Prisstigninger generelt har i længere tid været et emne for samtale, hvisken, diskussion og debat – i hjem, på arbejdspladser og på sociale medier. Men brændstofstigningen tændte en eksplosion i befolkningens frustration.
FACEBOOK BLEV nu oversvømmet med opslag om de voldsomt stigende priser på dagligvarer, der er kommet hurtigt, pludseligt og uden varsel. Inden for en uge steg for eksempel prisen på laktosefri smør med 13 kroner, mens Kærgården kan købes for den nette sum af 60 kroner! Det er vel at mærke ellers i Nuuk, der ofte er udskældt af folk på kysten, for sine lavere priser.

ALLEREDE I januar blev der oprettet en Facebook-gruppe, hvor man kan følge prisstigninger på diverse varer. Der er til dato omkring 1700 medlemmer, hvoraf omkring 950 af dem blev medlemmer i løbet af sidste uge. Det er mennesker, der føler sig magtesløse overfor prisudviklingen og mangler svar.
En kommentar på Facebook konstaterede, at det nye beskæftigelsesfradrag, Suila-tapit, allerede er ædt op af prisstigninger.
FORMAND FOR Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, blev hurtigt genstand for vrede på nettet, da en sammenklipning af det, han som oppositionsleder tidligere har sagt om stigende priser og konsekvenserne heraf for befolkningen, blev lagt ud og delt i stride strømme. Hans udmelding dagen efter udmeldingen om brændstofstigningen, lettede ikke på stemningen.
OG DET er muligt, at formanden ikke kan ændre noget her og nu – især når Inatsisartut først samles til efteråret, men det er ikke ensbetydende med, at han skal fralægge sig ansvaret. Jens-Frederik Nielsen har selv erkendt, at prisstigningerne "ikke er en sjov beslutning", og at det er en konsekvens af nødvendige prioriteringer i økonomien. Det ændrer ikke på, at befolkningen oplever en akut og mærkbar økonomisk byrde.
UNDER ALLE omstændigheder er stemningen i samfundet nu så anspændt, at der ikke længere er plads til politisk tøven. Regeringen må ikke gemme sig til efteråret.
Befolkningen har krav på at blive hørt – og har brug for konkret hjælp og gennemsigtighed – nu.