SAR-OPERATION

Udenlandsk fly muligvis havareret ved Nuuk - eftersøgning indstillet til søndag morgen

Lørdag eftermiddag er en SAR-operation. Myndighederne leder efter et udenlandsk mindre et etmotorsfly, der muligvis er havareret.

En redningshelikopter og et fly har lørdag eftermiddag cirkuleret ved Sermitsiaq.
Offentliggjort

Opdatering lørdag kl. 18.35: Naviair oplyser, at grundet vejrforhold og dårlig sigtbarhed er eftersøgningen indstillet for i dag. Den genoptages søndag morgen.

Lørdag er en stor eftersøgning i gang nær Nuuk.

Naviair, der dirigerer flytrafikken, oplyser i en kortfattet meddelelse:

"Naviair er i samarbejde med Arktisk Kommando og Politiet i gang med en eftersøgning efter et formodet havareret udenlandsk luftfartøj i nærheden af Nuuk. 

Vi har ikke yderligere informationer på nuværende tidspunkt."

Naviair uddyber overfor Sermitsiaq, at der er tale om et etmotorsfly.

De seneste timer har der været aktivitet af redningshelikoptere og fly nær Sermitsiaq-øen lidt nord for Nuuk.

Ifølge Skibstrafik.dk er Arktisk Kommandos patruljefartøj Knud Rasmussen også tilstede i området.

Her på redaktionen har vi haft kontakt til Arktisk Kommando og Grønlands Politi for at få informationer om sagen. De henviser begge til Naviair, som leder SAR-operationen.

Kl. ca. 16.30 lyder meldingen fra Naviair, at eftersøgningen er i gang efter et mindre etmotorsfly, og at flyet endnu ikke er fundet.

Naviair har ikke oplysninger om, hvor mange personer der kan have været ombord på flyet.

Powered by Labrador CMS