Kirken anerkender askespredning i naturen

Kommuneqarfik Sermersooq har hyret et rådgivende ingeniørfirma til at undersøge mulighederne for at etablere et krematorium i Nuuk. En rapport er lige på trapperne, og kommunalpolitikerne skal senere på året tage stilling til forslaget i forbindelse med budgetlægningen for 2026. 

Et krematorium åbner for første gang mulighed for at blive kremeret i Grønland, hvorefter der kan ske en urnenedsættelse på en kirkegård eller en askespredning i naturen. Det rejser en række etiske og religiøse overvejelser, mens det lovgivende arbejde allerede er på plads med Inatsisartut-loven om begravelser fra 2016 og Selvstyrets bekendtgørelse om ligbrænding fra 2019. 

– Folkekirken er klar til at varetage begravelsesmyndigheden, når Kommuneqarfik Sermersooq opnår miljøgodkendelse til et krematorium i Nuuk, siger biskop Paneeraq Siegstad Munk til Sermitsiaq. 

– Hvad teologien angår, så følger vi Ritualbogen, som har sjælesorg for de pårørende i centrum. Vi argumenterer, som jeg læser det, for at Gud skabte mennesket i sit billede, og han så det var godt (1. Mosebog 1,26). Dette skriftsted tolker jeg sådan, at mennesket og dets legeme er helligt og skal behandles med respekt og i god orden, om man lever eller er død. Det er den grundlæggende etik, der skal følges, når vi tænker på de dødes kroppe. 

Bedre registrering 

Der foregår i dag kremeringer i Danmark, hvorefter asken sendes til Grønland. 

– På præstekonventet i september 2024 informerede vi præsterne, at man skal søge om urnebegravelse påkirkegårde og askespredning i naturen, da alle forhold skal registreres. Det er min formodning, at der har fundet begravelser og askespredning sted, uden det blev registreret før juni 2024. Men nu har præsterne, som i deres daglige arbejde virker som begravelsesmyndighed, forstået deres pligt. Det forklarer, at der pludselig er mange flere registrerede urnebegravelser i Grønland, siger Paneeraq Siegstad Munk. 

Folkekirken registrerer og varetager papirarbejdet ved fødsler og dødsfald, uagtet om man er medlem af folkekirken eller ej. 

– Tanken om at vi vender tilbage til jorden, det skabte er heller ikke fjern fra vores Inuit-kultur. Kirkegårde er et kommunalt ansvarsområde, og vi anbefaler kommunerne at anlægger kirkegårde på et smukt sted, gerne med udsigt til havet. I myten om Havets moder kommer alle levende dyr (uumasut) fra havet, og vores forfædre har gerne ville begraves i havet eller tæt på havet, siger Paneeraq Siegstad Munk. 

Tilbage til naturen 

Qupanuk Olsen, 40 år, er Grønlands mest kendte influencer, og på sin YouTube-kanal Q’s Greenland fortæller hun ofte sine 487.000 følgere om Inuits spirituelle verden. 

– Hvordan taler askespredning i naturen ind i denne verden? 

– I gamle dage blev de afdøde lagt under sten, og vi møder de gamle grave, når vi sejler langs kysten. Med kristendommens ankomst blev de afdøde lagt i en boks i jorden, men det har jeg aldrig kunnet forliges med. Derfor hilser jeg et krematorium velkommen, fordi det giver os en valgmulighed i stedet for at være fastlåst i et system, der altid ender med en bisættelse på kirkegården, siger Qupanuk Olsen til Sermitsiaq.

 Qupanuk Olsen meldte sig ud af folkekirken i slutningen af 2023. 

– For mit eget vedkommende vil en askespredning i naturen give en følelse af at vende tilbage til naturen, at blive ét med naturen og vore forfædre. Jeg havde ellers forestillet mig, at min sidste rejse skulle gå fra kapellet, hvor famlie og venner siger farvel, direkte til kirkegården uden om kirken. Nu planlægger kommunen et krematorium, og jeg vil gerne gennemtænke muligheden for at få asken spredt et sted, hvor jeg har haft så mange gode stunder. Det vil være en skøn måde at afslutte på, siger Qupanuk Olsen. 

11. marts blev Qupanuk Olsen valgt til Inatsisartut for partiet Naleraq med 202 personlige stemmer. 

Hvad kommer først: Tunnel eller krematorium 

Kommuneqarfik Sermersooq vedtog i 2018 et kommuneplantillæg for et kirkeområde i den kommende bydel Siorarsiorfik. Området på halvanden hektar er beliggende i den sydøstlige del af Siorarsiorfik på et relativt fladt plateau, og det ligger som bindeled mellem den nye bydel og områderne ved Kobbefjorden længere mod øst. På området kan opføres kulturelle institutioner som kirke, kapel og krematorium samt museum, turismecenter og udstillingsområde. Men først skal der banes en vej.

 Kommunalbestyrelsen har besluttet at lave en opdateret forundersøgelse af en tunnel fra Qinngorput til Siorarsiorfik; et arbejde som forventes igangsat i løbet af efteråret, oplyser direktør Søren Sohn Krog Pedersen fra Forvaltning for anlæg og miljø.

 Resultatet vil sandsynligvis kunne indgå i forhandlingerne om budgettet for 2027. Men allerede i forbindelse med budgetlægningen for 2026 ligger en forundersøgelse om et krematorium i Nuuk på kommunalpolitikernes bord. 

– Hvis politikerne beslutter sig et krematorium, skal vi muligvis findes en anden placering end området i Siorarsiorfik, vurderer Søren Sohn Krog Pedersen.