Sådan vil Naalakkersuisut spare hundredvis af millioner

På et enkelt år er stemningen blandt landets ledende politikere omkring Grønlands økonomi vendt på en tallerken.

For et år siden præsenterede det daværende Naalakkersuisut en finanslov, der som hovedtiltag bød på skattelettelser for 367 mio. kr., hvor over 100 mio. kr. skulle skaffes ved blot at reducere overskuddet på finansloven.

Det relativt nyvalgte Naalakkersuisut står nu med en helt anden opgave: At skære ind til benet for at undgå, at landskassen løber tør for penge.

Fredag i sidste uge valgte naalakkersuisoq for finanser, Múte B. Egede (IA), at udsende omridset af spareplanen, hvor Naalakkersuisut vil finde finde 864 mio. kr. over de næste fire år.

Tirsdag formiddag præsenteres detaljerne om, hvordan Naalakkersuisut konkret ønsker det skal ske. Det står klart, at pengene findes ved grønthøsterbesparelser på alle Selvstyrets området bortset fra sundhedsvæsenet, Inatsisartut samt bolig- og infrastrukturområdet.

Landskassen rammes fra flere sider

Allerførst er det dog relevant at se på årsagerne til, at den omfattende spareplan er nødvendig - her er fire af de vigtigste elementer, som opridses i finanslovsforslaget:

• Udgifterne til alderspension er vokset markant og ligger væsentligt over de forudsætninger, der blev lagt til grund for FL2025. Over perioden 2026-2029 forventes udgifterne at stige med 348 mio. kr.
• En generel nedjustering af skatteindtægterne, med et estimeret fald på 278 mio. kr. over perioden 2026-2029.  Det skyldes blandt andet lavere landsskat, som er påvirket af konjunkturafdæmpning og skattereformen. 
• Indtægterne fra ressourcerenteafgifter er desuden nedjusteret med 61 mio. kr. over perioden, på grund af lavere rejekvoter, vigende afsætningspriser og usikkerhed om rentabiliteten i særligt dele af hellefiskefiskeriet. 
• Stort fald på 460 mio. kr. i de forventede indtægter fra udbytter fra de selvstyreejede virksomheder. I stedet for det oprindelige skøn på ca. 780 mio. kr. i perioden 2026-2029, forventes der nu samlet ca. 320 mio. kr., svarende til en nedgang på 460 mio. kr. i perioden. 

Beholdningen i landskassen svinder hurtigt

Derudover oplyses det i forslaget, at landskassen er presset. Ved udgangen af 2024 var der 695 mio. kr. i landskassen. Ved udgangen af 2025 ventes kassebeholdningen at være faldet til 345 mio. kr., hvilket kun svare til fire procent af Selvstyrets årlige udgifter. 

- En så begrænset likviditetsadgang gør det nødvendigt, at den endelige finanslov for 2026 udviser et passende overskud ikke blot over den 4-årige budgetperiode; men også for året 2026 alene, skriver Naalakkersuisut i forslaget.

Optimalt skal Selvstyret have en reserve på 10 procent, som er 800 mio. kr.

Grønthøsteren findes frem - sundhedsvæsenet og Inatsisartut går fri

Naalakkersuisut oplyser, at der først og fremmest er gennemført en række målrettede besparelser og fundet merindtægter til en samlet værdi på lidt over 400 mio. kr. i forbindelse med udarbejdelse af forslaget.

Derudover gennemføres en omfattende grønthøsterbesparelse på omkring 2,5 procent på Selvstyrets udgifter. Det omfatter alle ikke-lovbundne drifts- og tilskudsbevillinger.

Sundhedsområdet og bolig- og infrastrukturområdet friholdes fra disse grønthøsterbesparelser. 

Udgifterne til sundhedsvæsenet reguleres dog kun med det halve af den såkaldte PL-sats. Satsen er en beregning af de generelle prisstigninger i samfundet.

Bevillingerne under Inatsisartuts del af finanslovsforslaget er efter ønske fra Inatsisartuts Formandskab reguleret med den fulde PL-sats på 2,34 procent.

Skemaet nedenfor viser, at der nu forventes et DA-underskud på 130,1 mio. kr. i år, 2025. For 2026 ventes forslaget at reducere underskuddet til 21,8 mio. kr..

Naalakkersuisut skal henover efteråret forhandle finanslovsforslaget på plads med partierne i Inatsisartut.