Alternativet: En undskyldning er ikke forsoning

Grønland forsøgte tilbage i 2014 at række hånden ud til Danmark ved at iværksætte en forsoningskommission. 

Det var det daværende regeringsparti Inuit Ataqatigiit, som fremkom med behovet for en forsoning, dels internt i Grønland og dels imellem Danmark og Grønland. 

Men den daværende danske regering sagde nej tak til at deltage i processen. Daværende statsminister Helle Thorning Schmidt (S) afviste Danmarks deltagelse med begrundelsen at relationen mellem Grønland og Danmark var "god og ligeværdig".

Men det var før de såkaldte "mørke kapitler i den fælles grønlandsk/danske forhold" blev gravet op og endevendt stykke for stykke.

Og med til historien hører også, at Inuit Ataqatigiit tabte til Siumut i valget ved Inatsisartut i 2014, og der var en hel anden stemning i forholdet til Danmark. Om det har været en af de afgørende grunde til at regeringen i Danmark ikke ville deltage, står hen i det uvisse.

Efter valget til Inatsisartut og efter skifte i Naalakkersuisut endte det med, at Grønland uden Danmark iværksatte en forsoningsarbejde med fokus på intern grønlandsk forsoning. Der kom også en rapport ud af kommissionens arbejde i 2017, og siden da har der ikke været fokus på emnet forsoning.

Men nu vil det danske parti Alternativet have sat gang i en forsoningsproces mellem Grønland og Danmark.

En undskyldning er ikke en forsoning

- Det var på sin plads, da statsministeren i år undskyldte for Danmarks rolle i den såkaldte spiralsag, hvor grønlandske kvinder og piger i 1960’erne og 70’erne fik indsat spiraler uden samtykke som et befolkningspolitiske eksperiment. En sag, der naturligvis har sat dybe spor i det grønlandske samfund – og som har været med til at drive Danmark og Grønland længere fra hinanden. 

- Men en undskyldning er ikke det samme som forsoning, siger Alternativets grønlandsordfører Sascha Faxe til Sermitsiaq.

Punktvise undskyldninger er ikke nok

Alternativet mener, at hvis Danmark vil Grønland og grønlændere det bedste, kalder det på mere end punktvise undskyldninger. 

- Det kalder på en reel vilje til forsoning – et arbejde, hvor man ikke blot ser på enkelthændelser, men også på det samlede koloniale eftermæle og de strukturer, det har efterladt.

- For Alternativet har forholdet til Grønland og ansvaret som kolonimagt altid fyldt mere end de formelle rammer i rigsfællesskabet. Vi ved, at man kan skrive nok så mange hensigtserklæringer på et stykke papir, men papir ændrer ikke relationer. Det er handlinger og oprigtighed, der gør forskellen.

På tide at indlede en fælles forsoningsproces

En sådan proces ville naturligvis ikke være enkel. Den ville kræve både tid, tålmodighed og investeringer. 

- Den ville kræve, at Danmark trådte ind i rollen som tidligere kolonimagt og tog et reelt ansvar for de sår og den skade, kolonitiden har efterladt. Og den ville kræve, at vi for alvor lyttede til, hvad Grønland har brug for. Det kunne være erstatning, infrastruktur og velfærd.

Alternativet mener, at ved at iværksætte sådan en proces, vil den som vigtigst af alt ville vise, at Danmark tager relationen alvorligt. At vi ikke længere nøjes med ord, men vil gå vejen til forsoning sammen med Grønland. Er det ikke på tide, at Danmark og Grønland indleder en fælles forsoningsproces, spørger Sascha Faxe.

- Alternativet er klar til at tage det initiativ. En undskyldning kan være et første skridt. Men ægte forsoning kræver, at vi går hele vejen, slutter Alternativets grønlandsordfører, Sascha Faxe.