Skylder du penge?

Det er ikke rart at blive mindet om ubetalte regninger. Slet ikke når økonomien i forvejen er presset. Men hvad er det egentlig, at borgerne skylder penge for?

Nye tal for familiernes og firmaernes gæld. De fleste forsøger at betale regninger til tiden, men ikke alle har pengene og må udsætte betalingen
Offentliggjort

1.554.230.957 kroner.

Så mange penge skylder private og virksomheder tilsammen de offentlige kasser. Altså lidt over 1.5 milliarder kroner.

1.554.230.957 kroner.

Så mange penge skylder private og virksomheder tilsammen de offentlige kasser. Altså lidt over 1.5 milliarder kroner.

De seneste år har været en presset tid med prisforhøjelser og generelt stigende leveomkostninger. Måske derfor kalder Naalakkersuisut det for “en mindre stigning”, at de samlede restancer er vokset med 38 millioner det seneste år.

- Restskatterne er steget med 30 millioner kroner fra 2024 til 2025. De har i de seneste år udgjort den største andel af restancerne. I januar 2025 udgjorde de hele 38 procent af det samlede restancebeløb.

- Restancerne på underholdsbidrag, som i januar 2025 udgjorde 26 procent af det samlede restancebeløb, er næststørste gældspost, oplyser finansdepartementet i den økonomiske redegørelse for 2025.

Blandt de større restanceposter er også: Husleje og selskabsskat, “diverse selvstyrerestancer” og “hjælp med tilbagebetalingspligt”.

I redegørelsen oplyses også, hvor mange restancesager, der er registreret totalt: Et tal, der er vokset med 5.586 stk. fra 2024 til 2025.

Positivt nyt

De fleste borgere har ingen gæld til det offentlige, men hvis alle skyldte det samme, ville det svare til næsten 30.000 kroner pr indbygger – fra nyfødt til olding.

Det er et højt tal, men dog ikke nogen sensation i forhold til andre lande. I Danmark er borgernes og firmaernes gæld til det offentlige for eksempel på over 150 milliarder. Men her er der som bekendt også mere end 100 gange så mange mennesker.

Ude i kommunerne har embedsværket og politikerne også et skarpt øje til restancerne. Ifølge det seneste referat fra kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia udgjorde de samlede kommunale tilgodehavender pr. 31. maj i alt 113,3 millioner kroner.

Ifølge finansdepartementets landsdækkende oversigt er der også positivt nyt at berette om fra gælds-fronten. Således har borgernes gæld til renovation og daginstitutioner “generelt en nedadgående tendens”.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS