Rensdyrjagt styrker familiebåndet

Når familien Petersen Broberg er på rensdyrjagt er det mere end bare riffel og vinterforråd.

Det er en tid, hvor familien finder hinanden og lærer om ansvar, samarbejde og respekt for naturen.

Pilutannguaq Thorin Petersen er mor til tre børn og er Iluliarmioq. Hun er opvokset i Qeqertarsuaq på sydkysten af Diskoøen.

- Det har altid været normalt for mig at samle vinterforråd og vi spiste rigtig meget grønlandsk mad, da jeg var barn, fortæller Pilutannguaq Thorin Petersen.

Den tradition bærer hun med sig i dag, som er blevet til en familieværdi, der skaber fællesskab.

- Det vigtigste for os er at blive tættere som familie. Vi arbejder hele året rundt og har hele tiden travlt, og den eneste mulighed for at være samlet som familie er nærmest kun om weekenden, og det er ikke nok, fortæller hun.

Det hele starter med ørrederne, hvor familien er sammen med børnene, bedsteforældrene og Pilutannguaqs søskende samles om at fange fiskene og tilberede dem.

- Sidste gang var vi tre både, der sejlede ind mod Qeqertarsuaq-fjorden og det var fantastisk! Det har vi altid gjort, og det skal vi altid gøre, når vi har mulighed for det, siger Pilutannguaq Thorin Petersen.

Næste skridt er rensdyrene.

Dette år sker rensdyrjagten i september og skal vare cirka 10 dage sammen med børnene, dog uden den mellemste, der er startet på en uddannelse.

Forberedelserne er allerede godt i gang.

- Det er meget vigtigt med forberedelse. For eksempel skal jeg vaske soveposerne, men det er vigtigt, at de ikke skal dufte, så rensdyrene ikke skal kunne lugte dem, så jeg lufter soveposerne ud i længere tid, før vi tager afsted. Så det er sådan nogle små ting, jeg begynder forberedelserne med, siger hun.

For hende handler jagten meget om at koble af fra den travle hverdag og finde sammen igen som familie, væk fra wifi og trafikstøj.

- Det er en tid, hvor vi er samlet, lærer hinanden at kende igen væk fra hverdagens støj og hvor vi hjælper hinanden i fællesskab, siger hun. 

En nødvendighed

- Da jeg mødte min mand, gik han ikke på jagt. Min far lærte ham rigtig meget om jagten. At samle vinterforråd har jeg fra mine forældre, det er en tradition, som jeg prøver at videreholde, fortæller Pilutannguaq Thorin Petersen, der ejer sin egen båd.

- Jeg købte en ny båd, da min datter blev født, da jeg ville have en lukket båd fremfor vores åbne Poca, uden min mand vidste det, fortæller hun med et grin.

Nu er jagten blevet til en nødvendighed, hvor familien tager på jagt hvert år og fylder fryseren med det reneste kød fra den friske natur. Jagten er også blevet en stor del af deres børns opdragelse.

- Vi har altid sagt til børnene, at de skal med på jagt, og når de kan selv, kan de begynde at tage stilling til om de vil med, så det har altid været en selvfølge at tage børnene med på rensdyrjagt, siger hun.

Tradition går videre

Traditionen har slået sig fast hos deres søn Angutitsiaq Petersen Broberg, der er 18 år.

- Jeg var omkring fem år, da jeg for første gang var med på rensdyrjagt. Da jeg var cirka 12 år skød jeg mit første dyr. Nuan! Jeg elsker at fange et dyr og den lange gåtur, mens man bærer det tunge dyr, fortæller Angutitsiaq Petersen Broberg.

For ham er jagten ikke bare en barndomserindring, men en tradition som han ønsker at føre videre.

- Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil holde op med at gå på jagt, siger han.

Moren, Pilutannguaq Thorin Petersen, husker hvor meget, han plejede at glæde sig til rensdyrsæsonen starter.

- Det har altid været en drøm for ham at gå på jagt. Jeg kan huske, at han skrev dagbøger om hvor meget han glædede sig til rensdyrsæsonen starter, så han kan være alene med sin far på jagtstedet, fortæller Pilutannguaq Thorin Petersen.

Nu står Angutitsiaq Petersen Broberg selv med geværet, men båndet mellem far og søn er det samme – stærkt, tæt og bundet til naturens rytme. Og det han bærer tungest, er ikke rensdyrkroppen, men traditionen. En arv af stilhed, tålmodighed og nærvær. Og når vinteren kommer, er kødet kun en del af byttet – resten er minderne, der holder familien varm.