Politiet retter hash-beregning
På grund af en fejl opjusterer Grønlands Politi mængden af beslaglagt hash.
Der blev samlet set beslaglagt næsten 96 kg hash i 2023.
Leiff Josefsen
En væsentlig fejl havde sneget sig ind i Grønlands Politis
Årsstatistik for 2023, som blev offentliggjort i sidste uge.
Statistikken er nu opdateret og genudgivet, fordi den samlede opgørelse over beslaglagt hash ikke var korrekt udregnet.
- Det viser sig,
at den beslaglagt hash fra Nuuk og Qasigiannguit ikke var blevet talt med i den
samlede sum, som derfor er næsten 33 kg. højere.
- Dermed blev der samlet set beslaglagt
næsten 96 kg hash i 2023, skriver Grønlands Politi.
Til sammenligning blev der i 2022 beslaglagt 130 kg. hash.
I 2023 havde politiet i alt 580 sager omhandlede euforiserende stoffer, hvor hash udgjorde langt størstedelen. I 46 af sagerne var der tale om indvortes indsmugling - såkaldte bodypackers.