Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, har store økonomiske udfordringer, og selskabet kan derfor have behov for en kapitaltilførsel fra Selvstyret.
Det mener erhvervsorganisationen Grønlands Erhverv, GE.
En kapitaltilførsel fra Selvstyret til Royal Greenland er ét af tre scenarier, som GE-direktør Christian Keldsen på vegne af organisationen peger på.
Det gør han i et yderst usædvanligt brev på tre sider om fiskerikoncernens 2024-regnskab, han har skrevet til Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen, Demokraatit. Regnskabet viste et drønende trecifret millionunderskud.
Brevet, som Sermitsiaq er kommet i besiddelse af, har Christian Keldsen sendt til den grønlandske regeringsleder på arbejdernes internationale kampdag, den 1. maj.
Men det falder ikke i god jord hos Royal Greenland. Selskabets administrerende direktør, Preben Sunke. Koncernchefen understreger i en mail til Sermitsiaq på det kraftigste, at selskabet ikke har brug for en kapitaltilførsel.
Det er ikke første gang, at Royal Greenland er i økonomisk krise. I 2009 fik Royal Greenland økonomisk førstehjælp på 500 millioner kroner fra Selvstyret for at undgå at gå i betalingsstandsning. Det skete i form at et lån på 250 millioner kroner og en udvidelse af aktiekapitalen på 250 millioner kroner.
GE: - Store tab er ikke bæredygtige
De seneste to regnskabsår, 2023 og 2024, har selvstyrets flagskib, Royal Greenland, samlet haft et tab på 451 millioner kroner i underskud før skat, heraf 196 millioner i 2024.
Hertil kommer, at selskabets egenkapital på kun et år er faldet med 303 millioner kroner til 1.446 millioner kroner ved udgangen af 2024. Egenkapitalen er ifølge GE samfundets tilgodehavende i det offentligt ejede selskab.
- Alt imens et selskab som Royal Greenland skal kunne tåle udsving i sine resultater, så kan den fortsatte udvikling med store tab kan ikke være bæredygtig.
Sådan skriver direktør i GE, Christian Keldsen, bl.a. i en mail til formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen. Brevet har overskriften:
”Bekymringsskrivelse angående Royal Greenlands seneste regnskab, 2024”.
En af konsekvenserne for Selvstyrets kasse, landskassen, og dermed samfundet og skatteyderne, i forbindelse med selskabets økonomiske udfordringer kan være, at der igen bliver behov for kapitaltilførsel fra Selvstyret til Royal Greenland, mener Grønlands Erhverv.
Hvor stor den økonomiske førstehjælp kan være, skriver Christian Keldsen dog ikke noget om i brevet.
Keldsen: - Det går den rigtige vej med driften
På spørgsmålet om han frygter, at Royal Greenland må gå til Naalakkersuisut og igen bede om en økonomisk håndsrækning, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq:
- Det er af de scenarier, vi opstiller i brevet. Det går den rigtige vej i driften, men der skal nok mere til. Vi efterlyser, at rammevilkår genbesøges, så Royal Greenland får de bedste forudsætninger for at agere i markedet og klare sig på markedsvilkår.
Ud over kapitaltilførsel til selskabet kan scenarierne ifølge GE også være reduceret udbyttebetaling fra Royal Greenland til Selvstyret og reduceret mulighed for samfundsbidrag i form af arbejdspladser og infrastruktur.
Tab på en kvart milliard kr.
I brevet til Jens-Frederik Nielsen begynder Christian Keldsen med at forklare, at da Royal Greenland er en stor arbejdsplads, en central virksomhed i samfundet og en konkurrent til private aktører, er GE bekymret. Organisationen efterlyser en øget åbenhed om forholdene i de offentligt ejede virksomheder.
Grønlands Erhverv vurderer, at Royal Greenland havde et tab på 250 millioner kroner i 2024. Men på grund af ekstraordinære indtægter og en lille fremgang i driftsresultatet lander underskuddet ikke på et minus på en kvart milliard kroner. I hvert fald ikke i årsregnskabet.
