Mange ønsker hårdere domme, men forventer milde foranstaltninger

Hvis det stod til befolkningen ville foranstaltningerne i kriminalsager om især vold og seksualforbrydelser være strengere, end de er i dag.

Og bestemt strengere end folk tror, de er. En ny rapport om holdninger til kriminalitet og dom viser nemlig, at mange undervurderer strengheden af foranstaltninger i retssager i Grønland.

Resultaterne kommer fra en række fokusgruppemøder forskellige steder i Grønland, en internetundersøgelse og virtuelle møder med fagfolk.

Deltagerne blev præsenteret for cases baseret på faktiske domme om vold, voldtægt og drabsforsøg. De skulle gætte, hvad retten havde dømt og bagefter angive, hvad de selv mente, dommen burde være.

“Det overordnede billede, der tegner sig fra både fokusgruppemøderne og internetundersøgelsen er, at borgerne forventer, at der dømmes mildere, end tilfældet er og at de i mange tilfælde mener, der burde dømmes hårdere, end der bliver,” står det i rapporten.

Rapporten viser også, at borgerne mener, at overgreb på børn bør have meget lange foranstaltninger, også nogle, som går langt ud over de rammer, der eksisterer i kriminalloven i dag.

Hårdere domme i Danmark

Undersøgelsen sammenlignede også domsniveauet mellem Danmark og Grønland og fandt frem til, at det generelt er lavere i Grønland.

Drab, drabsforsøg og voldtægt vil ofte give kortere tid i anstalten, end en fængselsdom for samme forbrydelse i Danmark.

Det skal dog ses i lyset af forskellene på rammerne i lovgivningerne. Det er generelt muligt at dømme hårdere foranstaltninger i Danmark end i Grønland.

Der er en markant undtagelse ved narkotikarelateret kriminalitet, hvor grønlandske domme er betydeligt strengere.

Kriminalloven skal leve op til befolkningens retsfølelse

Undersøgelsen er blevet gennemført over de sidste to år. Den er bestilt af Naalakkersuisut og er udarbejdet på Ilisimatusarfik af adjungeret professor Anette Storgaard og jurastuderende.

Den skal være med til at danne grundlag for politiske beslutninger om kriminalsager i Grønland.

- Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at kriminalloven er tidssvarende og lever op til befolkningens retsfølelse. Rapportens konklusioner giver os et vigtigt datagrundlag for at overveje, hvordan vi skal indrette fremtidens retsvæsen, siger naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA) i en pressemeddelelse.

På efterårssamlingen behandler Inatsisartut et lovforslag om forhøjelse af den maksimale foranstaltningsramme fra 10 til 16 år.

- Jeg har inviteret Inatsisartuts partier til at diskutere rapportens resultater og konklusioner med henblik på at modernisere rammerne om retsvæsenet. Jeg ser frem til at høre partiernes synspunkter, da vores retsvæsen og retsprincipperne gerne skal være noget, vi alle kan stå bag og bakke op omkring, siger Naaja Nathanielsen.