Mængden af olieudslip stadig ukendt
Torsdag sidste uge er der sket en olieudslip ved tanken i Nuussuaq ved Upernavik. Der arbejdes på at opsamle olien på stedet. Men mængden af den olie, der er flydt ud er stadig ukendt, melder Nukissiorfiit.
Olieudslip.
Leiff Josefsen
Torsdag den 17. juli har et entreprenørfirma ved et uheld beskadiget en olierørledning mellem Nukissiorfiits elværl og olietanke i bygen Nuussuaq nord for Upernavik.
Det har resulteret i et olieudslip, som er løbet ud i havet ved bygden. Olieudslippet er stoppet, men mængden af udslippet er endnu ukendt, melder Nukissiorfiit.
- Entreprenørfirmaet er i fuld gang med at
opsamle og minimere skaderne fra udslippet. Beredskabet fra Upernavik er fremme
i bygden, og er ved at inddæmme olien og opsamle ved hjælp af flydespærrer. Nukissiorfiit
hjælper entreprenøren med at fjerne forurenet sand, så der ikke flyder mere
olie i havet, oplyses det.
Forsyningen i Nuussuaq er ikke påvirket af
hændelsen, og driften er normal. Nukissiorfiits olietanke er blevet genopfyldt.