Vi investerer i Kangerlussuaq lufthavnen - men ikke til store fly

Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet er kommet langt i deres forsinkede analysearbejde, der ellers var sat til at stå færdig inden udgangen af denne måned, om Forsvarets fortsatte brug af Kangerlussuaq lufthavn efter anlæggelsen af nye lufthavne i Ilulissat og Nuuk. Herunder også grønlandsk behov for civil beflyvning samt samarbejdsområder, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) under sit besøg i Nuuk.

- Vi er kommet ret langt, forstået på den måde, at det ikke kun er os, der skal lave de analyser, det skal man også fra Grønlands side. Vi har jo haft drøftelser med Erik Jensen på et tidspunkt om det her spørgsmål, siger Troels Lund Poulsen og uddyber, at Forsvaret løser vigtige samfundsopgaver for hele Rigsfællesskabet.

- Derfor er jeg også glad for, at vi med Selvstyret i en rammeaftale fra april sidste år har aftalt en proces for det videre arbejde med en model for Forsvarets fortsatte brug af Kangerlussuaq lufthavn. Forsvarsministeriet har med afsæt heri iværksat et analysearbejde om Forsvarets fremadrettede behov i Kangerlussuaq. Det pågår samtidig med udmøntningen af Forsvarsaftalen fra juni sidste år og en kommende delaftale med Nordatlanten og Arktis. Analysearbejdet om de militære behov i Kangerlussuaq ventes på den baggrund at foreligge senere i år, siger forsvarsministeren.

Investering i lufthavnens kapacitet

Som en del af forsvarsaftalen vil han lave en ny investeringsplan for rigsfællesskabet, hvor der også skal findes en løsning for Kangerlussuaqs fremtid.

- Jeg tror og håber, at når vi skal lave den nye investeringsplan for rigsfællesskabet, som vi kommer til at lave efter sommerferien, at vi der kan finde ud af modellen for Kangerlussuaqs fremtid, og hvordan den kan være, siger Troels Lund Poulsen.

Ifølge ham er Forsvaret villig til at investere i Kangerlussuaq lufthavn.

- Jeg ser meget gerne, at vi fra dansk side understøtter brugen af Kangerlussuaq i fremtiden, og dermed også er villige til at investere økonomi i at fastholde lufthavnens kapacitet, altså

ikke i forhold til store fly, men i forhold til at den kan blive brugt, understreger forsvarsministeren.

Midlertidige aftaler

Hvis det ikke er muligt at udarbejde færdige analyser inden årets udgang, skal der indgås midlertidige aftaler for Forsvarets brug af Kangerlussuaq lufthavn.

- Hvis det ikke er muligt, skal der indgås midlertidige aftaler for Forsvarets brug af Kangerlussuaq lufthavn gældende fra flytningen af atlantflyvningen. Analysen om de fremtidige militære behov hænger sammen med forsvarsforligsarbejdet og de aftaler, der skal indgås i relation til Nordatlanten og Arktis.

- Der går derfor noget tid, før der er taget stilling til de fremtidige militære behov i Kangerlussuaq lufthavn. Der arbejdes på en midlertidig aftale om Forsvarets brug af Kangerlussuaq lufthavn, som skal gælde fra årsskiftet og frem til, at de samlede fremtidige behov er afdækket, uddyber Troels Lund Poulsen (V).

Uklarheder om Kangerlussuaq lufthavnen

Forsvarsministeriet og Selvstyret er forpligtet til at holde lufthavnen i Kangerlussuaq åben, så USA’s forsvar kan anvende den, når de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat er taget i brug. Forsvaret skal fremover betale Mittarfeqarfiit A/S for at drive lufthavnen på det niveau det danske og amerikanske forsvar har behov for. 

Selvstyret betaler Air Greenland for at beflyve Kangerlussuaq som indenlandsk regionaltrafik, og Mittarfeqarfiit A/S for den dertil nødvendige service ud over det danske og amerikanske forsvar har behov for. 

Hvis selvstyret ønsker, at lufthavnen i Kangerlussuaq skal bruges civilt til større fly, end det danske og amerikanske forsvar har behov for, har Danmark ikke noget imod det. Selvstyret må som udgangspunkt selv finansiere det, men der skal laves en endelig aftale om udgifterne til vedligeholdelse af landingsbanen, når analysen af forsvarets behov er færdig. 

– Det er endnu uklart præcist, hvor store fly, der kan lande på den størrelse landingsbane, Mittarfeqarfiit A/S får penge af det danske forsvar og til at vedligeholde. Og dermed om det i praksis muliggør civil international trafik til og fra Kangerlussuaq. Men alt andet lige kan man sige, at jo mere international flyvning, der trækkes til Kangerlussuaq, jo dårligere økonomi bliver der i de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat, siger Ulrik Pram Gad, seniorforsker i DIIS om sikkerhed i Arktis.