Statsministeren møder ofre i spiralsagen før undskyldning - beretninger gør stort indtryk
Onsdag formiddag er statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), mødtes med kvinder, som har været ofre i spiralsagen i Hans Egedes Hus i Nuuk.
Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen er onsdag mødtes med Naja Lyberth, Arnaq Johansen, Hedvig Frederiksen, Marie Louise Nielsen og Debora Kleist i Hans Egedes Hus.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, og statsminister Mette Frederiksen er onsdag mødtes med fem kvinder, som er berørt af spiralsagen.
Annonce
De fem kvinder er Naja Lyberth, Arnaq Johansen, Hedvig Frederiksen, Marie Louise Nielsen og Debora Kleist, og mødet sker i Hans Egedes Hus i Nuuk.
Statsministeren er onsdag tilstede i Nuuk, for at give en officiel undskyldning i spiralsagen ved et arrangement i Katuaq, og Sermitsiaq følger dagen igennem begivenheden
Ritzau Scanpix rapporterer fra mødet med billeder, og kort efter mødte statsministeren og Naalakkersuisut-formanden også pressen.
Møde med kvinder gjorde stort indtryk
Her sagde Mette Frederiksen blandt andet, at hun er glad for, at Danmark onsdag leverer en undskyldning til de berørte kvinder:
- Jeg er glad for, at vi gør det. Jeg mener, det er det rigtige. Grønlandsk/dansk historie er tæt forbundet, og nogle af kapitlerne er mørke, og jeg tror selv, at forudsætningen for at have et godt samarbejde i dag er, at man også tør kigge de mørke kapitler igennem.
Statsministeren understregede samtidig, at hun er oprigtig ked af den uret, der er blevet begået mod de implicerede kvinder, og hun fortæller også, at mødet med de fem kvinder onsdag formiddag har gjort et stort indtryk.
- Jeg har gjort mig mange tanker om den (undskyldningen, red.). Det er et følsomt emne, og jeg har i dag haft lejlighed til, sammen med Jens-Frederik Nielsen, at sidde med en gruppe af de kvinder, som er berørte, og det gør et meget meget stort indtryk.
- Især fortællingen om, at nogle af pigerne var 12 år da det skete, og de anede ikke, hvad der foregik omkring dem, og det har haft store konsekvenser for nogle af dem.
Erstatning skal diskuteres med Naalakkersuisut
Statsministeren har tidligere i denne uge meldt ud, at hun er klar til at oprette en forsoningsfond, der kan rumme erstatning til kvinderne. Hvor mange penge og til hvem, der eventuelt gives erstatning, er dog endnu ikke afklaret:
- Det er jo noget af det, vi sidder og taler
med Naalakkersuisut om i de her dage. Jeg ved godt, at for nogle er undskyldningen det afgørende, og for andre betyder erstatningsspørgsmålet også noget.
- Derfor har vi valgt at sige, at vi er villige til at lave en forsoningsfond, og den
kan også indeholde erstatninger. Hvordan det så præcist skal se ud, er noget
af det, vi skal blive enige med Naalakkersuisut om.
Spørgsmål: Hvordan i forhold til en
forsonings- og sandhedskommission, er det noget, der er i dine
tanker stadig?
- Det er i hvert fald ikke sådan, at jeg på nogen som helst måde
afviser det. Jeg er jo selv drevet i høj grad af et ønske om og en vilje
til, at vi kigger ned i vores historie.
- Det med at turde at kigge ned i historien og også i de mørke
kapitler kan i virkeligheden være med til at gøre os stærkere og mere robuste
og i hvert fald understøtte den mere ligeværdige relation, som der er et
meget meget stærkt ønske om både fra Naalakkersuisut og den danske regering, siger Mette Frederiksen.