Det var med tårer, kram og håndtryk, at det i dag blev givet
en officiel undskyldning til de kvinder, som siden 60’erne har fået prævention
mod deres samtykke.
Det skete i Katuaq i Nuuk, hvor statsminister Mette
Frederiksen (Socialdemokratiet) og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik
Nielsen (D), begge i taler undskyldte – dermed har både kvinderne, som fik
spiral før og efter 1992, fået en undskyldning.
Det var med tårer, kram og håndtryk, at det i dag blev givet
en officiel undskyldning til de kvinder, som siden 60’erne har fået prævention
mod deres samtykke.
Det skete i Katuaq i Nuuk, hvor statsminister Mette
Frederiksen (Socialdemokratiet) og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik
Nielsen (D), begge i taler undskyldte – dermed har både kvinderne, som fik
spiral før og efter 1992, fået en undskyldning.
Men et gennemgående tema for dagen var også, at kvinderne spurgte,
hvad der nu skal ske. De er glade for undskyldningen, men de vil gerne have
erstatning for det overgreb, der blev begået på dem.
Bagefter var der pressemøde, hvor Mette Frederiksen blev
spurgt ind til det.
- Der er nogle juridiske spor og en retssag, som kører. Det
går jeg selvfølgelig ikke ind i, fordi de kører ved domstolen allerede nu.
- Der er et spørgsmål om erstatning. Vi har sagt fra den
danske regering, at vi er villige til at lave en form for forsonings fond, og i
den kan der være en individuel erstatning. Vi diskuterer med Naalakkersuisut,
hvordan den præcist skal se ud den fond, og hvordan vi gør det herfra, siger hun.
Det tager lang tid
Mette Frederiksen bliver spurgt ind til, hvorfor den danske
regering ikke har fået afklaring på erstatningsspørgsmålet inden den her
undskyldning.
- Ja, og man kunne have afdækket det her for 25 år siden.
Det er der ikke nogen, der gjorde, svarer hun og fortsætter:
- Det var os, der har gjort det. Og jeg synes i alt
beskedenhed, at vi har valgt igennem de senere år at arbejdede med noget, som
ingen andre har ville arbejde med før.
- Vi siger fra den danske regering, at vi er villige til at
finde en måde at give erstatning på. Det er jo et tilsagn, som ikke er blevet
givet før. Så er det nogle spørgsmål, der skal afklares. Det tager lang tid,
siger hun.
Styregruppen fortsætter arbejdet
Til sidst på pressemødet kom Arnaq Johansen, talsmand for spiralstyregruppen, op
for at svare på spørgsmål. Her slog hun fast, at deres arbejde fortsætter.
- Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med retssagen
(erstatningskrav, red.). Dagen i dag er meget vigtig for os. Undskyldningen
betyder meget for os.
- Der er mange af os, der har brug for hjælp. Fra i dag af
er det myndighedernes ansvar, at vi får hjælp. For det er en af de krav, vi har
sat.
143 kvinder har stævnet den danske stat med et krav om
300.000 kroner i erstatning hver.
Arnaq Johansen siger, at styregruppen har arbejdet for at nå frem til
undskyldningen.
- I dag føler jeg, at vi har vundet denne sag. Staten har i
dag indrømmet, at det, vi har oplevet, ikke er i orden. Så det, vi har opnået i
dag, er meget stort for os.
Er det folkemord?
Begge regeringsledere
refererede til spiralsagen som et meget mørkt kapitel i Danmark og Grønlands
fælles historie. Flere personer, herunder den tidligere formand for
Naalakkersuisut Múte B. Egede, har kaldt det for et folkemord.
Men det var hverken Mette Frederiksen eller Jens-Frederik
Nielsen klar til at forholde sig til.
- Der er mange forskellige holdninger til det her. Lige nu
er der en udredning i gang omkring de menneskerettelige aspekter. Den bliver vi
jo nødt til at forholde os til, når den kommer.
- Det der er blevet gjort, det vi har sagt undskyld for i
dag, der er ingen tvivl om, at det er et forfærdeligt mørkt kapitel, og det er
forfærdelige ting, man har kunne få sig selv til at beslutte at gøre mod et
folk, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:
- Men udredningen kommer til at vise, hvad vi skal kalde det.
Det jeg i dag fokuserer på, det er de berørte kvinder. Det er dem, vi har sagt
undskyld til i dag.
Statsministeren sagde, at hun var enig i formandens svar.