Anderledes begravelse bliver en mulighed

I dag foregår den sidste rejse som en kistebegravelse, da der ikke findes et krematorium i Grønland. 

En urnenedsættelse er derimod en mulighed, når dødsfaldet sker i Danmark, for eksempel på et hospital, hvorefter urnen med asken returnerer til Grønland.

Men der er i befolkningen en udtalt interesse for et krematorium, som åbner mulighed for at blive kremeret i Grønland.

Departementet for uddannelse, kultur, idræt og kirke gennemførte i 2020 en spørgeundersøgelse om befolkningens holdning til etableringen af et krematorium. 80 procent af de adspurgte synes »helt sikkert«, at der skal etableres et eller flere krematorier, mens otte procent svarer, at det »tror jeg nok«. På den anden side står en enkelt procent, som svarer, at »det tror jeg ikke«, og tre procent, som er helt afvisende over for tanken. De sidste otte procent svarer »ved ikke« på spørgsmålet.

Debatten om krematorier i Grønland er ikke ny, hverken i Inatsisartut og kommunalbestyrelserne eller i menighedsrepræsentationerne. Den politiske debat handler ofte om økonomi og pladsproblemer, fordi etablering og drift af kirkegårde er en kommunal opgave, mens menighedens drøftelser ofte rummer etiske og religiøse overvejelser.

Plads afsat i Siorarsorfik

Selvstyret udarbejdede i 2020 et B-overslag for opførelsen af et krematorium i Nuuk: En bygning med ovne og filtre koster, inklusiv byggemodning og projektering, i omegnen af 20 millioner kroner.

I efterårets budgetforhandlinger for 2025 foreslog Demokraatits Justus Hansen, at Kommuneqarfik Sermersooq afsøger mulighederne for et krematorium i Nuuk. Forslaget bunder i såvel kirkegårdens begrænsede udvidelsesmuligheder som et holdningsskifte i samfundet omkring begravelser og kremering.

Forvaltningen for anlæg og miljø i Kommuneqarfik Sermersooq er i slutningen af denne måned færdig med forundersøgelsen, som derefter indgår i efterårets budgetforhandlinger for 2026.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2018 et kommuneplantillæg for et kirkeområde i den kommende bydel Siorarsiorfik. Området på halvanden hektar er beliggende i den sydøstlige del af Siorarsiorfik på et relativt fladt plateau, og det ligger som bindeled mellem den nye bydel og områderne ved Kobbefjorden længere mod øst. På området kan opføres kulturelle institutioner som kirke, kapel og krematorium samt museum, turismecenter og udstillingsområde.

Men først skal der bores en tunnel fra Qinngorput til Siorarsiorfik, og et krematorium på det anviste sted vil være en del år undervejs.

Aske spredt i naturen

Et krematorium åbner mulighed for en urnenedsættelse på kirkegården, men biskoppen kan også give tilladelse til at sprede asken i naturen.

Det har ikke været muligt for Sermitsiaq at få et overblik over antallet af askespredninger, men vi er bekendt med flere tilfælde, hvor folk har ønsket at få spredt deres aske i fjorden, hvor så mange gode stunder er tilbragt.

Selvstyret fastsætter i en bekendtgørelse fra 2019 regler for såvel opbevaring som deling og spredning af aske. Det kan ske over grønlandsk farvand, der defineres som havet og større fjorde og bugter. Det kan ske over fjeldet udenfor byzonen, hvis det ikke er til gene for offentligheden.

Bekendtgørelsen åbner for flere kombinationer. En del af asken bliver spredt i Grønland og en del i Danmark, hvis den afdøde har haft særlig tilknytning til begge lande. Eller en del af asken bliver spredt i naturen, mens en del bliver urnenedsat på kirkegården.

I alle tilfælde gælder, at asken skal behandles på en sømmelig måde.

Den mest berømte askespredning i Grønland fandt sted i 1957: Peter Freuchen (1886-1957), som drev Thule-stationen Nordstjernen sammen med Knud Rasmussen i begyndelsen af 1900-tallet, ønskede efter sin død, at hans aske blev spredt ud over Dundas-fjeldet fra en flyver.