Ny tvangsanbringelsessag i Danmark – demonstration varslet i Nuuk

18-årige Ivana Nikoline Brønlund fra Grønland har netop fået tvangsfjernet sit barn af Høje-Taastrup Kommune. Tvangsfjernelsen er baseret på en psykologtest, og den nye enhed i VISO har ikke være inde over sagen. Kommunen mener ifølge familien ikke, at de er grønlandske nok til at være omfattet af loven.

18-årige Ivana Nikoline Brønlund er født i Grønland. Siden barnsbarn har familien, der også tæller broderen Minik boet i Hedehusene ved København. Adoptivmoren Gitte Brønlund er oprindeligt fra Qullissat. Ifølge familien mener Høje-Taastrup Kommune dog ikke, at de er grønlandske nok til at være omfattet af den nye lov, der forpligter kommunerne at kontakte den særlige enhed i VISO i anbringelsessager med grønlandske familier.
Offentliggjort

På en lille grå puf ligger strikketøjet, der skal blive til et blødt babytæppe. Men bortset fra babytæppet og Ivanas højgravide mave, er der intet i den lyse 4. værelseslejlighed øverst oppe i et nybygget område af Hedehusene, der indikerer, at der snart kommer en baby i familien. For Ivana har opfordret de kommende plejeforældre at hente vuggen, barnevognen og babytøjet.

Ivana Nikoline Brønlund får nemlig ikke sin datter med hjem efter fødslen. Høje-Taastrup Kommune har på et møde den 17. juli endeligt besluttet, at datteren skal tvangsfjernes en time efter fødslen. Beslutningen er baseret på en forældrekompetenceundersøgelse herunder en psykologtest.

På en lille grå puf ligger strikketøjet, der skal blive til et blødt babytæppe. Men bortset fra babytæppet og Ivanas højgravide mave, er der intet i den lyse 4. værelseslejlighed øverst oppe i et nybygget område af Hedehusene, der indikerer, at der snart kommer en baby i familien. For Ivana har opfordret de kommende plejeforældre at hente vuggen, barnevognen og babytøjet.

DEMONSTATION I NUUK

Der er arrangeret demonstration i forbindelse med Ivanas tvangsanbringelsessag tirsdag den 12. august kl. 12.45-14.15 udenfor Inatsisartut.

Demonstrationen er planlagt til at finde sted, mens Folketingets Grønlandsudvalg er på besøg.

Ivana Nikoline Brønlund får nemlig ikke sin datter med hjem efter fødslen. Høje-Taastrup Kommune har på et møde den 17. juli endeligt besluttet, at datteren skal tvangsfjernes en time efter fødslen. Beslutningen er baseret på en forældrekompetenceundersøgelse herunder en psykologtest.

Ikke grønlandsk nok 

Høje-Taastrup Kommune har ifølge familien ikke inddraget den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog, som de ellers ifølge loven, der blev vedtaget 1. maj, er forpligtet til, når de står med en anbringelsessag med en grønlandsk familie.

Ifølge Ivana Nikoline Brønlund og hendes mor Gitte Brønlund lød begrundelsen på et møde, at Ivana er opvokset i Danmark og har gået i dansk skole, og derfor ikke er berettiget til at få sin sag behandlet i VISO. 

– Men Ivana er grønlandsk. Hun er født i Nuuk og begge hendes biologiske forældre er grønlandske. Det samme er jeg, fortæller adoptivmoderen Gitte Brønlund, der er født i Qullissat og har boet mange år i Nuuk. 

Ivanas bror Minik er også adopteret, mens Gitte boede i Nuuk. 

Lovtekst

Familien er med andre ord helt igennem grønlandsk, og Ivana er vokset op i en grønlandsk kultur og med grønlandsk sprog, selvom hun i dag har dansk som modersmål, fordi familien flyttede til Danmark, inden de to børn startede i skole.

I loven, der blev vedtaget 1. maj står, at loven ”finder anvendelse i sager, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske værdier.

Ivana Nikoline Brønlund bor med sin mor Gitte Brønlund og broren Minik i Hedehusene ved København.

Og der står dertil, at ”der lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af tilknytningen.” 

Familien 

Gitte Brønlund har selv været godkendt som plejemor, og hun har også været igennem et godkendelsesforløb forud for, at hun blev adoptivmor for Ivana og Minik. Men heller ikke hun, er blevet fundet egnet af psykologen til at kunne støtte op om Ivanas moderskab. 

Ifølge Gitte Brønlund foregik psykologens vurdering under et besøg, hvor der var afsat 10-15 minutter til et interview med Gitte, der ikke var klar over, at hun blev vurderet. 

