– Lars-Emil har ikke udført en eneste opgave for kommunen, starter specialanklager Bo Bjerregaard med at sige.
Det er onsdag og sidste dag i bedragerisagen i Grønlands Landsret. Tidligere politiker Lars-Emil Johansen og tidligere embedsmand Lars Møller-Sørensen har anket deres dom for bedrageri fra kredsretten. Bo Bjerregaard fortsætter:
– Lars-Emil har ikke udført en eneste opgave for kommunen, starter specialanklager Bo Bjerregaard med at sige.
Det er onsdag og sidste dag i bedragerisagen i Grønlands Landsret. Tidligere politiker Lars-Emil Johansen og tidligere embedsmand Lars Møller-Sørensen har anket deres dom for bedrageri fra kredsretten. Bo Bjerregaard fortsætter:
– Så er der alt hemmelighedskræmmeriet, selve aftalens manglende indhold. Hvorfor står der ingenting i aftalen om de aftaler, han skulle udføre?
– Hvis Lars-Emil havde udført arbejde for kommunen – selv et par timer – havde der været spor af det arbejde og vidner, der kunne understøtte det.
– Det spor, der er efterladt, er et stort hul i kommunekassen, siger anklageren.
Anklager: – Ikke engang en ninja kunne arbejde så diskret.
Bo Bjerregaard anerkender, at Lars-Emil Johansen har foretaget sig forskellige ting. Blandt andet relateret til etableringen af en Kofoeds Skole i Tasiilaq.
Anklageren mener imidlertid ikke, at det var arbejde på Kommuneqarfik Sermersooq vegne. Ingen vidner har bekræftet, at han var med som kommunal konsulent, siger han.
Det nye materiale fremlagt ændrer ikke på noget, faktisk tjener noget af det til at understrege anklagemyndighedens pointe, mener Bo Bjerregaard. Han konstaterer, som han gjorde i kredsretten:
– Ikke engang en ninja kunne arbejde så diskret.
Endelig mener anklageren, at forhold omkring aflønning tyder på noget galt.
Ønsker betinget dom
Derfor mener han, at begge er skyldige i bedrageri samt henholdsvis myndighedsmisbrug (Møller-Sørensen) og medvirken til myndighedsmisbrug (Johansen).
– Der er klokkeklart grundlag for at dømme de tiltalte.
Anklageren vil have foranstaltningen op på 12 måneders anbringelse, en fordobling fra kredsrettens dom. På den anden side skal dommen gøres betinget. Begge tiltalte vil altså kunne undgå en tur i anstalten.
Det bliver op til landsretten, og intet er afgjort endnu. Nu får forsvarerne ordet, og de vil fortælle en meget anderledes historie om, hvad der foregik. Vi går ud fra at have en dom onsdag eftermiddag.