Postvæsenet åbner frimærkeserie med etnografiske fotografier.
William Thalbitzer fotograferede familien Kunnak en sommerdag i 1906.Foto: Tusass
Kurt KristensenKurtKristensenKurt KristensenJournalist
Offentliggjort
Åndemaneren og trommedanseren Kunnak Eqeeqqu besøgte i foråret
og sommeren 1906 den danske sprogforsker og antropolog William Thalbitzer
(1873-1958), som overvintrede i kolonien Angmagssalik.
Kunnak var en vigtig informant, som bidrog til indsamling og indspilning af
østgrønlandske trommesange.
Åndemaneren og trommedanseren Kunnak Eqeeqqu besøgte i foråret
og sommeren 1906 den danske sprogforsker og antropolog William Thalbitzer
(1873-1958), som overvintrede i kolonien Angmagssalik.
Annonce
Kunnak var en vigtig informant, som bidrog til indsamling og indspilning af
østgrønlandske trommesange.
Samtidig var Thalbitzer en dygtig fotograf, hvis
mange billeder dokumenterer livet omkring kolonien, grundlagt blot 12 år
forinden.
Og en augustdag i 1906 tog Thalbitzer et billede af Kunnak, som synger
trommesange for sine to koner og to af sine mange børn, mens familien luner sig
i solen foran et fjeld i Tasiilaq. Fra Thalbitzers dagbog kender vi navnene på
alle fem personer på billedet, fra venstre: Kunnak Eqeeqqu (1849-1913), de to
koner Qivi (1872-1915) og Natseq (1859-1910), og døtrene Qianianngaaq (1902-25)
og Miladdeeq (1887-1921).
Åndemaneren blev stamfader til den østgrønlandske slægt Kunnaq. (I dag staver
efterkommerne navnet på flere måder: Kúnak, Kunnaaq og Kunak).
I 1900-tallets første årti fik Østkysten også besøg af Thomas Nedergaard Krabbe
(1861-1936), ofte omtalt som Th. N. Krabbe. Han var læge i Nuuk 1891-1901, og efter hjemkomsten til
Danmark foretog han i årene 1904-09 fire tilsynsrejser for sundhedsvæsenet; tre
gange til Tasiilaq og en gang til det gamle Thule. Også Krabbe har en
fremragende fotograf, og hans bedste billeder er trykt i bogen »Grønland - dets
natur, beboere og historie« fra 1929.
William Thalbitzers og Th. N. Krabbes fotosamlinger befinder sig blandt andet
på Arktisk Institut i København, hvor digitaliserede billeder ligger på https://www.arktiskebilleder.dk/pages/search.php
Det begynder i Tasiilaq
Postvæsenet udgiver i denne uge to frimærker med etnografiske billeder.
– Det har længe været et ønske at udgive en frimærkeserie, der dykker ned i den
rige skat bestående af etnografiske fotos optaget i Grønland, fortæller
frimærkechef Allan Pertti Frandsen.
Th. N. Krabbe fotograferede en gruppe kvinder foran sommerteltet i 1904.Foto: Tusass
Opgaven er lagt i hænderne på billedkunstneren Ina Rosing, født 1965, som udvælger
de gamle sort/hvide billeder, som indgår i frimærkerne sammen med hendes egne
farver.
– Jeg har forsøgt at finde en balance, hvor farvelægningen gør fotografierne
nærværende og vækker nogle følelser, uden at dominere de meget fine værker, der
jo er tale om, forklarer Ina Rosing.
Til de første frimærker i serien med etnografiske billeder har Ina Rosing valgt
to fotografier fra Tasiilaq:
1) William Thalbitzers billede af Kunnak-familien fra 1906 og 2) Th. N. Krabbes
billede af en gruppe kvinder ved sommerteltet fra 1904.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.