I marts 2026 er karrieremessen tilbage på Nordatlantens Brygge efter ønske fra de studerende. Derudover er der messe i Aarhushallen med lounge-område i restaurant Pincho Nations.
I 2025 foregik karrieremessen i Aarhussalen. Den kommende messe kommer også til at foregå i Aarhussalen samt på Nordatlantens Brygge i København.Foto: Grønlands Repræsentation.
Den årlige karrieremesse i Danmark, som arrangeres af
Grønlands Repræsentation, finder næsten gang sted den 28.-29. marts 2026 i
henholdsvis København og Aarhus.
– Vi vender den 28. marts 2026 tilbage til Nordatlantens Brygge, hvor
Grønlands Repræsentation også har hjemsted. Det har været et udbredt ønske
blandt de studerende ifølge vores onlineevaluering af karrieremessen 2025,
fortæller Mads Lumholt, der er ansvarlig for karrieremesse, kursus og events på
Repræsentationen.
I 2025 blev messen afholdt på Hotel Scandic i København.
I Aarhus har arrangørerne også lejet restauranten Pincho Nations loungeområde, der ligger lige op ad Aarhussalen. Her kan de studerende indtil kl. 16 hænge ud og hygge sig.Foto: Pincho Nations
Loungeområde
Udover København, så var de studerende ifølge evalueringen
fra årets messe, også glade for Aarhussalen, som venue i Aarhus, som derfor
igen lægger hus til karrieremessen den 29. marts. Dog syntes de studerende, at
der manglende et sted at slappe af og hygge sig, så derfor har arrangørerne
også lejet naborestauranten Pincho Nations loungeområde indtil klokken 16.
– Her vil studerende og andre potentielle jobkandidater
kunne møde fremtidige arbejdsgivere og tale med repræsentanter for det
grønlandske erhvervsliv, der kan hjælpe uanset om det drejer sig om job,
praktikplads, sommerferiejob eller kontakt til specialeskrivning, siger Mads
Lumholt.
I København er karrieremessen tilbage på Nordatlantens Brygge efter et par år på Hotel Scandic.Foto: Rebel Photography/Grønlands Repræsentation
Tema og arbejdspladser
Karrieremessen har som tidligere år to målgrupper. Den ene er de grønlandske
studerende i Danmark, og den anden er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft –
typisk danskere - til jobs i hele Grønland.
Derudover hviler den storpolitiske
situation i verden selvfølgelig mere eller mindre over messen som et relevant
tema, siger Mads Lumholt.
Typisk deltager arbejdspladser som Royal Greenland, Nukissiorfiit,
Kommuneqarfik Sermersooq, Air Greenland, Avannaata Kommunia, Kommune Kujalleq,
Royal Arctic Line, Jobs.gl, Socialstyrelsen, Mittarfeqarfiit, Tusass, Qeqqata
Kommunia, Naviair, Grønlands Erhverv. Niuernermik Ilinniarfik, Socialstyrelsen
og mange flere.
Derudover vil der være oplæg og paneldebatter om jobmarkedet
i Grønland foruden musikalske indslag og meget mere.