Landskassen er næsten tom – men Naleraq vil ikke hente pengene fra borgerne

Forhandlingerne om forslaget til finansloven for 2026 er fortsat i gang. Finansloven skal efter planen til tredje behandling i Inatsisartut den 14. november, og indtil videre deltager det eneste oppositionsparti i Inatsisartut, Naleraq, stadig aktivt i forhandlingerne.

Sermitsiaq har mødt formanden for Naleraq, Pele Broberg, og partiets forhandlingsleder, Jens Napãtôk’, til en status på forløbet og partiets krav i en tid, hvor landskassen er presset.

I partiets mødelokale står der kaffe og vand klar, og på bordet ligger en bunke materiale, som de har brugt til at skabe overblik over den økonomiske situation – notater, beregninger og §37-svar fra forskellige naalakkersuisut, som de bruger til at argumentere for deres hovedkrav i forhandlingerne.

- Vores retorik om, at landskassen næsten er tom, fylder meget, for der er kun omkring 300 millioner kroner tilbage i landskassen, men vi vil gerne deltage i forhandlingerne på ansvarlig vis. Forslag til besparelser har vi allerede tidligere fremlagt, og fremlægger nu igen, siger Jens Napãtôk’ indledningsvist.

Pele Broberg har allerede tidligere sat spørgsmålstegn ved, at Naalakkersuisut har afsat 400 millioner kroner til Nuna Green, som en investering i grøn energi projekt.

Naleraq har 14 hovedkrav, der både indeholder besparelser på offentlige udgifter, ansættelsesstop, nye indtægter, reform i tråd med økonomisk råd, for at gøre den offentlige administration effektiv. Samtidig stiller de krav om, at borgernes økonomi ikke skal gøres vanskeligere ved at hente penge fra dem.

Her oplever partiet, at der er åbenhed over for deres krav fra naalakkersuisut, hvor mange af deres forslag kan blive til en del af målene i forslag til finansloven for 2026.

Hjemtagelse af arbejdskraft skal give millioner til landskassen

Naleraq har rejst et §37-spørgsmål til naalakkersuisut om, hvor mange ansatte, der arbejder for Grønland, men bor i Danmark. Svaret viste, at der i 2024 blev udbetalt omkring 105 millioner kroner i lønninger ud af landet – penge, som ikke beskattes i Grønland.

Derfor foreslår partiet, at disse stillinger gradvist flyttes hjem, så både løn og skatteindtægter bliver i landet.

Ifølge Naleraq vil det styrke landskassen og samtidig skabe lokale arbejdspladser.

- Vi har krævet, at de stillinger, som i dag besættes uden for landet, flyttes hjem. Det handler om ansvarlig økonomi – skatten skal bidrage til vores egen udvikling, siger Jens Napãtôk’.

Udover at hjemtage arbejdskraft fra Danmark, så kræver partiet et ansættelsesstop for udefrakommende arbejdskraft, som dog ikke skal gælde for sundheds- og socialområdet. 

Krav om ansvarlig økonomi

Naleraq ønsker, at finansloven skal bygge på reelle indtægter og besparelser – ikke på nye skatter, afgifter eller byrder for befolkningen.

I et notat fra Departement for finanser og skatter, har Naleraq fået oplyst, at de samlede indtægter fra skatter og afgifter i forslag til finansloven for 2026 udgør 12.633,5 millioner kroner.

Og det er grunden til at Naleraq peger på reformer, med en enklere skatteordning og en bedre udnyttelse af egne ressourcer, fra fiskeriet, som vejen frem.

- Vi vil finde pengene gennem ansvarlige beslutninger og investeringer, ikke ved at tage mere fra borgerne, siger Jens Napãtôk’.

Naleraq har desuden foreslået, at Grønland skal skabe nye indtægter ved at udvikle erhverv som fiskeri, turisme og lokal produktion – i stedet for at skære i velfærden. 

Klar til forlig – men ikke for enhver pris

Trods uenigheder på enkelte punkter understreger Pele Broberg, at partiet gerne vil være med i et finanslovsforlig, hvis der er reelt samarbejde og ansvarlighed.

- Hvis vi får mulighed for at tage reelt ansvar, og vores forslag bliver hørt, kan vi sagtens være med i finanslovsforslaget. Men hvis vi ikke er med, er det også i orden – for mange af de forslag, vi har fremlagt, er allerede blevet taget til sig af Naalakkersuisut, siger han.

Slutspurt før tredje behandling

Finanslovsforhandlingerne forventes afsluttet den 10. november, og forslaget til finanslov for 2026 går til tredje behandling i Inatsisartut den 11. november.

Naleraq er stadig med i forhandlingerne – med et budskab, der står klart: Grønland skal finde penge, ikke hente dem fra borgerne.