Naja Abelsen er en af fem kunstnere fra Grønland, alle bosat på Fyn, hvis værker kan opleves i den nye udstilling ”Inuuvugut – Vi er inuit” på SAK Kunstbygning i Svendborg.
Sommerfuglemagi. Naja Abelsens værk i blæk af datteren med sommerfugle til den kommende udstilling ”Insektfortællinger” med Tegnerforbundet.Foto: Naja Abelsen
Kunstner Naja
Abelsen har deltaget i gruppeudstillinger ad flere omgange.
Som regel har det
været i en grønlandsk sammenhæng, fortæller hun.
Kunstner Naja
Abelsen har deltaget i gruppeudstillinger ad flere omgange.
Annonce
Som regel har det
været i en grønlandsk sammenhæng, fortæller hun.
Men det er første gang, hendes
værker er sat sammen til en udstilling med grønlandske kunstnere, der alle bor
og lever på Fyn, Langeland og Ærø.
Det er blevet til
udstillingen ”Inuuvugut – Vi er inuit,” som havde fernisering i midten af juni.
- Det er
fantastisk at udstille med de andre. Jeg synes, det er blevet gjort stærkt og
smukt, siger Naja Abelsen, der roser kurator Anne-Mette Sybrandt for hendes
arbejde med at sætte de meget forskellige værker sammen til udstillingen.
- Jeg synes, at urkraften
forbinder os – og at man kan se livskraften i kunsten, siger Naja Abelsen.
Det er
ophavskvinden bag udstillingen, kunstner Ujammiuagaq Møller enig i.
Gruppen af kunstnere bag udstillingen ”Inuuvugut – Vi er inuit”, fra venstre: Naja Abelsen, Rasmus Lyberth, Jukke Rosing, Ujammiugaq Møller og Christian Nuno Rosing.Foto: SAK/Ujammi Møller
- Vi har en kraft
i os, en styrke i at bære rundt på Grønland. En indre følelse af og trang til
at forsvare Grønland, siger Ujammi Møller.
De øvrige
kunstnere på udstillingen er Jukke Rosing, Rasmus Lyberth og Christian Nuno
Rosing og udover deres forskellige kunstneriske udtryk spænder gruppen over
flere generationer.
- Jeg var beæret
over, at de sagde ja. Også fordi de har så forskellig alder. De har lært mig
meget alle sammen. Jeg føler mig som en møgunge i forhold til dem, griner
Ujammi Møller.
Der er gået et
par år siden ideen opstod og frem til realiseringen i år. På daværende
tidspunkt var Grønland slet ikke i samme omfang på alles læber, som det har
været tilfældet nærmest siden Donald Trump blev valgt til præsident for anden
gang. Siden har der været sagt og skrevet meget om amerikanernes interesse i at
gøre Grønland til en del af USA.
Ujammi Møller har
et værk der kommenterer forholdet mellem Grønland, Danmark og resten af verden.
Et installation med et gammelt træåg og en ravn der flyver over det og
forskellige flag, fra de lande, der byder sig til og ønsker mere indflydelse
eller magt over Grønland.
- Spørgsmålet er
både til danskerne og grønlænderne, hvem der har ansvaret for afkoloniseringen.
Det skal ikke kun danskerne, men også grønlænderne finde ud af, siger Ujammi
Møller.
Naja Abelsen
fortæller, at kunstnerne af kunstforeningen blev spurgt, hvor politisk
udstillingen ville være, men at de var enige om, at de bare ville være sig
selv.
Det betyder dog
ikke, at hun ikke selv er påvirket af de seneste mange måneders fokus på hendes
hjemland og truslen om, at USA vil indlemme eller overtage Grønland.
- Det påvirker
mig meget. Mest personligt fordi jeg nærmest gik i panik. Det var rædselsfuldt.
Men jeg har ikke brugt det kunstnerisk. Der er jeg helst fri for trakasserierne
i samfundet. Mit arbejde er mere sjæleligt og generelt healende for mig, fortæller
Naja Abelsen.
For hende betød
Trumps udmelding om at ville købe Grønland, at det blev svært at lave kunst.
- Jeg har aldrig
læst så mange artikler i mit liv. Eller brugt så meget tid på at forsvare
Grønland på de sociale medier. Jeg bliver nødt til at abstrahere fra det for at
holde mig mentalt sund og få lavet noget, fortæller Naja Abelsen.
Man skulle måske
umiddelbart tro, at den megen opmærksom på Grønland ville føre til et øget salg
af kunstnerens værker, som hun sælger fra sit åbne værksted i Ærøskøbing, hvor
lokale og turister er velkomne til at kigge ind og se hendes kunst.
Nogle af de første værker, der møder museumsgæsten er Naja Abelsens verdensmodel-skulptur og tegning samt Ujammi Møllers maleri.Foto: Naja Abelsen
Men faktisk
forholder det sig omvendt, siger Naja Abelsen:
- Folk tror jeg
får solgt mere, men det er ikke sket. Der kommer færre forbi mit galleri, der
er åbent til daglig. Jeg har faktisk solgt mindre den senere tid.
