Sidste uges maratondebat havde været i gang i 8 timer og 25
minutter.
De talelystne, danske politikere havde vendt og drejet emner som alderspension,
Gaza, Ukraine, udlændinge og vestjyske ulve.
Sidste uges maratondebat havde været i gang i 8 timer og 25
minutter.
De talelystne, danske politikere havde vendt og drejet emner som alderspension,
Gaza, Ukraine, udlændinge og vestjyske ulve.
Men så fik Aki-Matilda Høegh-Dam (N) ordet og insisterede
på at tale videre om et emne, de fleste har en mening om: smørpriser.
Hun henvendte sig til Enhedslistens partiformand, Pelle
Dragsted, som fra talerstolen kredsede om svære vilkår for almindelige danskere
med de seneste års galopperende inflation.
- Du sagde, at prisen nu er oppe på 30 kroner for en
pakke smør i Danmark, og at almindelige mennesker har svært ved at få
hverdagene til at hænge sammen. I Nuuk kan en stor pakke smør koste 60 kroner, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.
I sit svar medgav Pelle Dragsted, at det grønlandske
velfærdssystem bør have samme standard som det danske, men at det nok ikke er
tilfældet, og at det yderligere må presse de mest udsatte borgere i en tid med
stigende priser.
Arbejdernes vilkår
I sidste uges AG kunne vi berette om det famøse smør til 60
kroner, der også gav stor debat på Facebook, og andre eksempler på varer til høje priser. For eksempel en liter yoghurt til 40 kroner på kysten.
En kvinde fortalte i AG om dagligdagen i Upernavik, hvor det
for en børnefamilie “er blevet utroligt dyrt at leve”.
I sin ordveksling med Pelle Dragsted underbyggede
Aki-Matilda Høegh-Dam sin pointe ved at pege på, hvordan prisforhøjelser
forværrer livsvilkårene for almindelige lønmodtagere i hele Grønland.
– Hvad skal vi gøre for, at arbejderne kan få råd til
dagligvarer? spurgte hun.
– Det er der ikke et enkelt svar på. Men noget handler
om skattepolitik, hvordan man omfordeler goderne, svarede Pelle Dragsted og
henviste også til, at der bør stilles krav om overenskomster og ordentlige løn
og arbejdsvilkår, når der gives erhvervsstøtte til bestemte virksomheder.
Inflation er et emne, som ikke kun fylder i Grønland, men
også i Danmark, hvor tales der næsten lige så meget om prisstigninger på smør
og endnu mere om det hakkede oksekød.
AG tjekkede derfor tilfældige annoncer for smør i
butikkerne i Nuuk, København og Tórshavn: På en god dag kan man få en pakke
Kærgården til 12-15 kroner i Danmark og 32 kroner på en dårlig dag, hvor det ikke
er på tilbud, hvilket der i øvrigt ofte er.
I Torshavn var tilbudsprisen 25 kroner (200 gram) og i
Nuuk kan den årvågne forbruger være heldig at finde et tilbud på 2 pakker
Kærgården til 45 kroner, altså 22.50 kr. pr. pakke (200 gram). Normalpriserne er højere.
Under sit længere ordførerindlæg, som Aki-Matilda
Høegh-Dam fik lejlighed at fremføre et stykke ud på aftenen, kom hun igen ind
på de anstrengte levevilkår i Grønland.
- En mor kan være nødt til at beslutte, om hun skal købe
mad eller bleer, sagde hun og forklarede om situationen, at vareimporten går
igennem Danmark, hvilket ifølge Aki-Matilda gør varer dyrere end nødvendigt.
Victoria Velasquez fra Enhedslisten virkede overrasket
over den oplysning.
- Det handler om almindelige menneskers liv, når priserne
er så høje. Det får betydning for ens tryghed. Hvad kan vi kan gøre i forhold
til priserne fra Danmarks side, sagde Velasquez
– Jeg har sammen med statsministeren arbejdet hårdt for,
at Fødevarestyrelsens kontor nu er åbnet i Nuuk. Således åbner vi også større mulighed
for, at varer fra andre lande kan komme ind, så det kan sænke priserne i vores
land, svarede Aki-Matilda.
Ifølge hende er det på tide at gøre op med
vrangforestillingen om, at Grønland kun er en udgift for Danmark. – Det har vi
vidst længe. Danmark må prioritere det grønlandske folk, sagde hun.
I sit ordførerindlæg kom Høegh-Dam også ind på
selvstændighed, og at næsten alle partier i Inatsisartut har det som et
erklæret mål. Hun tror på, at de “store rystelser, der finder sted
internationalt” også kan være med til at skabe forandring i Grønland.
- Statsministeren har udtalt her i dag, at hun er klar
til at tage beslutninger om flere penge til Grønland. Det er jeg glad for. Men
det er ærgerligt, at der først skal ske rystelser i verden, sagde Aki-Matilda.
Hun finder det mærkeligt, at danske politikere har det
med at sige, at de har en stor kærlighed til Grønland, men at denne forelskelse
ikke rækker til at hjælpe landet med at nå sit mål med fortsat økonomisk støtte.
- Hvorfor har I ikke hjulpet os med at blive en stat?
spurgte hun ud i salen og betonede, at grønlænderne hverken vil være
amerikanere eller danskere, men grønlændere.
Ifølge Aki-Matilda er de danske kærlighedserklæringer til
Grønland svære blive kloge på:
- Handler det om kærlighed til Grønland eller om ejerskabet
af et stort land? spurgte hun.
Nede fra salen blev der svaret, at stort set alle partier
i Folketinget har udtrykt, at den grønlandske befolkning selv bestemmer, om
landet vil være selvstændigt.
