Arbejdskraft i mangelvare – Naalakkersuisut vil satse på uddannelse

Sundhedsvæsenet mangler personale, ældreområdet er presset, og der er brug for flere hænder i daginstitutionerne. Det er den korte konklusion i indledningen af Naalakkersuisuts nyligt offentliggjort arbejdsmarkedsredegørelse for 2024.

Der er dog en løsning. Naalakkersuisut ser uddannelse som den langsigtede løsning - både for unge og ufaglærte.

Et af de mest konkrete tiltag i redegørelsen er opkvalificering af ufaglærte gennem kurser med realkompetencevurdering. Disse kurser, der udbydes i samarbejde med bl.a. Peqqissaanermik Ilinniarfik og Perorsaanermik Ilinniarfik, skal bane vejen til formel uddannelse:

- Dette kan både sikre fastholdelse og kan motivere de ufaglærte til at tage en reel uddannelse, fremgår det af redegørelsen.

Samtidig bliver Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) og indsatsen gennem Majoriaq løbende styrket. Her får borgere tilbud om vejledning, kurser og hjælp til at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Uddannelse skal modvirke generationsskifte

Tallene viser, at mange brancher – herunder sundhed og administration – står foran et større generationsskifte. I visse fag er op mod 30 procent af de ansatte over 60 år. Det betyder at en stor del af korpset står overfor en tilværelse som pensionist, og risikoen er, at der fattes faglært personale i brancherne.

- Behovet for tilførsel af yngre kræfter er moderat højt i brancheområderne fritid, kultur og religion, boliger og offentlige faciliteter, sundhedsvæsenet, økonomiske anliggender og energi og vandforsyning, hedder det i redegørelsen.

Samtidig har sektorer som undervisning og social beskyttelse allerede svært ved at rekruttere nok faglært personale. Naalakkersuisut slår fast, at flere unge skal motiveres til at vælge en uddannelse – og til at vende hjem efter endt studie i udlandet.

– Vi skal tage vare på hinanden og behandle dem, som har det svært, på en værdig måde, så de finder motivationen igen og incitamentet igen til at finde at starte på en uddannelse eller få et arbejde, står der i forordet af Naalakkersuisoq for arbejdsmarked Bentiaraq Ottosen.

Køn og karriere: Et opdelt arbejdsmarked

Rapporten viser også, at det grønlandske arbejdsmarked stadig er opdelt efter køn: Kvinder arbejder primært i omsorg, undervisning og administration mens mænd primært er i fiskeri, byggeri og transport.

Det stiller særlige krav til vejledning og uddannelsestilbud. Naalakkersuisut understreger, at fremtidens arbejdsmarked skal bygge på mangfoldighed, med respekt for forskellige livsveje.

– Det skaber styrke at tænke i rettidig omhu, for at sikre stabilitet i arbejdsmarkedet, lyder det i redegørelsen.

Lidt flere starter gymnasial uddannelse

Naalakkersuisuts visionsmål er at øge andelen af borgere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det står både i Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi og uddannelsesplan.

Andre tal viser dog, at der kan gå flere år for både kvinder og mænd at tage en videregående uddannelse efter studenterhuen er taget på:

- I Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2024-2030, er det konstateret, at en stor del af studenter ikke påbegynder en videreuddannelse med det samme. 5 år efter de er blevet studenter, er 10 procent af kvinderne stadig ikke kommet videre i uddannelsessystemet, mens knap 23 procent af mændene ikke er kommet videre i uddannelsessystemet.

Andre tal viser også, at knap 55 procent af de unge er vendt tilbage til Grønland 10 år efter endt uddannelse i Danmark. Således er 45 procent stadig i Danmark 10 år efter endt uddannelse i Danmark.

Naalakkersuisut planlægger at afholde et arbejdsmarkedspolitisk seminar i 2025. Her skal kommuner, arbejdsgivere og organisationer i fællesskab diskutere, hvordan Grønland sikrer kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.