Advokatrådet: Dommere i Grønland bør uddannes bedre

Der er behov for flere jurister i Grønland og bedre retshjælp. Det står i rapport fra Advokatrådet.

Advokatrådet vurderer, at retskredsene i Grønland mangler flere uddannede jurister for at retssikkerheden kan leve op til de internationale retssikkerhedsmæssige standarder.
Offentliggjort

OBS: Indledningen er rettet af Ritzaus Bureau. Der er ikke belæg for at fastslå, at Advokatrådet mener, at borgerne ikke kan være sikre på, at afgørelser truffet af retten i Grønland er i overensstemmelse med love og regler.

Der er fortsat behov for at højne de juridiske kompetencer hos kredsretterne i Grønland, selv om der er sket betydelige forbedringer i de senere år. Det mener Advokatrådet.

Advokatrådet er torsdag kommet med anbefalinger i ny rapport, der støttes af Dreyers Fond. Formålet er, at retssikkerheden i Grønland skal leve op til de internationale retssikkerhedsmæssige standarder.

Behov for bedre juridisk bistand

Blandt andet ved at sørge for, at retskredsene får flere forsvarere og dommere med juridisk baggrund - især i de mindre kredsretter rundt i Grønland.

- Der er behov for flere jurister, for bedre adgang til juridisk bistand for borgerne, en bistandsadvokatordning og et bedre retshjælpstilbud til borgerne i Grønland, siger Martin Lavesen.

Derudover ønsker han, at de juridiske kompetencer i retsvæsenet i Grønland forbedres.

Ved retskredsene i Grønland er forsvarere og en kredsdommer ikke juridisk uddannede på samme måde som i Danmark, fordi de kun har en toårig uddannelse.

I alt er Advokatrådet kommet med 25 anbefalinger på kort plan og fire langsigtede anbefalinger. Men ifølge Martin Lavesen kræver det flere midler at indfri anbefalingerne i rapporten.

Ikke nok at øge retssikkerheden

- Der er ingen tvivl om, at det kræver økonomisk vilje at indfri anbefalingerne i vores rapport. Vi lægger flere steder op til, at der er brug for flere penge på området, siger han. 

Den danske regering og Folketinget indgik i november 2023 en aftale om at afsætte i alt 58,8 mio. kr. i perioden 2024-2027 til styrkelse af retsvæsenet i Grønland og på Færøerne. 

I flerårsaftalen lægges der blandt andet op til at uddanne og ansætte yderligere to kredsdommere og to retssekretærer til de mest belastede kredsretter. 

Men det er ifølge Martin Lavesen ikke nok til at øge retssikkerheden.

- Det er nødvendigt, at regeringen tilfører yderligere økonomiske ressourcer, og det er selvfølgelig vores håb, at rapporten kan være med til at sætte fokus på det, siger han.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS