Sprængfarlig oprydning i Ikkatteq

Det bliver med deltagelse af det danske firma Damasec Mine Action Systems, når miljøoprydningen til august fortsætter på den forladte amerikanske luftbase Ikkatteq nordøst for Tasiilaq.

Damasec, en privat virksomhed med adresse i Ballerup, løser opgaver indenfor ammunitions- og minerydning. Firmaet skal ved hjælp af en geo-radar undersøge, om der ligger ammunition og sprængstof nedgravet på basen.

Gamle dagbøger fra amerikanere, udstationeret i Ikkatteq fra 1942 til 1947, antyder en nedgravning af sprængfarligt materiale, og ved oprydningen i 2019-20 fandt entreprenørformaet 60° North Greenland ApS fra Qaqortoq en granat på baseområdet. Et ammunitionsrydningshold fra Søværnet blev kaldt til Østkysten, hvor de sprængte granaten i luften.

– Granaten blev fundet frit liggende i et sandet område af strandkanten. Stedet blev afspærret, indtil Søværnets folk destruerede den på stedet, fortæller entreprenør Rasmus Chr. Rasmussen til Sermitsiaq.

Granaten på 20-30 centimeter var gennemtæret af rust.

– Den lå ikke i det område, hvor vi fjernede tomme olietønder, men blev tilfældigt fundet på stranden. Vi gravede ikke på basens område, men foretog kun en overfladeoprydning, så der har ikke været fare for at støde på farligt levn fra amerikanertiden under arbejdet.

– Vi hørte også rygterne om nedgravet sprængstof, da vi var derovre i 2019 og 2020, men det skulle i givet fald ligge på den anden side af elven, som afvander den store sø bag basen, siger Rasmus Chr. Rasmussen.

Grønlands største fyrværkeri

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv sendte i september 2018 et hold arkæologer til Ikkatteq for at dokumentere stedet, inden oprydningen gik i gang.

– Vi fandt en stor, sammenskrabet grusbunke, som var omkranset af pigtråd. Det kunne godt se ud som et sted, hvor amerikanerne havde efterladt ueksploderet sprængstof, siger museumsinspektør Mikkel Myrup til Sermitsiaq.

18-årige Robert »Bob« Baxter fra Arizona var udstationeret som radiooperatør på Ikkatteq-basen i 1946-47, og han bekræfter i sine erindringer, at der ligger ueksploderet sprængstof nedgravet på basen.

Robert Baxter fortæller, at der på basen stod en vakkelvorn bygning, som indeholdt omkring 800 kasser ustabil dynamit. En sprængstofekspert blev sendt til Ikkatteq for at eliminere faren, men da han så nitroglycerin lække fra dynamitkasserne, erklærede han opgaven for at være for farlig. Han tog straks afsted igen med uforrettet sag, men så tog basens egne soldater over.

– På basen var udstationeret en tidligere olieborebisse og en tidligere kulminearbejder, som begge mente, at deres viden om sprængstoffer var på niveau med det risikable job. Så kunne 4. juli 1946, som var lige om hjørnet, fejres med et massivt fyrværkeri. Som sagt, så gjort. Kasser med dynamit blev detoneret på den amerikanske uafhængighedsdag.

Med ikke alt blev sprængt i luften i en eksplosion, som denne julidag for 79 år siden fik vinduerne til at klirre i Tasiilaq 57 kilometer borte.

– Jeg husker ikke, hvorfor vores egne »dynamiteksperter« på basen ikke afsluttede arbejdet, men tilsyneladende var 700 kasser dynamit stadig på lager, da jeg forlod Ikkatteq i 1947, fortæller Robert Baxter.

Som dokumentation har amerikaneren et fotografi, hvor han sammen med to kammerater står foran skuret med dynamit. På skiltet står: Danger - Explosives - Keep Out Grønlands Nationalmuseum & Arkiv skriver i sin rapport fra besøget på Ikkatteq i 2018:

– På basens østlige grænse ligger resterne af en sammenstyrtet pigtrådsindhegning på skrænten med udsigt over fjorden. Inden for dette område blev identificeret en iøjnefaldende jordhøj, som kan have relation til Bob Baxters anekdotiske historie om de 700 kasser med ueksploderet dynamit. Vi anbefaler, hvis det er tilfældet, at man udviser ekstrem forsigtighed i dette område, da aldrende nitroglycerin - selv når den er nedgravet - kan være ekstremt flygtig og udgøre en betydelig fare, hvis den forstyrres. 

Oprydningen genoptaget

Efter fem års pause bliver oprydningen på Ikkatteq genoptaget, og til august rejser medarbejdere fra dykkerfirmaet Masik og det rådgivende ingeniørfirma Rambøll fra Nuuk til Østkysten.

Kommuneqarfik Sermersooq, som er bygherre på opgaven, tager ingen chancer. – Det danske firma Damasec Mine Action Systems afsøger området med en geo-radar for at sikre fri bane for oprydningsholdet, siger Frank Rasmussen til Sermitsiaq.

Som kommunens miljøchef var han med til at starte oprydningen i 2019, og han følger projektet til dørs.

Grønlands Natonalmuseum & Arkiv anbefaler i sin rapport fra 2018, at dele af det enorme materiale fra amerikanertiden forbliver på stedet som led i en kulturbevaring. En anbealing, som bliver varmt støttet af lokale interesser, blandt andet indenfor turisme.

Kommuneqarfik Sermersooq vedtog i maj 2021 en lokalplan for den forladte base, som følger anbefalingen om at bevare dele af det historiske sted.

Arbejdet i august bliver et pilotprojekt, som skal afklare det videre oprydningsarbejde i tråd med lokalplanens bestemmelser: – Hvad skal væk, og hvad skal blive stående i Ikkatteq.