Royal Arctic Lines nye direktør skal trimme motoren

Royal Arctic Lines direktør Niels Clemensen blev udpeget som direktør her den 1. marts, hvor han siden september sidste år har siddet som konstitueret direktør.

- Min styrke er, at jeg kender virksomheden ud og ind, siger Niels Clemensen, som med egne ord har en lang historik med rederivirksomheden.

Han kom for første gang til Grønland for næsten 40 år siden, som shippingmand for et trawler-rederi i Narsaq, hvor han mødte sin kone og fik børn. De flyttede sidenhen til Nuuk, hvor han blev ansat i KNI’s daværende trafikkontor.

I 1993 blev han for første gang ansat i Royal Arctic Line, og har gennem årene haft et par afstikkere til Danmark og Asien, og nu ansat som øverste chef for rederiet med omkring 750 ansatte i Grønland og Danmark med koncession til at fragte forsyninger og byggematerialer til Grønland og fragte eksporten ud, så Grønland kan tjene penge.

 - Jeg har siden da været i Royal Arctic Line i mange funktioner. Jeg har været med til at starte den store ændring, som min forgænger startede tilbage i 2015, da han kom til, siger Niels Clemensen om den strategi, som banede vejen for at Royal Arctic Line indgik en aftale med Eimskip om samsejlads over Atlanten.

- Jeg var med til at forme den strategi, der lå bag beslutningen om samsejlads med Eimskip. Men så var jeg væk i en periode på fem år, hvor de byggede de nye skibe. Så kaldte man på mig igen, denne gang som ansvarlig for det kommercielle område i rederiet. i Min nye rolle bliver sådan set, at trimme denne motor der nu er fuldt udbygget, og rette op på nogle områder, som endnu ikke fungerer helt optimalt, således at det kommer til at køre helt glat.

- Min opgave bliver også at komme i dialog med vores kunder og samfundet, og fortælle historien om Royal Arctic Line og den opgave, som vi løser for hele samfundet. Vi er kritisk infrastruktur for hele Grønland, siger Niels Clemensen.

Eimskip samarbejde giver gevinst

Royal Arctic Line satte i sidste måned sammen med Eimskip en ny havn på den fælles Atlantrute. Skibe der sejler ud af Grønland fra Nuuk skal fremover anløbe i Reykjavík, Reidar Fjordur, Thorshavn, Bremerhaven, Helsingborg og Aarhus, mens nordgående rejser vil gå fra Aarhus til Reykjavik og Nuuk.

- Ruten giver en mulighed for eksportører, men også muligheder for importører til Grønland at bruge den havnen. Ud over Grønland medfører samarbejdet med Eimskip også, at vi servicerer andre markeder. Vi er ikke alene om at bestemme, et samarbejde fordrer, at vi er enige om det vi gør og at samarbejdet er ligeværdigt for begge parter, siger Niels Clemensen.

Royal Arctic Line indgik samarbejdet med Eimskip i 2016 for at sikre omkostningseffektivitet, så rederierne kan deles om skibenes kapacitet, hvor Royal Arctic Line investerede i et atlantskib, mod at Eimskip købte to skibe.

- Ved at gøre dette undgik Royal Arctic Line investeringer og meromkostninger til yderligere to atlantskibe, som er det scenarie vi kigger ind i, i forhold til alternativet, hvor vi gør det hele selv. Den meromkostning der vil være ved at gå over til at gøre det igen vil være betragtelig, og vil skulle betales af vores kunder via højere fragtrater. Så det samarbejde vi har i dag er efter min mening, det for nuværende, det mest omkostningseffektive for Grønland, siger Niels Clemensen.

Konkurrerer med Eimskip

Selvom der er et samarbejde med Eimskip om deling af kapaciteten, tjener Royal Arctic Line penge på at sælge overskudskapacitet til det islandske marked og færøske marked.

- Vi konkurrerer faktisk med Eimskip og andre rederier om at sælge vores ydelser ind til det islandske marked. Det vil sige, hvis vi har brug for plads til 500 20 fods containere til Grønland, og vi har en kapacitet på 700 containere på skibet, så kan Royal Arctic Line tilbyde den ekstra kapacitet til det islandske marked, og tjene penge til rederiet, således at vi kan holde fragtraterne i Grønland så meget i ro som muligt. Det er penge som Grønland tjener, hvor vi udnytter den kapacitet, som vi har i Grønland, til at servicere andre markeder, siger Niels Clemensen.

- Lige nu er vi tilfredse med det samarbejde vi har med Eimskip. Vi får en forventet gevinst ud af det, siger Niels Clemensen.

Også i forhold til miljøet giver samarbejdet mening.

- Miljømæssigt giver det også mening at vi deles om skibene, så der er ikke flere skibe til at udlede CO₂, når vi kun har tre skibe i stedet for, at vi skal have fem skibe på havet. Så på mange aspekter giver det mening at have et samarbejde for at opnå denne økonomiske gevinst.

Overskud til nye investeringer

Rederivirksomheden er i de senere år kommet ud med underskud. Kunderne er varslet om fragt ratestigninger over de kommende år, og der er siden januar kommet en ETS-afgift som betales af kunderne, der er pålagt af EU, for CO₂ udledning fra skibe der anløber Europa.

Den nye direktør har sendt det seneste regnskab til behandling, hvor forventningen er en positiv resultatudvikling sammenlignet med 2022.

- Hvordan vil I sikre overskud?

- Det er ved at være så driftseffektive som muligt, med sejladsplanlægning, operation og drift af skibe, så vi udleder så lidt så muligt, og bruger så lidt bunkers så muligt. Udnyttelse af AI/robotteknologi i vore administrative opgaver er også noget som vi vil forsøge at drage fordel af. Jeg tror, at man skal erkende, at det er den vej, det går. Så det er både på operation, måden vi sejler på, måden vi administrerer på, og måden vi samarbejder på og udnytter tonnagen mere effektivt i samarbejde med Eimskip på, udleder mindre sammenlignet med, hvis vi selv skulle sejle flere skibe på Atlanten. Allerede der er der noget miljømæssigt, men der er også noget omkostningsmæssigt, det er der mit fokus vil være på, siger Niels Clemensen.

Feederskibene Irene Arctica og Silver Mary, der sejler som feederskibe langs kysten, skal udskiftes indenfor en periode på fem år, og det kræver at rederiet har overskud for at kunne spare op til nye skibe.

- Vi bliver nødt til at spare op til reinvesteringer, og det kan vi ikke, hvis vi bliver ved med at køre med underskud og eller med et nul resultat, siger Niels Clemensen.