I dag kommer
langt størstedelen af Grønlands indtægter fra fiskeriet, mens turismen stadig
er i en udviklingsfase.
Med den stramme økonomiske situation er politikerne,
ifølge Jørgen Rosbach (D), forpligtet til at finde nye, langsigtede
indtægtskilder.
I dag kommer
langt størstedelen af Grønlands indtægter fra fiskeriet, mens turismen stadig
er i en udviklingsfase.
Med den stramme økonomiske situation er politikerne,
ifølge Jørgen Rosbach (D), forpligtet til at finde nye, langsigtede
indtægtskilder.
Her peger han på datacentre som en oplagt mulighed, og derfor
har han stillet et beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at
udarbejde en redegørelse for, hvordan Grønland kan gøres attraktivt for
internationale datacentre.
– Vi kan ikke
alene leve af fiskeri, og turismen er endnu ikke stærk nok til at bære
økonomien. Derfor må vi undersøge, hvordan Grønland kan blive en del af den
globale digitale udvikling, siger Jørgen Rosbach, der som nyvalgt medlem af
Inatsisartut fremlægger sit beslutningsforslag den 15. oktober.
Hvorfor datacentre i Grønland?
Den globale
digitalisering skaber et stigende behov for sikre, stabile og bæredygtige
datacentre. Jørgen Rosbach fremhæver, at Grønland har en række naturlige
fordele:
- Det kolde klima, med meget sne sammenlignet med
eksempelvis Island, kan gøre kølingen af store datacenterbygninger markant
billigere, og vandkraftpotentialet giver adgang til grøn energi, som
internationale tech-virksomheder efterspørger i stigende grad.
Jørgen Rosbach
har som tidligere ansat i Tusass fået indblik i datacentre og har selv set et
af dem under en rejse i Island. I sit beslutningsforslag peger han på, at
Island og Sverige allerede har haft succes med at tiltrække giganter som Meta
og Microsoft, fordi de aktivt har skabt gunstige rammevilkår for datacentre.
Grønland kan lære af disse erfaringer, mener han.
Kræver en redegørelse
Jørgen Rosbach
foreslår, at Naalakkersuisut udarbejder en samlet redegørelse, som skal
kortlægge:
- hvor datacentre realistisk kan placeres,
- hvilke krav til infrastruktur og energikapacitet der er,
- hvilke skattemæssige og juridiske rammer der bør gælde,
- samt hvilke muligheder der er for offentligt-private partnerskaber.
Redegørelsen
skal desuden vurdere de samfundsøkonomiske gevinster og risici og være færdig
inden 1. januar 2027.
Muligheder i vandkraft
Rosbach ser
især muligheder i forbindelse med udnyttelsen af store vandkraftressourcer ved
blandt andet Tasersiaq og Tasartuup Tasersua, hvor datacentre kan blive oplagte
aftagere af grøn energi.
– Datacentre
kan blive en ny og vigtig erhvervsgren i Grønland. Det handler om at tænke
fremad og sikre, at vi ikke kommer bagud i konkurrencen med andre lande, siger
han.
Fremtidssikring af økonomien
For Jørgen
Rosbach handler forslaget ikke blot om teknologi, men om Grønlands langsigtede
udvikling. Han mener, at datacentre kan bidrage til investeringer,
arbejdspladser, kompetenceopbygning og nye indtægtskilder, der kan styrke både
byer og bygder.
– Vi har
mulighederne, men det kræver politisk vilje at udnytte dem, slutter Jørgen
Rosbach.
