En national arkitekturpolitik lader vente på sig

Arkitekten Dorthe Mandrup blev inspireret af sneuglen, som med udbredte vinger lander på fjeldet, da hun tegnede Isfjordscenteret i Ilulissat. 

På det grønlandske postvæsens nyeste frimærke er sneuglen atter på vingerne over Isfjorden, hvor det markante byggeri åbnede i juli 2021. 

Sepac er en forkortelse for Small European Postal Administrations Cooperation, som tæller Grønland, Isle of Man, Malta, Færøerne, Gibraltar, Guernsey, Jersey, Liechtenstein, Luxembourg, Monaco, Vatikanet og Åland. Hvert år udgiver disse små postlande hver sit frimærke over et fælles tema; i 2025 gælder det arkitektur. Det grønlandske bidrag er tegnet af Naja Rosing-Asvid, som er uddannet arkitekt, men som de seneste 20 år har arbejdet som udstillingsdesigner, børnebogsforfatter, scenograf og kunstner. 

– Hvorfor valgte du Isfjordscenteret på det nye frimærke om arkitektur? 

– Jeg tegnede i 2015 fire frimærker over samme tema, hvor det ene frimærke viste de karakteristiske facader på naturinstituttet Pinngortitaleriffik, svømmehallen Malik og kulturhusene Katuaq og Taseralik. På det nye frimærke repræsenterer Isfjordscenteret en flot arkitektur, som er bygget i de allerseneste år. Samtidig ligger bygningen ude i naturen, hvor de andre ligger inde i byen, og med sin placering skaber Isfjordscenteret et spændende samspil mellem arkitektur og natur, siger Naja Rosing-Asvid til Sermitsaq. 

– Hvordan har arkitekturen det i dag? 

– Jeg ville ønske, at vi arbejder meget mere med farverne. I dag bygger vi mest boligtårne, som virker grå og kedelige med deres standardfacader. Det er fint nok med en grå bygning ind imellem, men det er blevet for meget af det gode. Jeg tror, at vi en dag kommer til at mangle farverne som dengang, hvor folk selv malede deres huse, siger Naja Rosing-Asvid.

Sermersooq på forkant 

Siumuts Najaaraq Møller forsøgte på Inatsisartuts efterårssamling at rejse en forespørgselsdebat om en national arkitekturpolitik: – Det er ikke blot et redskab til at regulere byggeri; det er en vision for fremtidens Grønland. 

Naalakkersuisut anslår, at forslaget koster mindst tre år og fem millioner kroner at realisere: 

– Det vil samtidig være formålstjenligt, at der forinden gennemføres en bred offentlig debat om, hvad vi som samfund ønsker at opnå med en national arkitekturpolitik.

Debatten skal også omfatte kommunerne, som har ansvaret for lokalplaner og indretningen af byrum. Som den første kommune formulerede Kommuneqarfik Sermersooq sin egen arkitekturpolitik i 2016 på baggrund af en omfattende borgerinddragelse. 

Najaaraq Møller fik aldrig sin debat om en national arkitekturpolitik, som blev overhalet indenom af valgets udskrivelse i slutningen af samlingen. Det nye Naalakkersuisut nævner ikke direkte arkitektur i sin koalitionsaftale, men initiativet til en national arkitekturpolitik må ligge hos naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Aqqaluaq B. Egede.