NUUK

Borgermøde om forsvarsforligets delaftale 2

Det danske politisk uafhængige bevægelse "Folk & Sikkerhed" som er ved at stifte en lokalafdeling i Grønland og UNICEF Grønland inviterer til borgermøde i Katuaq mandag den 27. oktober kl. 19:00.

Ud over den kommende opgradering af sikkerheden i Grønland er NATO-landenes militær også mere synlige i Grønland, da de for alvor har igangsat øvelser på det barske Arktiske miljø.
Offentliggjort

Den nye aftale på forsvarsområdet indebærer en styrkelse af Forsvarets tilstedeværelse i, over og omkring Grønland og har som mål at øge borgernes sikkerhed og styrke suveræniteten omkring Grønland. 

Men den mere sikkerhed har også medført en ny situation, nemlig mere synlig militær. Det har skabt tvedelt effekt hos de menige borgere. 

Der er dem, der føler sig tryggere, og så er der dem, der frygter for mulige konsekvenser.

Det har fået Danmarks største  forsvars-, beredskabs og sikkerhedspolitiske  organisation "Folk og Sikkerhed" til at planlægge et borgermøde i Nuuk sammen med UNICEF Greenland.

Fra bekymring til oplysning 

Som ved andre forsvarspolitiske aftaler er forhandlingerne foregået fortroligt, indtil der blev opnået enighed. 

Det har medført, at aftalen i nogle dele af befolkningen er blevet mødt med bekymring og usikkerhed – hvilket paradoksalt nok er i modstrid med intentionen om at øge trygheden i det grønlandske samfund på et tidspunkt, hvor verdens sikkerhedspolitiske situation er udfordret, lyder det fra arrangørerne.

- Vi ønsker at skabe et rum for viden, dialog og forståelse. Når vi taler åbent og nysgerrigt om forsvar, sikkerhed og beredskab, bliver vi alle bedre rustet til at håndtere fremtiden, siger Rasmus Lohse, formand for Folk & Sikkerhed - Grønland.

Hvis man er interesseret i at få større indblik i hvad forsvarsforligets delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten, er det således muligt at deltage i borgermødet mandag aften i Katuaq. Arrangementet starter klokkken 19:00.

Powered by Labrador CMS