- Når man læser Royal Greenlands regnskab for 2024, kunne man umiddelbart få det indtryk, at det store underskud på 196 millioner kroner primært er genereret udenfor Grønland som resultat af fejlslagne investeringer i Chile og Norge.
- Bekymringen går på, at en nærmere læsning af regnskabet vil kunne indikere, at der muligvis er nogle afvigelser, som ikke er tilstrækkeligt belyst og som kan flytte fokus fra, at der er udfordringer for selskabet herhjemme.
- Overordnet set vurderes det, at der kan mangle behørig eller tilpas transparent redegørelse for et beløb på minimum 250 millioner kroner, skriver Christian Keldsen i bekymringsbrevet.
Håber på politisk diskussion
Naalakkersuisut har over for Grønlands Erhverv kvitteret for modtagelsen af brevet, oplyser GE-direktøren. Keldsen ser gerne, at GEs bekymringsskrivelse giver anledning til en politisk diskussion og at Naalakkersuisut for samfundets skyld må tage sagen alvorligt.
- Jeg tænker, at man vil kvalificere vores bekymring og arbejde ud fra det. Jeg vil gerne understrege, at dette ikke må misforstås. Royal Greenland har rigtig gode divisioner og et stærkt brand, men der er nogle samfundspålagte opgaver og fordele, som gør tingene svære at navigere i.
- Skal vi have offentligt ejede markedsaktører, skal vilkårene være rimelige, også for de 100 procent private aktører, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq.
Royal Greenlands svar
Vi har bedt Royal Greenland om en kommentar til sagen:
- Det er vigtigt for mig at understrege, at Royal Greenland ikke har brug for en kapitaltilførsel. Ledelsen og bestyrelsen har lagt en plan og vedtaget en justeret strategi, som til fulde adresserer de udfordringer, der ses tilbage i 2023 regnskabet.
- Vi kan se af den løbende interne rapportering, at driften i Royal Greenland følger den lagte plan for at vende driften til igen at være overskudsgivende, til gavn for samfundet og til gavn for de mange dedikerede medarbejdere, vi har i Royal Greenland, siger administrerende direktør Preben Sunke.
Er åben for dialog
Han forklarer, at 2024-regnskabet indeholder ledelsesmæssige skøn. Det fremgår af regnskabet, og det har detaljeret været drøftet med selskabets bestyrelse og revision.
- Regnskabet er godkendt af bestyrelsen, og revisionen har påtegnet regnskabet uden forbehold. Det bør en erhvervsorganisation have tillid til, ellers vil mange selskaber skulle genbesøge aflagte regnskaber.
- Vi er i Royal Greenland altid åben for dialog, og det havde i denne sag været mere hensigtsmæssigt om den anonyme regnskabslæser havde henvendt sig direkte til selskabet i stedet for til Grønlands Erhverv, og derigennem til medierne, siger Preben Sunke.
GE har modtaget en henvendelse med en række betragtninger om 2024-regnskabet for det 100 procent selvstyrejede Royal Greenland.
Det er baggrunden for, at organisationen skriver til formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, fremgår det af bekymringsbrevet.
Stikker til GE
Preben Sunke stikker til GE og skriver til Sermitsiaq, at han stærkt beklager, at Grønlands Erhverv vælger at skrive til Naalakkersuisut uden at have kontaktet Royal Greenland for at søge at få afklaret eventuelle spørgsmål til det aflagte regnskab.
- Jeg har vanskeligt ved at se, hvorfor man har brug for at være anonym og endda dække sig bag en erhvervsorganisation for at stille eventuelle relevante spørgsmål til et godkendt regnskab.
- Det er i sig selv bekymrende, at Grønlands Erhverv ikke er i stand til at hjælpe den anonyme bekymrede regnskabslæser med at gennemskue det aflagte regnskab, men i stedet viderebringer budskaber, som potentielt skader Selvstyreejede selskaber, lyder det fra Preben Sunke.
