Store prisforskelle på flyrejser

Fri konkurrence og internetportaler har gjort det billigere at flyve, men det er lidt af en jungle at finde den helt rigtige pris – og der er mange faldgruber.

Markedet for flyrejser er svært gennemskueligt og byder på mange faldgruber.
Offentliggjort

Priserne på flyrejser svinger næsten fra minut til minut – og man skal holde tungen lige i munden, når man er på jagt efter en flyrejse, for selskabernes tilbud er ofte svære at sammenligne.

Det viser en stikprøve, som Sermitsiaq har foretaget i denne uge. Her har vi fundet priserne på en returrejse mellem Grønland og Danmark.

Priserne på flyrejser svinger næsten fra minut til minut – og man skal holde tungen lige i munden, når man er på jagt efter en flyrejse, for selskabernes tilbud er ofte svære at sammenligne.

Det viser en stikprøve, som Sermitsiaq har foretaget i denne uge. Her har vi fundet priserne på en returrejse mellem Grønland og Danmark.

Stikprøven viser, at man mandag den 14. juli kunne købe en rejse til Danmark senere på ugen og retur igen på samme ugedag ugen efter til priser, der svinger mellem 6.096 kroner for den billigste billet med det aarhusianske rejsebureau, Ruby Rejser og tilsvarende 12.106 kroner for den billigste billet med Air Greenlands Tuukkaq.

Priserne kan ikke sammenlignes umiddelbart, for der er stor forskel på betingelserne og servicen, når man køber flybilletter på nettet.

Bagage eller ej

For eksempel indeholder prisen på Air Greenlands billetter altid selskabets normale servicepakke, som indbefatter forplejning ombord, håndbagage samt indtjekket bagage på 20 kilo, hvorimod priserne fra Ruby Rejser og SAS er eksklusive indtjekket bagage – altså den rå flyrejse.

I øvrigt er der den lille pudsighed, at Air Greenland og Ruby Rejser har et såkaldt codeshare-samarbejde på ruten mellem Nuuk og Aalborg. Det er derfor akkurat det samme fly, som de to selskaber sælger billetter til – bare til forskellige priser og med forskellige betingelser.

Det skal også understreges, at priserne både kan være lavere og højere, hvis man leder efter billetter på andre dage – og især, hvis man er ude i god tid med sin bestilling. Det er en god tommelfingerregel, at jo tidligere, man bestiller, jo lavere er prisen på en flyrejse.

De aktuelle priser mandag formiddag fremgår af skemaet her på siden.

Priserne på flyrejser kan svinge voldsomt fra selskab til selskab – også selv om billetten gælder til nøjagtig det samme fly.

Priserne svinger

Priserne på flyrejser kan ændre sig fra minut til minut. Alle selskaber benytter såkaldt dynamisk prissætning, som afspejler den aktuelle efterspørgsel på en given flyafgang.

Konkurrencen mellem flyselskaberne er blevet hårdere med liberaliseringen af flyindustrien, som blandt andet har medført deciderede lavprisselskaber som Norwegian og Ryanair.

Da politikerne i sin tid vedtog at bygge den nye lufthavn i Nuuk, regnede man også med, at lufthavnen ville føre til øget konkurrence og dermed lavere priser. I Grønland har vi først og fremmest set den øgede konkurrence i form af sommerruterne fra SAS og Ruby Rejser.

Tidligere var det nemmere, men også dyrere at købe flybilletter. Den dynamiske prissætning er et internet-fænomen, der kom i kølvandet på både internettets fremkomst og en liberalisering af luftfarten i slutningen af 90’erne. Før den tid var priserne på flyrejser faste. Billetterne blev dengang normalt solgt af rejsebureauer på vegne af flyselskaberne – og rejsebureauerne fik så en lille del af rejseprisen.

Priserne var faste – og eneste rabatmulighed var de såkaldte Apex-billetter, hvor det var en betingelse, at man var afsted i mindst 14 dage og bestilte ud- og hjemrejse samtidig.

