fik således også rig mulighed for at komme med indspark til finanslovsforhandlingerne, som medlemmet af Naalakkersuisut for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA) har fastsat til at starte mandag i næste uge.
Her var det bemærkelsesværdigt, at Siumut meddelte, at partiet agter at deltage i udformningen af finansloven. Siumut forholdte sig kritisk til formanden for Naalakkersuisuts åbningstale og fremkom med kritiske bemærkninger på flere punkter.
Siumuts Lars Poulsen var alt mulig andet end tilfreds med Naalakkersuisuts meddelelse om at stille planerne for udvidelse af vandkraftværket i Tasiilaq i bero forud for førstebehandlingen af finanslovsforslaget. Han benyttede lejligheden til at spørge partierne om hvilken holdning de har til Naalakkersuisuts beslutning.
Partiets finansordfører, Erik Jensen, lovede også, at partiet vil tage sagen til forhandlingerne om finansloven.
Nødvendigt kursskifte
Naalakkersuisoq for finanser, Múte B. Egede (IA), indledte sin tale med et mindre opgør:
- Vi kan ikke længere gøre som vi plejer. Finanslovsforslaget for 2026 er derfor et nødvendigt kursskifte. Selvom situationen er alvorlig, viser forslaget, at økonomien kan komme i balance over de næste fire år.
- Naalakkersuisut har lagt en ansvarlig plan, hvor udgifterne tilpasses de indtægter, vi realistisk kan regne med – uden at gå på kompromis med de vigtigste velfærdsopgaver, indledte naalakkersuisoq for finanser, Múte Bourup Egede (IA), sit forelæggelsesnotat.
Dette tog samtlige koalitionspartier til efterretning og tilsluttede sig dermed Naalakkersuisuts opfordring til mådehold.
Naleraq havde en anden tilgang til den økonomiske krise. Partiet sagde i sit ordførerindlæg, at årsagen til den økonomisk udfordrende position skyldes uforsvarlig finanspolitik fra den tidligere koalition, hvor det daværende Naalakkersuisut ifølge Naleraq fråsede med landets penge.
Naleraq: Fyr alle ansatte der bor i Danmark
Naleraq havde ikke en dansk version af partiets ordførertale, som partiets formand fremlagde, så den danske version af citaterne er lavet af Sermitsiaq.
- Når vi beslutter os for at spare på administrationen, hvorfor så ansætte folk til at undersøge, hvordan vi kan gøre det? Hvis vi allerede kender de besparelser, der er mulige, hvorfor så ikke afskedige offentligt ansatte, der bor i Danmark?
- Vi ved, at det kan spare os over 100 millioner kroner om året. I hvert fald ved at få pengene til at cirkulere her i landet, hvor de også skal beskattes, i stedet for at blive sendt ud. Hvis vi flytter de ansatte til Grønland eller fyrer departementernes ansatte og erstatter den med grønlændere, der bor her i landet, vil vi spare over 100 millioner kroner om året, lyder det fra Naleraq.
Demokraatit kræver overskud i 2026
Koalitionspartiet Demokraatit lagde i sit indlæg vægt på, at det er nødvendigt at skabe overskud på de offentlige finanser allerede i 2026:
- Likviditeten er et vilkår, vi ikke kan se bort fra. Derfor er det klogt, at der lægges op til, at den kommende fireårsperiode udviser et overskud. Men det skal understreges, at det kan være risikabelt på den måde at budgettere ud fra, hvad man forventer, at der vil ske flere år ud i fremtiden.
- Derfor mener vi i Demokraatit, at vi bør arbejde for, at finanslovsforslaget også udviser et overskud i 2026. Dette vil vi have fokus på i de kommende forhandlinger.
- Vi skal også huske på, at dette forslag til finanslov er udarbejdet i en tid med store internationale spændinger, usikkerhed og konflikter. Der er geopolitisk uro, handelskonflikter og afdæmpet global vækst. Det skærper behovet for en robust finanspolitik herhjemme. Når forudsætningerne udenfor vores kontrol kan skifte hurtigt, så er det klogt at bevare handlemuligheder og sikre, at økonomien kan tåle udefrakommende udfordringer, opfordrede partiets finansordfører, Jørgen Rosbach.
