Naleraq beskylder Naalakkersuisut for at gå tiggergang

Forud for åbningsdebatten mandag, var Sermitsiaq en af nok mange, der havde troet at debatten ville tage relativ kort tid, da der som bekendt kun er et oppositionsparti, nemlig Naleraq.

Men åbningsdebatten varede i hele seks timer. Det viser lidt om, at det nye parlament sidder inde med mange spørgsmål og meningstilkendegivelser, og derfor er formanden for Naalakkersuisuts åbningstale en kærkommen mulighed for at komme til orde.

Naleraq: Naalakkersuisut er gået i tiggergang hos regeringen

Naleraq er i hvert fald i politisk krigshumør. Partiets ordfører Jens NapãtôK’ tøvede ikke med at komme med masser af kritik mod Naalakkersuisut. 

En af de mest bemærkelsesværdige var at partiet kaldte rammeaftalen med Danmark for grønlandsk tiggergang som ifølge partiet er pakket ind som en aftale.

Hvorfor kalder i aftalen som Naalakkersuisuts tiggergang til den danske regering?

- For det første fordi Naalakkersuisut kræver overfor os herhjemme at vi ikke skal tigge om penge (komme med udgiftskrævende forslag, red.), men de vælger at tigge om penge overfor staten, som er ensbetydende med at de nu arbejder for at binde sig yderligere til Danmark. 

- For det andet er der en politik om at Grønland ikke skal blive militariseret, som flertallet i parlamentet har besluttet, men nu sker der det modsatte, nemlig en stor militarisering. Det er ikke fordi vi har noget imod at Ittoqqortoormiit får en lufthavn, det er jo noget vi allerede har besluttet, og selv burde betale for. I stedet lader Naalakkersuisut den danske regering til at betale for lufthavnen.

- Men også det forhold at Naalakkersuisut også lader regeringen betale for en havn i Qaqortoq er en omgang med Inatsisartut. For der er virkelig mange havne i hele landet der i den grad er i forfald. I stedet for at give Inatsisartut mulighed for at lave en prioritering, har Naalakkersuisut accepteret den danske regerings bud, og det er ikke for vores skyld, men for at den danske regering kan bygge en militærhavn i Qaqortoq. En havn vi selv kunne betale, med midler fra den voksende turisme, svarer Jens NapãtôK’.

I siger at Grønland selv burde betale for disse tiltag, har vi råd til det?

- Se blot på alle de indrømmelser der viser hvor meget andre har tjent på vort land, eksempelvis Thulebasen og Ivittuut. Fra Naleraq har vi hele tiden peget på landets store ressourcer, både til lands og i havet. Ressourcer der kan give os uanede muligheder. Alt i alt er det herfra Grønland , der bliver skabt forhindringer for landets selvstændighed. De er i salen fuld i gang med at tilkendegive at vejen for Grønland er statsdannelse, men Demokraatit har smidt os ud fordi de mener vi er for ivrige med at blive selvstændige. 

Siumut: Det er på sin plads at komme med kritik

Men det er ikke alene Naleraq, som har brugt deres taletid til at fremkomme med hård kritik mod koalitionens førte politik.

Fra koalitionens egne rækker er Siumut nemlig ikke bleg for at komme med hårde kritikpunkter, rettet mod formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

I mener tingene går for langsomt, blandt andet med erhvervsudvikling, arbejdet for selvstændighed, folkeskolen der fortjener særlig fokus og ældrepolitikken. I kommer med hård kritik og krav, hvorfor det?

- Vi vil tage medansvar og dermed være med til at løfte opgaverne, og vi har været med til at iværksætte mange af opgaverne og vi vil fortsat gerne være med til at løse dem. Eksempelvis også overtagelser af opgaver som staten stadig varetager. Det kan være fødevareområdet, udenrigspolitikken og mange andre opgaver, som langt mere end i dag bør være fokus på.

I retter også kritik over at den regeringsbærende parti ikke gør nok for at indfri sine løfter, men I har jo valgt at indgå i koalitionen og dermed tage medansvar for landet ledelse, er  I begyndt at vakle?

- Vi er jo lige begyndt i koalitionen, og jeg regner med at Naalakkersuisut tager sine opgaver  alvorligt. Jeg er ikke en del af Naalakkersuisut men i vores gruppe laver vi løbende evalueringer af den førte politik, og vi er jo forskellige partier, og der næres respekt for at vi som enkelte partier udtrykker vores meninger, og slutteligt, vores forskelligheder kan være styrke i koalitionen, så jeg mener ikke det vil være passende at konkludere splittelse, og der skal selvfølgelig være plads til kritik hvis det er berettiget.

Erik Jensen nævner som eksempel fiskeriet og den vedtagne fiskerilov. Partiet mener, at formålet med spredning af retten til ressourcerne ikke bliver implementeret hurtigt nok, og at det således stadig er de store fiskeriselskaber som skovler penge ind mens de små selskaber og enkeltmandsfiskeres vilkår forringes. 

Slutteligt nævner Jensen flere områder der bør rettes op på, ældrepolitikken, folkeskoleområdet og andre vitale områder.

Sermitsiaq arbejder på at indhente kommentar fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D).