Kommune omrokerer tillægsbevillinger for udbedring af vejnet i bygder

Avannaata Kommunia vil bruge 2 millioner kroner til udbedring af vejnet i bygderne. Det er godkendt af koalitionen under det seneste møde. Oppositionen godkendte ikke forslaget, da de mener, at det er risikabelt blot at øge mængden af tillægsbevillinger.

Der er behov for at udbedre vejnet i bygderne i Avannaata Kommunia. Pengene kan dog ikke findes i kassen. Derfor foreslår forvaltningen, at midlerne findes indenfor tværgående aktiviteter, som koalitionen i kommunalbestyrelsen godkender.
Offentliggjort

Koalitionen i Avannaata Kommunias kommunalbestyrelse bestående af Siumut og Naleraq har godkendt et forslag om tillægsbevilling til at udbedre vejnet i kommunens 21 bygder.

- Der er behov for udbedring af vejnettet i nogle bygder. Ved udbedring af vejene vil servicering af borgerne og dag-og natrenovationspgaverne blive forbedret og lettet, og kan køre mere kontinuerligt, lyder det i forslaget.

Forvaltningen for teknik i Avannaata Kommunia indstiller til kommunalbestyrelsen, at der afsættes 2 millioner kroner for i år til brug for opstart af udbedring af vejnet i kommunen bygder.

- Der er dog i henhold til budgetloven ingen muligheder for at hente fra kassen. Forvaltningen foreslår derfor, at midlerne findes indenfor tværgående aktiviteter.

God erfaring med beton

- Der er gode erfaringer med udbedring af veje i bygderne ved brug af beton. Disse erfaringer kan udnyttes og udbedre veje i bygderne efter tur. Vejudbedring vil ske ved brug af beton.

De 2 millioner kroner skal bruges til at anskaffe materiale til opgaven. 

-  Forvaltningen har søgt maskiner til brug ved vejudbedringsarbejder. Ved brug af disse kan den største del af den samlede vejudbedringsopgave løses. Forvaltningen har planer om at flytte disse maskiner fra bygd til bygd efter tur, i forbindelse med arbejdet skrider frem, lyder det i løsningsforslaget.

- Da den samlede vejstrækning i bygderne i Avannaata Kommunia er ret omfattende, og det vil være hensigtsmæssigt at udføre opgaven hver sommer og på den måde udføre kontinuerlig udbedring af vejnettet.

Oppositionen i kommunalbestyrelsen har ikke godkendt forslag om tillægebevilling, da de mener, at det er risikabelt blot at øge mængden af tillægsbevillinger.

Powered by Labrador CMS