Derudover har Gitte fået at vide, at hvis hun skulle ansøge om at blive plejemor for sit eget barnebarn, så ville det forudsætte, at Ivana ikke boede hjemme og heller ikke kom i huset. 

– Det kan jeg jo ikke acceptere. Ivana er min datter og hun bor her sammen med mig, siger Gitte Brønlund.

– Jeg vil så gerne vise, at jeg kan være en god mor for mit barn, siger Ivana Nikoline Brønlund, der blandt andet har foreslået Høje-Taastrup Kommune, om hun kan komme på et mor-barn-hjem. Det har kommunen afvist.

Overgrebssag 

Årsagen til, at Ivana Nikoline Brønlund er blevet vurderet uegnet som mor er baseret på en klinisk vurdering af Ivanas fortid. For Ivana har været udsat for nogle alvorlige overgreb igennem en årrække. Det var Ivana selv, der anmeldte overgrebsmanden. 

Overgrebene foregik i det skjulte med trusler og tvang, og uden at Ivanas mor eller andre var vidende om det. Overgrebsmanden har i 2022 erkendt sine forbrydelser, som han i dag sidder i fængsel for. 

– Jeg har det jo frygteligt med det, der er overgået Ivana i hendes barndom, og at hun er blevet truet til tavshed. Det har været et kæmpe chok for alle, hvad der har foregået, siger Gitte Brønlund. 

Ivana supplerer: – Min mor kunne ikke have skærmet mig, for hun vidste intet om hvad der foregik og hun kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at det kunne foregå. 

– Men psykologen mener, at jeg vil give min ufødte datter utilsigtet omsorgssvigt og at jeg har et ikke- færdigbehandlet traume og PTSD, som følge af overgrebene. Psykologen mener dog også, at jeg har et udviklingspotentiale, og at hun har kunnet se, at jeg udviklede mig i løbet af de 2,5 måned jeg gik hos hende, fortæller Ivana, der ikke forstår, hvorfor hun ikke kan få chancen for at vise sit værd som mor for eksempel ved et ophold på et mor-barn-hjem. 

– Jeg ved godt at der er noget historik på mig, som taler imod mig. Men jeg synes slet ikke at de ser mig som et menneske. 

Gitte supplerer: – Vi håber sådan, at kommunen eller Ankestyrelsen vil omstøde beslutningen om en tvangsfjernelse fra fødslen til et ophold på et mor-barn-hjem. Jeg vil støtte min datter alt hvad jeg kan i hendes moderskab.

Rystet over sagsforløbet 

Tidligere formand for foreningen MAPI, Laila Bertelsen, har set alle Ivana Nikoline Brønlunds sagsakter, og hun er rystet over, at kommuner som Høje-Taastrup fortsætter praksis med at tvangsfjerne grønlandske børn på baggrund af psykologtests. 

– Det er helt uacceptabelt af flere årsager. For det første er der sket alvorlige fejl i sagsbehandlingen. Kommunen har undladt at inddrage VISO, som de skal ifølge den nye lov. Derudover er hele tvangsfjernelsen baseret på en meget klinisk antagelse om, at Ivana ikke vil kunne varetage omsorgen for sit barn, fordi hun selv har været udsat for overgreb som barn. 

- Men sådan er det langtfra altid. Ivana er helt uden skyld i de overgreb, hun er blevet udsat for, og hun bør få hjælp til at bearbejde sine traumer i stedet for, at man udsætter hende for nye traumer ved at fjerne hendes kommende barn. Dertil bor Ivana sammen med sin mor og bror, der vil støtte op om barnet, for det gør man i en grønlandsk familie, siger Laila Bertelsen, der har opfordret til demonstrationer mod den danske regering i både Danmark og Grønland den kommende uge, og som har sendt adskillige klager afsted på familiens vegne til Grønlandsudvalget, Socialudvalget og VISO. 

Kan ikke kommentere sagen

Sermitsiaq har spurgt Høje-Taastrup Kommune, om de er bekendt med den nye lov, der forpligter dem at tage fat i den særlige enhed i VISO, når de har sager med grønlandske familier. Vi har også spurgt om kommunen i Ivana Nikoline Brønlunds sag har kontaktet VISO.  

Pernille Kjeldgård, centerchef, Familie- og Dagtilbudscenter, Høje-Taastrup Kommune,  skriver til Sermitsiaq. 

"Vi kan ikke kommentere den konkrete og ulykkelige sag, da der er tale om en personsag med flere personer involveret, og hvor vi har tavshedspligt af hensyn til alle de involverede. Men generelt kan vi oplyse, at vi er bekendt med de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder brug af VISO."

Ivana Nikoline Brønlund fødte mandag den 11. august datteren Aviaja-Luuna på Hvidovre Hospital. Datteren blev straks efter fødslen overdraget til plejeforældre. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS