NAALAKKERSUISOQ

Internationale fly skal selv betale for at lande i Kangerlussuaq lufthavn

- Som Mittarfeqarfiit A/S tidligere har meldt ud, bliver det ikke et problem at internationale fly lander i lufthavnen, men de skal selv betale for at lande, siger Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, Hans Peter Poulsen

Naalakkersuisut har ingen planer om at betale for internationale fly, der lander i Kangerlussuaq lufthavn, siger Naalakkersuisoq for Infrastruktur og Boliger, Hans Peter Poulsen (S).

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen fortalte under sit besøg i Nuuk, at det danske forsvar gerne vil investere i Kangerlussuaq lufthavnens kapacitet , men ikke til at store fly kan lande. Og nu siger Naalakkersuisoq for Infrastruktur og Boliger, Hans Peter Poulsen (S), at det er brugerne, som skal betale for at lande i lufthavnen i fremtiden, og at naalakkersuisut ikke har planer om at betale for internationale fly, der lander i lufthavnen.

- Hvis internationale fly skal lande, er det ikke os, der skal betale for dem. Det er planen, at de selv skal betale for at udnytte muligheden for at lande i lufthavnen, siger Hans Peter Poulsen (S).

Det har skabt en del debat blandt turistaktører og erhvervslivet i Qeqqata Kommunia, at der fortsat er uvished om, hvorvidt lufthavnen i fremtiden kan anvendes som landingsbane for internationale flyselskaber, fordi Naalakkersuisut og det danske forsvar er forsinkede med deres analysearbejde om anvendelsen af lufthavnen i fremtid. 

Turismeaktører og erhvervsorganisationen Arctic Circle Business i Qeqqata Kommunia efterlyste en klar udmelding om, hvorvidt internationale fly fortsat skal kunne lande i lufthavnen, da uvisheden gør, at krydstogtoperatørerne ikke kan planlægge eller lave aftaler om udskiftning af passagerer i Kangerlussuaq.

I februar meddelte Mittarfeqarfiit A/S at de fortsat vil drive lufthavnen i Kangerlussuaq, men at lufthavnsvirksomheden skal sænke security-niveauet fra 1 til 2, som betyder at passagerer der mellemlander i lufthavnen skal sørge for at tjekke deres bagage ind igen, inden de skal videre med en anden flyforbindelse. 

Direktør i Mittarfeqarfiit A/S Henrik Estrup forklarede til Sermitsiaq, at rejsende vil kunne flyve fra lufthavnen i Kangerlussuaq til samtlige lufthavne i verden.

Det er et spørgsmål om fly der vil lande

Naalakkersuisoq for Infrastruktur og Boliger, Hans Peter Poulsen forklarer, at lufthavnen i Kangerlussuaq skal sidestilles som en regional lufthavn, når den nye internationale lufthavn i Nuuk åbnes til november, men at internationale fly stadig vil have mulighed for at lande i Kangerlussuaq lufthavn.

- Ændring bliver, at lufthavnen vil blive sidestillet som alle andre lufthavne i landet. Det danske forsvar vil investere i lufthavnen for at fastholde den nuværende kapacitet og banelængde, således at forsvaret kan udføre sine opgaver, siger han og fortsætter. 

-Og når det kommer til spørgsmålet om andre fly gerne vil lande i lufthavnen, så har Mittarfeqarfiit A/ sagt, at det ikke bliver et problem, men at de skal selv betale for at lande der, som alle andre, og det er lufthavnens banelængde der er afgørende for denne mulighed, siger Hans Peter Poulsen.

Han præciserer, at der siden beslutningen om at anlægge internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat har været planen at lufthavnen i Kangerlussuaq skal omdannes til en regional lufthavn, og at de regionale lufthavne grundlæggende kan anvendes af internationale fly.

- Grundlæggende er der ikke forskel, internationale fly kan også lande i regionale lufthavne på kysten, men det sker sjældent, og flyselskaberne betaler selv for at lande på landingsbanen. De igangværende forhandlinger vil være afgørende for, i hvilken omfang lufthavnen kan anvendes til civil beflyvning, og når aftalen er på plads vil det blive afklaret, hvordan andre kan anvende lufthavnen, siger Hans Peter Poulsen.

Udviklingen viser behov for Kangerlussuaq

Hans Peter Poulsen mener, at der er sket en udvikling i diskussionerne omkring anvendelsen af lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, og siden beslutningen om at anlægge nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat, og med Ruslands krig mod Ukraine, har det danske forsvar et behov for at kunne anvende lufthavnen i Kangerlussuaq. Det samme har det amerikanske forsvar.

- Der er stadig interesse fra det danske og amerikanske forsvar om at anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, og Naalakkersuisut og det danske forsvar er stadig i forhandlinger om, i hvilket omfang forsvaret vil anvende lufthavnen. 

Derudover er der turismeaktører, forskere, som kommer til Kangerlussuaq, samt borgerne i bygden, som har en interesse i at anvende lufthavnen. 

Overordnet set er der på den måde opstået andre opgaver, for selvom lufthavnen ændres, så skal de stadig serviceres. Spørgsmålet handler bare om, i hvilket omfang, siger Hans Peter Poulsen.

Mittarfeqarfiit A/S får en øget bevilling fra finansloven fra næste år, da Mittarfeqarfiit vil lide et tab, når internationale fly fremover skal lande i Nuuk og Ilulissat, og ikke i Kangerlussuaq som hidtil. 

Mittarfeqarfiit får i 2024 11,5 millioner kroner i bevilling fra finansloven, og fra næste år samt i budgetoverslagsårene mod 2027 stiger bevillingerne til 100 millioner kroner.

Naalakkersuisoq forventer ikke, at det bliver vedvarende med en bevilling på 100 millioner.

- Vi forventer ikke, at bevillingen skal være i den størrelse for altid. Det kommer an på de ubesvarede spørgsmål, som hvilke effekter de nye lufthavne vil have for vores land og hvilke fordele det vil skabe for resten af landet og for infrastrukturen. 

Vi er i gang med at få afklaring på disse, og de forskellige scenarier med effekterne af de nye lufthavne, som skal fremlægges for Inatsisartut, hvis der nu skal ske ændringer for infrastrukturen, og i så fald, hvilke ændringer der skal være, siger Hans Peter Poulsen, og peger på at Air Greenland allerede for næste år har planer om at øge indenrigsflyvningerne som en direkte effekt fra de nye lufthavne i Ilulissat og Nuuk.

Revidering af servicekontrakter

Hans Peter Poulsen forklarer, at en af forberedelserne handler om at få revideret servicekontrakterne, hvor hensigten er at sikre at befolkningen får bedre og øget mulighed for at rejse rundt.

- Man kan godt forestille sig, at de destinationer som tidligere blev anset som urentable, med ændringen af infrastrukturen fremover vil kunne betale sig. Det kan meget vel være muligt, når rejsemulighederne bliver spredt, og det kan betyde, at der skal ske ændringer i servicekontrakterne, siger Hans Peter Poulsen.

 

 

Powered by Labrador CMS