Et godt sted
Det er anden
gang, Naja Abelsen udstiller i SAK Kunstbygningen.
Den første gang
var i 2004 og var også sammen med andre kunstnere fra Grønland. Faktisk har hun
fået tildelt de samme lokaler til sine værker som dengang, et pudsigt
sammentræf, der nok skyldes, at hendes værker er lysfølsomme og derfor hænger i
de mindst solbeskinnede rum.
- SAK er et
dejligt sted at udstille, fastslår Naja Abelsen og gør opmærksom på, at der
netop denne sommer i Danmark er god mulighed for danskere og andre at opleve
kunst fra Grønland:
For udover
gruppeudstillingen på SAK Kunstbygning er der mor/datter-udstillingen ”Aqqut”
på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor Aka Høegh og Bolatta Silis-Høegh
udstiller sammen frem til den 7. september i år.
Ujammi Møllers værk i applikeret tekstil, der er en kommentar til spiralskandalen.Foto: Naja Abelsen
Dertil kommer en
større særudstilling om Hans Lynge på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig i
Nordjylland. Udstillingen viser et stort udsnit af hans malerier, skulpturer og
grafiske værker, som inden længe vil overgå til Grønland for at indgå i et
kommende Nationalgalleri. Hans Lynges enke, Inge Lynge, har doneret værkerne
til Nationalgalleriet. Udstillingen i Lemvig har titlen ”Hans Lynge – Lidenskab
skal der til!” og kan ses frem til 14. december i år.
Sommerfuglemagi
For Naja Abelsen
byder den kommende tid også på flere udstillinger.
Blandt dem er en
om insekter, ”Insektfortællinger,” en gruppeudstilling med andre medlemmer af
Tegnerforbundet og inviterede gæster, som hvert år udstiller i Pakhusgalleriet
i Nykøbing Sjælland. Den udstilling har fernisering i august og har betydet, at
Naja Abelsen har studeret de små dyr med mere end normal interesse. Hun fortæller
om et af værkerne, en tegning, der udspringer af et magisk besøg i Zoologisk
Haves sommerfuglehus.
- Min datter
viste sig at have sommerfuglemagi. Hun kunne bare tage dem op og de blev
siddende på hende, 20-30 minutter ad gangen. Hun gik rundt med dem på sig, på
et tidspunkt var der syv-otte sommerfugle på hende, beretter Naja Abelsen, som
tog et foto, der blev udgangspunkt for hendes tegning af datteren og
sommerfuglene.
Malerier af Rasmus Lyberth (tv.) og værker af Naja Abelsen.Foto: Naja Abelsen
- Jeg har
studeret insekter helt vildt til udstillingen. Det har været svært at kombinere
det visuelle med situationen om klima og biodiversitet og så insekternes
skønhed. Jeg har egentlig blot haft lyst til at snuppe delen med deres skønhed,
forklarer kunstneren.
For Ujammi
Møllers vedkommende er der ingen forestående udstillinger i kalenderen. Hun har
brug for at male og skabe nye værker.
- Jeg skal i gang
med at male igen. Egentlig har jeg sat mig for at lave en udstilling om året,
men nu tager jeg mig et pusterum, siger hun.
Samfundskommentarer
Selv om
udstillingen ”Inuuvugut – Vi er inuit” ikke har et politisk tema er nogle af
værkerne alligevel politiske, fordi de udtrykker en kommentar til
samfundsmæssige emner.
Værker af Ujammi Møller og Christian Nuno Rosing.Foto: Naja Abelsen
Det gælder Naja
Abelsens egne værker om uran, som hun blandt andet lavede i forbindelse med
valget til Inatsisartut i 2021, hvor uranudvinding var et stort valgtema.
Et andet eksempel
på en aktuel samfundskommentar er Ujammiugaq Møllers værk i applikeret tekstil,
der viser en kvinde, som aborterer et foster – en reaktion på spiralskandalen.
- Jeg ville lave
et værk, man ikke glemte igen. For jeg syntes, samtalen om spiralerne i Danmark
kun var der i kort tid, forklarer Ujammi Møller om værket, der får ros af Naja
Abelsen:
- Det er et
fantastisk stærkt værk. At det er lavet med tekstil, giver det samtidig et
meget feminint udtryk, vurderer Naja Abelsen.
Alle kunstnere
har hver især fået deres egne rum til deres værker samtidig med at der også er
fælles lokaler, der viser værkerne sammen.
Jukke Rosings fotografier på udstillingen.Foto: Naja Abelsen
Naja Abelsen har
nydt at arbejde på udstillingen op med sine grønlandske kolleger:
- Det har været
så hyggeligt at mødes og grine sammen. Mit indtryk er, at vi har det nemt
sammen uden de store egoer, der skal pleases hele tiden, siger hun.
Udstillingen
”Inuuvugut – Vi er inuit” kan ses på SAK Kunstbygning i Svendborg frem til den 17.
august i år.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.