Børn af grønlandske forældre tvangsbortadopteres i Danmark

I Danmark blev der over to år (2022 og 2023) tvangsbortadopteret 82 børn. Heraf havde fem af børnene grønlandske forældre. Det viser en opgørelse fra Ankestyrelsen udarbejdet til medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz.

”Ankestyrelsen oplyser, at der i 2022 og 2023 i alt var 82 sager i Danmark, hvor et barn blev tvangsbortadopteret, herunder 37 sager i 2022 og 45 sager i 2023. I fem af de 82 sager med udfaldet tvangsbortadoption var mindst én af barnets forældre født i Grønland. Det er ikke muligt at opgøre tvangsadoptionerne per år i 2022 og 2023, da det bryder med Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og hensynet til, at læseren af en tabel ikke må kunne opnå viden om enkeltpersoner.”, står der i svaret, der har været to måneder undervejs. 

Voldsom stigning

Antallet af tvangsbortadopterede er steget voldsomt de senere år. Tilbage i 2018 blev der samlet set tvangsbortadopteret 9 børn i Danmark. I 2019 var tallet steget til 19. I 2020 og 2021 var der tale om henholdsvis 30 og 29 børn. I 2022 var tallet steget til 37 og i 2023 altså 45 børn.

For nylig afdækkede en konference på Christiansborg, at Ankestyrelsen ikke altid efterprøver kommunernes sagsbehandling. Sammenholdt med at kommunerne - ifølge Ankestyrelsens egne opgørelse; Børnebarometret – laver fejl i hver anden sag, er der grund til bekymring, siger formand for foreningen SILA360, der hjælper grønlandske familier i Danmark, der er kommet i klemme i socialsystemet. 

– Det var præcis hvad vi fra SILA360 frygtede ville ske. For uanset hvad der sker inden for anbringelsesområdet, så rammer det altid de grønlandske familier hårdest. Institut for Menneskerettigheder har så sent som i 2023 anbefalet alternativer til adoptioner også under hensyntagen til oprindelige folks rettigheder. FN’s special rapportør har også anbefalet i sin rapport, at Danmark revurderer sin anbringelsespraksis i forhold til de grønlandske børn, så det er skræmmende at alle alarmklokker overhøres og at praksis ukritisk videreføres. Det er ikke i orden, og de grønlandske politikere bør træde i karakter nu og sikre beskyttelse af de grønlandske borgere - for hvem andre forestiller de sig har interesse i det, spørger Tina Naamansen. 

Intet samvær 

Hos Institut for Menneskerettigheder vurderer seniorforsker Anette Faye Jacobsen, at det høje antal tvangsbortadoptioner er bekymrende i det hele taget. Men derudover er der også tale om et dobbeltindgreb for børn af grønlandske forældre, der både mister deres biologiske forældre og deres kultur og sprog. 

– Vi er bekymrede over omfanget af tvangsbortadoptioner i almindelighed, der er steget siden 2015. Derudover er der i de grønlandske børns tilfælde en dobbeltfremmedgørelse både i forhold til biologiske forældre, kultur, sprog og baggrund. Dertil er der selve problematikken vedrørende samvær med biologiske forældre efter adoption, som man typisk ikke bevilger i Danmark. 

Den praksis er i modstrid med, hvad Menneskerettighedsdomstolen og Højesteret har anbefalet. At man både afskærer børnene fra deres oprindelige kultur og forældrene, gør det jo ekstra vigtigt, at man får ændret ved praksis omkring samvær, siger Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. 

Dybt utilfredsstillende 

På Christiansborg er Aaja Chemnitz ikke bare bekymret. Hun mener også at det er dybt utilfredsstillende, at hun ikke kan få et møde i stand med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil: 

– Når seks procent af alle tvangsadoptioner i Danmark er fra Grønland, så er det et højt tal. Tallene er ikke overraskende, da anbringelsestallet af grønlændere i Danmark er højt. Jeg vil forfølge sagen ved at tage det op i Grønlands- og Retsudvalget. I flere måneder har jeg forsøgt at få møde i stand med Socialministeren, da de tiltag, som IA har været med til at sikre i Folketinget, er strandet i systemet. Herunder kulturtilpasset forældretest, vejledning til kommunerne mv. Det er dybt utilfredsstillende.