IA vil have en velfungerende incassosystem
Inuit Ataqatigiit henviser til, at borgernes gæld er voksen til over 1,5 milliarder kroner, og at alt for mange virksomheder indsender ikke årsregnskaber, der er virksomheder som er ophørt, er stadigvæk registreret i CVR-registre.
- Vi har bemærket at man vil styrke skattestyrelsens administration med en ekstrabevilling på 95,7 mio. kroner, den organisatoriske udfordring er enorm. Skattestyrelsen skal kunne løft sine opgaver, og virksomhederne skal også kunne løfte deres ansvar gennem at de afleverer deres økonomiske oplysninger gennem fremsendelse af deres regnskaber til skattestyrelsen.
- Efter centraliseringen af incassokotorer er kommunernes mulighed for et tæt samarbejde med incassokontorer er blevet mindre, hvor det medfører at skyldnerne nu mangler et sted hvor de kan rette henvendelse til og som medfører øget gæld hos borgerne, hvilket kommunerne har ytret og som må rettes op på; for denne udvikling kan ikke fortsætte.
Det er tydeligt at skattestyrelsens struktur skal forbedres og tilpasse til nutiden. Dermed kan man nedbringe skattestyrelsens administration, hvis fejlen ligger i loven må vi kunne finde en løsning for det, sagde partiets ordfører, Mariane Paviasen Jensen.
Atassut mener at en tredje verdenskrig kan begynde når som helst
Med tanke på verdens usikre situationer er det nødvendigt, at vi i forhold til vores økonomiske udvikling sørger for at have reserver liggende, som kan bruges i dårlige tider, mener Atassut.
- Historien har vist os, at store krige er brudt ud, og vi ved ikke, hvornår en tredje verdenskrig kan begynde. Men sikkert er det, at verdenssituationen er mere usikker end længe, og at vores landsmænd i stigende grad kan påvirkes af USA’s religiøse spændinger – det gør ikke tingene mere trygge.
- Den økonomiske gældsspiral vil derfor ramme os, den nuværende generation, og derfor må staten yde stor støtte – også med tanke på de generationer, der kunne have været født og bidraget til samfundet.
Staten må leve op til sit ansvar og sikre, at vi som rigsfællesskab kan have lige adgang til de områder, hvor vi endnu ikke selv har kompetencen – dette må siges tydeligere, sagde partiets formand og finansordfører, Aqqalu C. Jerimiassen.
Siumut mangler viden om rammeaftalen
Det er bemærkelsesværdigt at Siumut åbenbart igennem medierne har erfaret, at formanden for Naalakkersuisut har indgået en aftale med statsministeren om investeringer til en værdi af 1,6 milliarder kroner.
- Vi i Siumut vil meget gerne vide, hvad dette indebærer, hvordan midlerne er blevet fordelt, og ikke mindst hvilke krav der er stillet i aftalen. Vi i Siumut mener nemlig, at staten har pligt til at investere, og vi forventer, at den gør det uden at stille krav.
Vi vil også gentage, at vi vil arbejde for, at den forskelligartede aflønning, som gennem mange år har præget tjenestemænd og ansatte i offentlige institutioner i Grønland, helt skal bringes til ophør.
Men det er bemærkelsesværdigt: Hvorfor Danmark først “vågner op”, når en stormagtsleder udtaler sig? Selvom vi ikke er enige i præsidentens udtalelser, mener vi i Siumut, at den måde, hvorpå danskerne siden årsskiftet har optrådt som ”pludseligt taknemmelige”, ikke bør være med til at forvirre vores befolkning.
Det var et udpluk af partiernes ordførerindlæg under tirsdagens førstebehandling af finanslovsforslaget for 2026.
Som nævnt har Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA) inviteret partierne til forhandling om finansloven mandag i næste uge.
Andenbehandlingen af finanslovsforslaget er fastsat til den 24. oktober.
