Partierne kræver justeringer i fiskerilovforslaget

Under KNAPK´s demonstration var der vrede og store beskyldninger fra demonstranternes og især oppositionens side. 

Også Grønlands største private rederi, Polar Seafood har protesteret med trusler om lukning af fabrik og annullering af investering i en ny trawler.

Men under førstebehandlingen af fiskerilovsforslaget var der anderledes diplomatiske toner fra alle partier, som ihærdigt forsøgte at finde hinanden trods fundamentale uenigheder.

LÆS OGSÅ

Omkring 50 vrede demonstranter ville ikke høre på Kielsen

Naleraq vil smide forslaget og evt. loven i skraldespanden

Partiet Naleraq er meget skarp i sine formuleringer om hvad, partiet mener om forslaget. Der er krav fra partiet, hvis partiet skal stemme for en ny fiskerilov under den endelige afstemning den 16. maj 2024:

- De private fiskeres adgang til fiskeriet skal sikres. Der skal ikke være tale om reducering af fiskere. Der skal uddannelsestiltag indenfor fiskeribranchen. Indenskærsfiskeriet skal udvidedes til 20 sømil og det skal sikres, såfremt der skal kvoteres og indføres IOK på indenskærsfiskeriet i forvaltningsområde 47. Der skal det ikke være muligt for udefrakommende at købe kvoter og der skal være mindstepriser for fisk, for der skal lyttes til fiskere, der klager over ikke at blive hørt i deres krav.

- Men vi er parat til at deltage i forhandlinger. Og vi forventer, at det samme som lufthavnsforhandlingerne ikke sker igen. Nemlig at Naalakkersuisut og den siddende koalition først lover imødekommenhed og bagefter blot følger egne planer.

- Hvis Naalakkersuisut og koalitionen endnu engang lyver overfor os i oppositionen om forhandlingsvilje, så lover vi til gengæld at når vi vinder det kommende valg i Naleraq, så smider vi loven i skraldespanden og starter en ny fiskerilovsproces, siger Jens Napãtôk’ (N).

Flere store ændringer kræves fra Demokraatit 

LÆS OGSÅ

Binzer: Arrogant forløb om ny fiskerilov

Formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, der også er partiets fiskeripolitiske ordfører vurderer at døren står på klem til en enighed om udformningen af fiskeriloven. Men partiet kræver adskillige indrømmelser fra Naalakkersuisut og koalitionen, hvis partiet skal stemme for forslaget:

- Vi går ikke med til forskelsbehandling fiskeriaktører imellem. Vi kan på ingen måde forlige os med, at Royal Greenland skal tilgodeses i den grad, som Naalakkersuisut lægger op til. Vi synes også, det ikke er passende med en 10 års frist til at tilbagelevere kvoter på udenskærsfiskeriet. Vi kræver ligeledes at tallene som ligger til baggrund for lovforslaget skal opdateres. De er alt for mangelfulde og er ikke længere retvisende, og i forslaget mangler forklaring på forædlingskrav. Med hensyn til indenskærsfiskeriet synes vi, at der skal en revurdering af hvorvidt, det ikke ville være bedre at overgå helt til IOK, påpeger Jens-Frederik Nielsen (D).

Inuit Ataqatigiit vil have en fremtidssikker fiskerilov

Formanden for fiskeri-, fangst og landbrugsudvalget, som også er IA´s fiskeripolitiske ordfører erklærer, at partiet er parat til forhandlinger med de øvrige partier efter at have lyttet til partiernes udmeldinger under førstebehandlingen:

- Vi bemærker selvfølgelig, at der er meningsforskelle partierne imellem. Men vi er parat til at indgå forhandlinger, for vi vil en fremtidssikker fiskerilov. Jeg kan på stående fod se, at spørgsmålet om Royal Greenland kommer til at fylde under forhandlingerne. Vi fra IA går helt ind for at RG fortsat skal udvikles og skabe indhandlingsmuligheder samt arbejdspladser på land, især i de mindre byer og på bygderne, men vi er åbne for at møde de øvrige partier, erklærer Kristian Jeremiassen.

Siumut parat til at revurdere RG og kravet om 85 procents udnyttelsespligt

Siumuts fiskeriordfører, Karl Tobiassen ser optimistisk på at parterne kan mødes under forhandlingerne. 

- I vores ordførerindlæg har vi ikke været klare i mælet om hvad vi mener skal til, for at vores parti helt og holdent kan tilslutte sig lovforslaget. Men efterhånden som debatten skred frem, kan jeg se flere muligheder for justering, blandt andet om hvor stor Royal Greenlands særstatus skal være. Ligesom vi også under debatten tilkendegav at vi er villige til at se på udnyttelsesprocenten på kvoter, hvor Naalakkersuisut har foreslået 85 procent. Det er de to ting, vi på nuværende tidspunkt kan fremhæve efter førstebehandlingen og som vi er parat til at drøfte med de øvrige partier om, siger Karl Tobiassen (S).

Atassut er ikke i udvalget for fiskeri-, fangst og landbrugsudvalget, der skal behandle lovforslaget inden anden og trejdebehandlingen, men har appeleret til at blive inddraget i processen. Partiet har kraftigt påpeget at fiskeriloven ikke skal være en form for sociallov, hvis partiet skal være med til at stemme for forslaget.

Kielsen godt tilfreds med debatten og er klar til at blive indkaldt af udvalget

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (S) er godt tilfreds med debatten under førstebehandlingen. Han erklærer sig klar til at blive indkaldt af udvalget for fiskeri-, fangst og landbrug:

- Jeg bemærker spørgsmålet om særstatus på Royal Greenland er et emne, som er genstand for særlig opmærksomhed fra partierne. Ligesom ejerskabsloftet for enkelte fiskere og rederier er noget, som optager partierne meget. Så jeg har en forventning om at blive indkaldt under udvalgets arbejde, også til et eventuelt samråd, hvis behovet skulle opstå, siger Kim Kielsen (S).

Ud over det har Kielsen bemærket, at der er tendens til at drøfte mindstepriser og øvrige tiltag der ønskes, specielt indenfor indenskærsfiskeriet:

- Men fiskeriloven er jo en rammelov, som også har tilhørende bekendtgørelser og øvrige bestemmelser. Eksempelvis har vi fra KNAPK modtaget krav om, at der i loven skal være bestemmelser om mindstepriser. Men hvis der skal indføres mindstepriser, må det ske i særskilt lovgivning og det er fiskerirådet igang med at undersøge, påpeger Kielsen.