Undgå prisportaler

Med internettets fremkomst kan man nu købe flyrejser både hos flyselskaberne selv, hos rejsebureauer og på en lang række prisportaler som for eksempel Expedia, flybillet.dk og Travellink. Igen er betingelserne forskellige for de enkelte billetter – og man skal altså holde tungen meget lige i munden for ikke at blive snydt.

Det danske Forbrugerrådet Tænk fraråder, at man køber flybilletter på prisportalerne og i stedet går direkte til flyselskaberne.

- Hvis du køber flybilletter gennem en portal, så skal du være opmærksom på, at der kan opstå problemer med, hvem der har ansvaret, hvis for eksempel flyet bliver aflyst. Du kan nemt ende som kastebold imellem to firmaer, og det kan trække i langdrag at få opfyldt dine rettigheder, siger Vibeke Myrtue Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk. - Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du overvejende bruger portaler til at få inspiration, når du leder efter rejser, men køber billetten hos selve flyselskabet. Så slipper du for en masse besvær om ansvaret, hvis der opstår problemer på rejsen, lyder rådet fra Vibeke Myrtue Jensen.

Tips til flyferien

Køb billetterne samlet

Hvis du skal mellemlande og har købt flybilletterne samlet, skal sælgeren hjælpe dig videre, hvis du ikke når forbindelsen på grund af en forsinkelse på det første fly. Du har ikke ret til hjælp, hvis billetterne har forskellige reservationsnumre.

Portaler sælger nogle gange billigere flybilletter end flyselskaberne, fordi portalerne sammensætter separate flybilletter enten fra samme flyselskab eller fra forskellige flyselskaber.

Køb flybilletten med dit kreditkort

Internationale kreditkort som Visa, MasterCard eller American Express har typisk en rejseforsikring indbygget, når du køber en rejse med kortet. Men det afhænger af, hvilken type kort, du har.

Banken bestemmer, hvilke fordele der følger med de forskellige betalingskort. Tjek derfor med din bank, om du har en rejseforsikring tilknyttet dit kreditkort, og hvad forsikringen dækker. Det kan spare dig for at tilkøbe en dyr rejseforsikring.

Tjek flybilletten grundigt, før du betaler

Køber du en flybillet, har du ikke fortrydelsesret på billetten, og du kan som udgangspunkt heller ikke ombooke den. Det kan derfor være dyrt og svært - eller ligefrem umuligt - at ændre flybilletten, hvis du har valgt forkerte datoer eller skrevet et navn forkert. Nogle flyselskaber tilbyder dog, at du kan fortryde dine flybilletter op til 24 timer efter, du har købt dem.

Før du godkender købet, skal du altid tjekke at:

Destinationen er rigtig

Navne er stavet rigtigt

Pasnumre er korrekte

Datoer er korrekte

Slutprisen passer med det, du er blevet lovet

Eventuelle særlige ønsker er skrevet ned

Eventuelle ekstra tilkøb – fx benplads eller sæde – står på din ordre

Er der en fejl på din flybillet? Så skal du hurtigst muligt kontakte dem, du har købt billetten af. Når købet først er gået igennem, har du accepteret det, der står på flybilletten.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk – taenk.dk

 

Sådan har vi gjort

Alle priser er indhentet på selskabernes egen hjemmeside den 14. juli om formiddagen. Der er søgt på billigste ud- og hjemrejse – uanset eventuelle begrænsninger på ombookingregler og betingelser i øvrigt. Afrejsedagen er midt på ugen med hjemrejse samme ugedag ugen efter.

Bemærk, at prisen hos SAS og Rubyrejser er uden indtjekket bagage – og for Ruby Rejsers vedkommende også uden forplejning om bord. Forplejning skal købes ved booking.

Ruby Rejser tager 99 kroner hver vej for 15 kg indtjekket bagage. SAS tager 200 kroner hver vej for 8 kg håndbagage og 23 kg indtjekket bagage.

Priseksemplerne tager heller ikke hensyn til, at de forskellige operatører benytter forskellige flytyper, hvor der kan være forskel på sæderne kvalitet, afstand til sædet foran og pladsforhold i kabinen i øvrigt.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS