Havnefronten i Nuuk forlænges med 350 meter

Sikuki Nuuk Harbour får 200 meter trawlerkaj – Arktisk Kommando får 150 meter orlogskaj.

Havneselskabet Sikuki Nuuk Harbour etablerer en kombineret trawler- og orlogshavn (midt i billedet), og de 350 meter kaj bliver anlagt i direkte forlængelse af containerterminalen fra 2017.
Offentliggjort

Et overraskende samarbejde mellem Selvstyrets havneselskab Sikuki Nuuk Harbour A/S og det danske forsvar løser landets vel nok største maritime trafiknude. En licitation indenfor kort tid udbyder en kaj på 350 meter på Qeqertat (på dansk: Admiralitetsøerne). Sikuki Nuuk Harbour får 200 meter trawlerkaj; Arktisk Kommando får 150 meter orlogskaj. I perioder, hvor forsvarets skibe er stukket til søs, vil havneselskabet frit kunne råde over alle 350 meter til civile anløb.

Forsvaret opruster i Grønland og Nordatlanten, også med flere skibe.

Et overraskende samarbejde mellem Selvstyrets havneselskab Sikuki Nuuk Harbour A/S og det danske forsvar løser landets vel nok største maritime trafiknude. En licitation indenfor kort tid udbyder en kaj på 350 meter på Qeqertat (på dansk: Admiralitetsøerne). Sikuki Nuuk Harbour får 200 meter trawlerkaj; Arktisk Kommando får 150 meter orlogskaj. I perioder, hvor forsvarets skibe er stukket til søs, vil havneselskabet frit kunne råde over alle 350 meter til civile anløb.

Forsvaret opruster i Grønland og Nordatlanten, også med flere skibe.

»Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten« anskaffer tre arktiske skibe, mens »Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten« anskaffer yderligere to skibe. Forsvaret vil i alt råde over fem nye arktiske skibe med isbryderkapacitet.

KRAV OM MEDINDFLYDELSE

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt understreger, at aftalerne om forsvarets oprustning i Grønland og Arktis er indgået efter grønlandsk inddragelse og accept.

Men de har glemt at tage misteltenen i ed.

Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq S. Olsen og formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Pipaluk Lynge, begge Inuit Ataqatigiit, og Inatsisartut-medlemmerne Pele Broberg og Aki-Matilda Høegh-Dam, begge fra oppositionspartiet Naleraq, kritiserer i skarpe vendinger, at beslutningerne er taget hen over hovedet på de mennesker, som til daglige skal leve med militæret i deres baghave. De kræver alle at blive inddraget i den videre dialog

Skarpest i kritikken er borgmesteren i Nuuk Avaaraq S. Olsen, som skal lægge havn og land til en orlogskaj og et nyt hovedkontor for Arktisk Kommando:

– Ingen havde forudset, at det militære ville fylde så meget i vores bybillede og hverdag. Faktisk fylder det allerede alt for meget for mange borgere her i Nuuk. Derfor ser jeg med stor forventning frem til, at vi snarest muligt kan blive inddraget i den nødvendige dialog — ikke bare af borgerne, men også af kommunalbestyrelsen og det maritime erhvervsliv, siger Avaaraq S. Olsen.

kurt@sermitsiaq.gl

De fem skibe vil være af samme type for at sikre stordriftsfordele og optimere vedligeholdelsen. Skibene designes til at kunne sejle i is som de nuværende skibe af Thetis-klassen, og de skal blandt andet kunne medbringe droner og helikoptere. Senere, når skibene er bygget i 2030, skal det undersøges, om et af de gamle skibe i Knud Rasmussen-klassen kan videresælges eller overdrages til Grønland for at løse opgaver som kystvagt og fiskerikontrol.

Flere skibe kræver mere kajplads, og i dag må marinens grå skibe, også dem fra udlandet, dele kajplads med fragtskibe, trawlere og krydstogtskibe – hvis de da ikke sejler rundt i Nuuk-fjorden, indtil der er ledig plads i havnen. Forsvaret har derfor indgået et formelt samarbejde med Selvstyrets havneselskab om etablering af 150 meter havnefront for altid at være sikker på kajplads til sine egne skibe ved anøb i Nuuk.

Nuuk havde i år 78 krydstogtanløb, og 27 af rederierne benyttede anløbet i Nuuk til en turn-around, hvor passagererne blev kørt direkte fra skibet til den nye lufthavn.

Turister og gaffeltrucks

I 2024 lagde 136 havgående trawlere og 62 krydstogtskibe til kaj i Nuuk.

I 2025 har havnen forleøbigt haft 109 trawleranløb og 78 krydstogtanløb. (Der forventes ikke flere krydstogtskibe i år, men trawlersæsonen er fortsat i gang).

I sommermånederne skaber den stigende skibstrafik i Nuuk ofte tumultariske scener på Skibshavnen. Rejefangsten losses ved den ene kaj; hundrede, ja tusinder af turister går i land ved den anden kaj. Og mellem de store skibe mødes ofte lastbiler, gaffeltrucks, turister og turbusser.

Sikuki Nuuk Harbour sendte sidste sommer en trawlerterminal på Qeqertat i licitation.

Havneselskabet vil etablere en trawlerkaj på 200 meter i direkte forlængelse af containerterminalen på 360 meter fra 2017. De indkomne bud var imidlertid ikke som forventet, og selskabet annullerede i december 2024 licitationen. Sikuki Nuuk Harbour gik i tænkeboksen for at revurdere projektet i forhold til omfang og betingelser. Det gav mulighed for et samarbejdet med Forsvaret om et fælles projekt.

– Samarbejdet vil styrke både beredskabet og Grønlands maritime infrastruktur til gavn for de maritime erhverv, siger John Rasmussen, som er adm. direktør i Sikuki Nuuk Harbour A/S.

Lidt hovedregning viser, at Sikuki Nuuk Harbours 200 meter udgør en fire syvendedele og Forsvarets 150 meter tre syvendedele af den samlede kaj på 350 meter. Det er endnu for tidligt at vurdere, om regningen for den nye havnefront bliver delt mellem staten og selskabet efter den samme brøk.

Havneselskabet vil efter etableringen både drive og eje den nye havn.

I lige linje

På billedet over havnen på Qeqertaq i Nuuk på denne side i avisen ligger det røde RAL-skib ved kaj i containerterminalen. 50 meter af denne af havnen har en vanddybde på 5 ½ meter - 310 meter en vanddybde på 10 ½ meter. Trawlerkajen og oplogskajen etableres i forlængelse af containerhavnen. Trawlerkajen får en vanddybde på 10 ½ meter – orlogskajen 12 meter.

Med erfaring fra containerterminalen på 360 meter vil det tage tre anlægssæsoner at etablere en kombineret trawler- og orlogshavn på 350 meter – altså 2026-28.

Staten og selvstyret indgik 16. september en rammeaftale, som også rummer en dybvandshavn i Sydgrønland og en regional lufthavn i Ittoqqortoormiit.

Sikuki Nuuk Harbour oplyser, at dybvandshavnen i Qaqortoq og orlogskajen i Nuuk er to forskellige projekter, og havneselskabet er indtil videre ikke part i den sydgrønlandske havn. »Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten« omfatter også et nyt hovedkontor til Arktis Kommando, som i dag bor til leje i den gamle Royal Greenland-bygning.

Sikuki Nuuk Harbour kender ikke den fremtidige placering, men det bliver ikke på havneområdet i Nuuk.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS