– Det føltes som knive indeni. En torturlignende oplevelse.

Det føltes som knive indeni. Koldt. En torturlignende oplevelse. Spiralen, jeg fik opsat, var beregnet til kvinder, der har født. Jeg var 14 år gammel og ikke seksuelt aktiv endnu. 

Vi blev sendt fra skolen op til sygehuset til den årlige skoleundersøgelse. Lærerne må have vidst noget, da de sendte os afsted. Jeg er senere blevet fortalt, at lærerne og lægerne mødtes i lærerværelset, hvor danske lærere samarbejdede omkring at få sendt os elever til lægen. Det var ret skræmmende at skulle ind til lægen. Jeg husker, at jeg var bange. Minderne fra oplevelsen er grå/hvide. 

Lægen sad for enden af briksen, og var klar. Bare det, at skulle sprede ben inden jeg var seksuelt aktiv, og end ikke tænkte på drenge, var grænseoverskridende. Jeg husker de der gynækologredskaber, som virkede alt for store til min lille pigekrop. Jeg husker ikke lægens ansigt. Det eneste, der har fæstnet sig, var hans hvide kittel.

LÆS OGSÅ

Staten tog min mødom

Det var så smertefuldt. Efterfølgende havde jeg så mange menstruationssmerter, at jeg måtte tage hjem fra skole. Jeg husker skyldfølelse og skam, men jeg kunne ikke sige det til nogen. Skammen over ikke at kunne løbe væk fra lægen. Efterfølgende blev jeg ængstelig. Det blev svært for mig at sætte grænser. Jeg har senere læst i min journal, at min ene æggestok er blevet skadet efter at have fået oplagt spiral.

Mine forældre vidste ikke noget om det. Jeg er vokset op med forældre, der passede godt på os. Vi var 10 søskende. Min far opfordrede os til, at vi skulle have styring over vores eget land, og ikke være passive borgere. Vi skulle tage en uddannelse, før vi fik børn. Min far og mor kunne udmærket godt have passet på os, i stedet for at regeringen dikterede hen over hovedet på os.

Jeg fortrængte oplevelsen i fire årtier. Jeg kunne mærke en spænding i mit underliv, men jeg vidste ikke hvorfor. Det var da jeg kom i overgangsalderen, at min krop begyndte at reagere på oplevelsen. Jeg fik stærke blødninger og smerter ved seksuelt samvær. I flere år forstod jeg ikke hvad der skete med mig. Det viste sig, at jeg har fået udviklet autoimmun sygdom for livet i mit underliv, som kan føre til kræft. Det var under en traumeuddannelse i 2017, at minderne pludselig væltede frem. 

Jeg føler, at min krop er blevet koloniseret, og vi har afkoloniseret den ved at rejse et erstatningskrav til den danske stat. Vi har krav på at blive anerkendt og ligestillet med vores medsøstre i Danmark. Jeg håber, at vi bliver anerkendt for den uret, vi har været igennem uden en retssag. Det var vores helligste organ, som skulle give liv til vores næste generation. Vi er én stor generation, som ikke har nok efterkommere. 

Mange er blevet ufrivilligt steriliseret. Omkring en tredjedel af kvinderne, der har stævnet den danske stat er blevet barnløse for livet, og alle 143 kvinder føler, at de har fået psykiske traumer af spiralen. 

Fællesskabet med de andre kvinder har betydet rigtig meget. Det er svært at hele individuelt, og vi har nu mulighed for at hele som kollektiv. Vi støtter hinanden. Vi vil gerne være rollemodeller for andre.

Det, der har båret mig igennem det hele, er min egen viljestyrke. 

Naja Lyberth, 63 år gammel.