Ny jern- og metalskole i Sisimiut i 2030

Efter mange års tovtrækkeri ser det nu ud til at en ny jern og metalskole på 8.000m2 nu er en konkret plan, der skal iværksættes i 2027 med henblik på at blive færdigbygget i 2030.

Offentliggjort

Vi skal helt tilbage til 1995, hvor ideen om at flytte jern- og metalskolen fra Nuuk til Sisimiut blev luftet. 

Vi skriver nu 2025. Nu har medlemmet af Naalakkersuisut for uddannelser, Nivi Olsen (D) i et svar til medlem af Inatsisartut, Erik Jensen (S) kommet med helt konkrete oplysninger om hvad der skal ske med Jern- og Metalskolen.

En ny skolebygning som forventes at vil blive på omkring 8.800 m2, skal fremover huse eleverne der går på Jern- og Metalskolen, i Sisimiut.

Forventes færdigbygget i 2030

Naalakkersuisut oplyser at byggeriet forventes at blive igangsat i sommeren 2027, og i 2030 forventes skolen færdigbygget.

- Det nye byggeri vil understøtte de eksisterende jern- og metalfag med moderne og tidssvarende fysiske rammer. Derudover etableres fællesfaciliteter som kantine og opholdsarealer, der matcher ambitionerne for det samlede KTl-campus, svarer Nivi Olsen

Men først og fremmest skal der findes en totalrådgiver og udbuddet er nu sat igang, oplyser Naalakkersuisoq for uddannelser Nivi Olsen (D), som dog oplyser at pengene endnu ikke er tilsidesat til den nye Jern- og Metalskole:

- Der er endnu ikke udarbejdet et egentligt anlægsoverslag. Med en forventet kvadratmeterpris på 35.000-45.000 kr/m2 estimeres den samlede anlægssum groft til ca. 352 mio. kr..

Powered by Labrador CMS