Den 11. juni inviterer medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz til kaffemik i Snapstinget i anledning af hendes 10-års jubilæum i Folketinget.
I 10 år har Aaja Chemnitz kæmpet for Grønland i Folketinget. I løbet af sommeren vil hun modtage Ridderkorset for sin indsats. Der er kaffemik for alle den 11. juni kl. 15-17 i Snapstinget.Collage: IA
Den 18. juni 2015 skrev Aaja Chemnitz som nyvalgt medlem af
Folketinget for Inuit Ataqatigiit under på Grundloven, efter at have fået flere
stemmer end både Múte B. Egede og det daværende medlem af Folketinget for Inuit
Ataqatigiit Johan Lund Olsen.
– Jeg kan tydeligt huske den dag.
Den 18. juni 2015 skrev Aaja Chemnitz som nyvalgt medlem af
Folketinget for Inuit Ataqatigiit under på Grundloven, efter at have fået flere
stemmer end både Múte B. Egede og det daværende medlem af Folketinget for Inuit
Ataqatigiit Johan Lund Olsen.
Annonce
– Jeg kan tydeligt huske den dag.
- Jeg havde en god veninde med til
valgaftenen i Forsamlingshuset, og jeg havde faktisk ikke regnet med at komme
ind blandt andet fordi jeg er dansktalende grønlænder. Men så pludselig så jeg
ud af øjenkrogen, at jeg måske alligevel havde fået flest stemmer. Min veninde
skreg op og så var det tydeligt for alle, at jeg faktisk var kommet ind.
– Der gik to dage, og så var mit liv ændret for altid. Jeg pakkede en kuffert
og så rejste jeg fra min familie, min lejlighed, min bil og det liv jeg havde i
Nuuk. Jeg var klar til et skifte på det tidspunkt, men jeg var nok ikke klar
over, hvor meget mit liv faktisk forandrede sig den dag, fortæller Aaja
Chemnitz fra kontoret på Christiansborg.
Aaja Chemnitz underskrev 18. juni 2015 Grundloven som nyt medlem af Folketinget. Siden er det blevet til 10 år på Christiansborg.Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Fra 200 millioner til 3 milliarder
For Aaja Chemnitz var opgaven ret klar fra dag 1. Hun ville gøre arbejdet på
sin måde.
Og det var ensbetydende med at udfordre det bestående.
– Jeg synes ikke, at der var særlig stor synlighed om de nordatlantiske
medlemmer af Folketinget hverken blandt de danske politikere eller i Grønland.
I løbet af de seneste 10 år har sociale medier udviklet sig meget, og det har
været et vigtigt redskab for mig til at kommunikere ud i både Grønland og
Danmark om mit arbejde og de resultater, vi har skabt.
I løbet af de seneste 10 år er midler til grønlandske
projekter og indsatser mere end 10-doblet fra ca. 200 millioner kroner til ca.
3 milliarder kroner årligt og 2025 tegner til at blive et nyt rekordår.
– Jeg har lagt blod, sved og tårer i at få skabt en mere synlig indsats på
vegne af Grønland. Det er jeg utrolig stolt af. Jeg er også glad for, at jeg
har formået at holde fast i mig selv og de samme venner igennem alle årene, men
det er klart, at det også har personlige omkostninger at være så dedikeret til
arbejdet, som jeg har været. Jeg føler et stort ansvar og ser det samtidig som
en stor ære at repræsentere Grønland i Folketinget, siger Aaja Chemnitz, der
ofte får ros af de øvrige folketingspolitikere for at være velforberedt og godt
inde i sagerne samt konkret i forhold til løsningsmuligheder.
Ny periode
Om Aaja Chemnitz vil lægge billet ind på endnu en periode i
Folketinget, har hun endnu ikke taget stilling til. Men uanset hvad, så har hun
lagt nogle dybe spor ud som andre kommende folketingsmedlemmer fra Grønland
altid vil kunne træde ned i og arbejde ud fra.
– Det handler om at insistere på ligeværdighed. Intet om os uden os. Det glæder
mig, at jeg har været med til at sætte en retning, hvor Grønland i langt højere
grad end tidligere bliver respekteret og inddraget i egne sager.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.