Forsvarsminister
Troels Lund Poulsen fortalte under sit besøg i Nuuk, at
det danske forsvar gerne vil investere i Kangerlussuaq lufthavnens kapacitet , men ikke til at store fly kan lande. Og nu siger Naalakkersuisoq for
Infrastruktur og Boliger, Hans Peter Poulsen (S), at det er brugerne, som skal
betale for at lande i lufthavnen i fremtiden, og at naalakkersuisut ikke har
planer om at betale for internationale fly, der lander i lufthavnen.
- Hvis internationale fly skal lande, er det ikke os, der skal
betale for dem. Det er planen, at de selv skal betale for at udnytte muligheden
for at lande i lufthavnen, siger Hans Peter Poulsen (S).
Det har skabt en del debat blandt turistaktører og erhvervslivet i
Qeqqata Kommunia, at der fortsat er uvished om, hvorvidt lufthavnen i fremtiden
kan anvendes som landingsbane for internationale flyselskaber, fordi
Naalakkersuisut og det danske forsvar er forsinkede med deres analysearbejde om
anvendelsen af lufthavnen i fremtid.
Turismeaktører og erhvervsorganisationen
Arctic Circle Business i Qeqqata Kommunia efterlyste en klar udmelding om,
hvorvidt internationale fly fortsat skal kunne lande i lufthavnen, da uvisheden
gør, at krydstogtoperatørerne ikke kan planlægge eller lave aftaler om
udskiftning af passagerer i Kangerlussuaq.
I februar meddelte Mittarfeqarfiit A/S at de fortsat vil drive
lufthavnen i Kangerlussuaq, men at lufthavnsvirksomheden skal sænke security-niveauet
fra 1 til 2, som betyder at passagerer der mellemlander i lufthavnen skal sørge
for at tjekke deres bagage ind igen, inden de skal videre med en anden
flyforbindelse.
Direktør i Mittarfeqarfiit A/S Henrik Estrup forklarede til
Sermitsiaq, at rejsende vil kunne flyve fra lufthavnen i Kangerlussuaq til
samtlige lufthavne i verden.
Det er et
spørgsmål om fly der vil lande
Naalakkersuisoq for Infrastruktur og Boliger, Hans Peter Poulsen
forklarer, at lufthavnen i Kangerlussuaq skal sidestilles som en regional
lufthavn, når den nye internationale lufthavn i Nuuk åbnes til november, men at
internationale fly stadig vil have mulighed for at lande i Kangerlussuaq
lufthavn.
- Ændring bliver, at lufthavnen vil blive sidestillet som alle andre
lufthavne i landet. Det danske forsvar vil investere i lufthavnen for at
fastholde den nuværende kapacitet og banelængde, således at forsvaret kan
udføre sine opgaver, siger han og fortsætter.
-Og når det kommer til spørgsmålet om andre fly gerne vil
lande i lufthavnen, så har Mittarfeqarfiit A/ sagt, at det ikke bliver et
problem, men at de skal selv betale for at lande der, som alle andre, og det er
lufthavnens banelængde der er afgørende for denne mulighed, siger Hans Peter
Poulsen.
Han præciserer, at der siden beslutningen om at anlægge
internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat har været planen at lufthavnen i
Kangerlussuaq skal omdannes til en regional lufthavn, og at de regionale
lufthavne grundlæggende kan anvendes af internationale fly.
- Grundlæggende er der ikke forskel, internationale fly kan også
lande i regionale lufthavne på kysten, men det sker sjældent, og flyselskaberne
betaler selv for at lande på landingsbanen. De igangværende forhandlinger vil
være afgørende for, i hvilken omfang lufthavnen kan anvendes til civil
beflyvning, og når aftalen er på plads vil det blive afklaret, hvordan andre
kan anvende lufthavnen, siger Hans Peter Poulsen.
Udviklingen
viser behov for Kangerlussuaq
Hans Peter Poulsen mener, at der er sket en udvikling i
diskussionerne omkring anvendelsen af lufthavnene i Kangerlussuaq og
Narsarsuaq, og siden beslutningen om at anlægge nye lufthavne i Nuuk og
Ilulissat, og med Ruslands krig mod Ukraine, har det danske forsvar et behov
for at kunne anvende lufthavnen i Kangerlussuaq. Det samme har det amerikanske
forsvar.
- Der er stadig interesse fra det danske og amerikanske forsvar om
at anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, og Naalakkersuisut og det danske forsvar
er stadig i forhandlinger om, i hvilket omfang forsvaret vil anvende
lufthavnen.
Derudover er der turismeaktører, forskere, som kommer til
Kangerlussuaq, samt borgerne i bygden, som har en interesse i at anvende
lufthavnen.
Overordnet set er der på den måde opstået andre opgaver, for selvom
lufthavnen ændres, så skal de stadig serviceres. Spørgsmålet handler bare om, i
hvilket omfang, siger Hans Peter Poulsen.
Mittarfeqarfiit A/S får en øget bevilling fra finansloven fra
næste år, da Mittarfeqarfiit vil lide et tab, når internationale fly fremover
skal lande i Nuuk og Ilulissat, og ikke i Kangerlussuaq som hidtil.
Mittarfeqarfiit
får i 2024 11,5 millioner kroner i bevilling fra finansloven, og fra næste år
samt i budgetoverslagsårene mod 2027 stiger bevillingerne til 100 millioner
kroner.
Naalakkersuisoq forventer ikke, at det bliver vedvarende med en
bevilling på 100 millioner.
- Vi forventer ikke, at bevillingen skal være i den størrelse for
altid. Det kommer an på de ubesvarede spørgsmål, som hvilke effekter de nye
lufthavne vil have for vores land og hvilke fordele det vil skabe for resten af
landet og for infrastrukturen.
Vi er i gang med at få afklaring på disse, og de
forskellige scenarier med effekterne af de nye lufthavne, som skal fremlægges
for Inatsisartut, hvis der nu skal ske ændringer for infrastrukturen, og i så
fald, hvilke ændringer der skal være, siger Hans Peter Poulsen, og peger på at
Air Greenland allerede for næste år har planer om at øge indenrigsflyvningerne
som en direkte effekt fra de nye lufthavne i Ilulissat og Nuuk.
Revidering af
servicekontrakter
Hans Peter Poulsen forklarer, at en af forberedelserne handler om
at få revideret servicekontrakterne, hvor hensigten er at sikre at befolkningen
får bedre og øget mulighed for at rejse rundt.
- Man kan godt forestille sig, at de destinationer som tidligere
blev anset som urentable, med ændringen af infrastrukturen fremover vil kunne
betale sig. Det kan meget vel være muligt, når rejsemulighederne bliver spredt,
og det kan betyde, at der skal ske ændringer i servicekontrakterne, siger Hans
Peter Poulsen.
