Avannaata Kommunia vil genoplive Siku-Block

Der er udsigt til, at Avannaata Kommunia og Siku-Block indgår en samarbejdsaftale med henblik på at starte byggeri af murstenshuse. Parterne holdt møde i sidste uge. 

Sidste uge afholdt borgmesteren i Avannaata Kommunia Lars Erik Gabrielsen, Siumut, (til ventre) et møde med Jakob F. Knudsen, der er ejer af Siku-Block, der producerer mursten, der er lavet af sammenpresset sand. Der arbejdes på at indgå en samarbejdsaftale med henblik på at igangsætte byggeri af murstenshuse i Avannaata Kommunia.
Offentliggjort

Nu skal det være slut med tom politisk snak om realiseringsplanerne af Grønlands eneste lokalproduceret mursten Siku-Block, der igennem mere end to årtier er blevet brugt som valgflæsk.

I hvert fald har borgmesteren i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen, Siumut, nu selv taget affære og har afholdt møde med Jakob F. Knudsen, der er manden bag én af Grønlands mest omtalte byggemateriale, der dog indtil videre hverken er blevet brugt eller har opnået anerkendelse i byggesektoren. 

Nu skal det være slut med tom politisk snak om realiseringsplanerne af Grønlands eneste lokalproduceret mursten Siku-Block, der igennem mere end to årtier er blevet brugt som valgflæsk.

I hvert fald har borgmesteren i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen, Siumut, nu selv taget affære og har afholdt møde med Jakob F. Knudsen, der er manden bag én af Grønlands mest omtalte byggemateriale, der dog indtil videre hverken er blevet brugt eller har opnået anerkendelse i byggesektoren. 

Mødet der fandt sted i sidste uge i Ilulissat, vækker optimisme hos begge parter, der håber på, at byggeriet af Grønlandske murstenshuse endelig kan kickstartes i den nærmeste fremtid, oplyser Jens Napãtôᴋ', Naleraq, der er 1. viceborgmester, og som bakker fuldt op omkring borgmesterens byggevisioner.

Mulighederne skal udforskes 

Borgmester Lars Erik Gabrielsen, der selv er tømrer, og har et stort kendskab til byggesektoren, ønsker at udforske mulighederne for et samarbejde med murstensfirmaet Siku-Block i Narsaq, der indtil videre kun har produceret en lille håndfuld murstenshuse i Sydgrønland.

Igennem de seneste mange år har Jakob F. Knudsen forgæves forsøgt at overbevise de politiske beslutningstagere om kvaliteten af murstenen og dets potentialer, der ifølge ham selv er yderst konkurrencedygtige på markedet. Under mødet med borgmesteren fremhævede Jakob F. Knudsen blandt andet, at murstenen ikke bliver angrebet af svamp, og er vedligeholdelsesfri, og derfor en økonomisk sikker investeringsmulighed.

 I en pressemeddelelse fra Avannaata Kommunia fremgår det, at boliger opført med grønlandske mursten vil være billigere i drift sammenlignet med traditionelle træhuse, og at det er muligt at producere fliser, som kan anvendes til forbedring af vejnettet i byer og bygder særligt i nordlige egne.

“Grønland står over for betydelige renoverings- og moderniseringsopgaver i boligsektoren. Ved at anvende grønlandske mursten kan man ikke blot sikre lokale arbejdspladser og reducere importen, men også fremme bæredygtige investeringer i landet”, lyder det blandt andet fra Avannaata Kommunia, der ønsker at indgå en samarbejdsaftale med Siku-Block.

Optimistisk for fremtiden 

Efter en anmodning fra borgmester Lars Erik Gabrielsen og kommunalbestyrelsen lavede Jakob F. Knudsen fra Narsaq en præsentation af Siku-Block og dets potentiale, og selvom parterne endnu ikke har lavet konkrete aftaler, fastslår han, at kommunen udviser stor interesse for et muligt samarbejde. Ifølge ham er Siku-Block-produktionen godkendt af Teknologisk Instituttet i Danmark, og man kan derfor etablere en godkendt produktionsfabrik hvor som helst.

- Hvis vi indgår en samarbejdsaftale kan vi straks etablere en produktionsfabrik i Ilulissat, hvor masseproduktion af murstenene kan igangsættes i den nærmeste fremtid.

- Murstenene af lavet af sammenpresset sand og kan produceres i massevis i en kort tidsperiode, siger han.

Igennem årene har han bygget ét murstenshus i Narsarsuaq og i alt tre huse i Narsaq.

- Jeg færdiggjorde mit hus i Narsaq i 2023. Det er ikke mig, der skal lave vurdering af husenes kvalitet, men jeg kan sige, at mine murstenshuse ikke har krævet større vedligeholdelse i de seneste 30 år, og at de er yderst velegnede i vinterkulden, siger han.

Jakob F. Knudsen påpeger, at Siku-Block er blevet brugt som valgflæsk i mange år, dog uden at produktionsmetoden er blevet taget i brug. Han fastslår dog samtidig, at han er blevet langt mere optimistisk for fremtiden efter et konstruktivt møde med Avannaata Kommunia.

Mulig eksportvare 

1. viceborgmesteren i Avannaata Kommunia og medlem i Inatsisartut Jens Napãtôᴋ' deltog i mødeafholdelsen med ejeren af Siku-Block sidste uge.

- Jeg opfordrede borgmesteren til, at han skal anmode kommunalbestyrelsen om, at kommunen indgår en samarbejdsaftale med Siku-Block med henblik på, at starte produktion af murstenene, der skal bruges til husbyggeri.

- Jeg har altid støttet op omkring Siku-Block, og nu har vi mulighed for at starte produktion af grønlandske mursten, der også har potentiale som eksportvare, siger han.

I maj fremsatte Jens Napãtôᴋ' et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut om, hvorvidt der er mulighed for byggeri af medbyggerhuse ved brug af Siku-Block, hvortil Naalakkersuisuq for Boliger Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, svarede, at Inatsisartutloven om lån til medbyggerhuse er fleksibel, og at ansøgere kan som udgangspunkt frit kan vælge, hvilken hustype, der ønskes opført.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS